Roseanna

Jeg kan nærmest ikke have et tema om skandinaviske krimier uden at læse en af bøgerne af det svenske forfatterpar Maj Sjöwall og Per Wahlöö. De betragtes som nogle af de første, der var med til at definere og skabe den skandinaviske krimitradition, og da jeg ikke havde læst noget af dem før, kastede jeg mig over den første bog i serien ‘Roman om en forbrydelse’.

‘Roseanna’ er første bog i serien om politikommissæren Martin Beck, som får til opgave at opklare mordet på en ung kvinde, hvis mishandlede lig bliver fundet ved en sluse. Hvem hun er, og hvordan hun er havnet der, står hen i det uvisse, og politiet har meget lidt at gå efter i starten. Stille og roligt begynder brikkerne dog at falde på plads, og jagten går ind på forbryderen, inden vedkommende slår til igen.

Bogen foregår i 1960’erne, hvilket er med til at give handlingen et helt andet tempo – på godt og ondt. På den ene side er det hyggeligt og nærmest retro-agtigt, når politiet ikke bare kan e-maile, når de skal bruge materiale fra andre lande, men er afhængig af almindelig post, telegrammer og (ustabile) telefonopkald. På den anden side virker det flere gange unødigt langtrukkent, og jeg blev som læser ind imellem lettere utålmodig, for jeg er vant til et helt andet tempo fra nutidens bøger.

Sagen i sig selv fandt jeg ikke så spændende. Den var – når det kom til stykket – lidt for simpel for min smag. Til gengæld var opklaringsarbejdet et klassisk eksempel på solidt og grundigt politiarbejde, og der var lange forhørsscener og mange små detaljer, der skulle falde på plads, inden politiet kom tæt på forbryderen.

Hovedpersonen, Martin Beck, er – i modsætning til datidens amerikanske krimihelte – lidt af en antihelt, som på mange punkter er en helt almindelig mand, hvis privatliv ikke rigtig hænger sammen. Bogen og ikke mindst stemningen i hele historien trækker meget på hverdagen i det svenske samfund, og det er med til at give et interessant indblik i datidens samfund og de problemstillinger, som folk var optaget af på det tidspunkt. Det gør historien meget troværdig og måske også mere nærværende for læseren, for dette er en historie, der faktisk kunne udspille sig i virkeligheden – i modsætning til de mange krimier med vilde biljagter, højtravende champagneglas og letlevende kvinder.

Da jeg først havde tøjlet min utålmodighed og vænnet mig til tempoet, viste bogen sig at være en ganske udmærket krimi, og jeg lurer lidt på, om ikke jeg skal læse videre i serien på et senere tidspunkt.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *