Saga 4+5

Det er ved at være et stykke tid siden, jeg læste ‘Saga 4’ og ‘Saga 5’ – nemlig under Dewey’s Read-a-Thon i april måned – men jeg bliver ikke desto mindre nødt til at nævne dem her på bloggen, for de var virkelig spændende og fængende!

Jeg har nydt de foregående Saga-tegneserier – ‘Saga 1’, ‘Saga 2’ og ‘Saga 3’ – uden at serien helt kom op at ringe, men det gjorde den med de to seneste hæfter.

Jeg vil ikke afsløre så meget af handlingen men blot nævne, at der sker nogle ting, der for alvor giver dramatik og spænding og ikke mindst bringer hovedpersonerne på nye, interessante eventyr – både fysisk og mentalt.

Tegnestilen er vanen tro smuk, fantasifuld og stemningsmættet, og det er en serie, jeg generelt vil anbefale, hvis du gerne vil læse en god, actionpræget historie, der foregår i en verden befolket af de særeste væsner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *