Shiver

Jeg var egentlig i gang med at læse en anden bog, men i sidste uge fik jeg øje på ‘Shiver’ på boghylden, og da jeg svagt kunne huske, at bogen vist nok foregik om vinteren, fik jeg lyst til at læse den med det samme – jeg trængte sådan til lidt vinterlæsning her i anledning af julen.

‘Shiver’ er skrevet af Maggie Stiefvater og er første bog i en trilogi. Bogen handler om den 17-årige Grace, der blev overfaldet af en flok ulve som barn. På mirakuløs vis kom en af ulvene hende dog til hjælp og reddede hende fra den visse død. Siden da har hun gennem årene holdt øje med ulvene og ikke mindst den hanulv, der reddede hende. En dag kommer hun hjem og finder en nøgen og såret ung fyr foran sin dør, og hun ved med det samme, at det er ham, der er ulven. Hvordan og hvorfor kan hun ikke forklare – hun ved det bare – og ganske rigtigt. Sam, som han hedder, lever som ulv om vinteren og som menneske om sommeren. Nu nærmer vinteren sig, og Grace har ikke lyst til at skulle sige farvel til ham så hurtigt igen, så sammen forsøger de at udskyde det tidspunkt, hvor han må forlade hende. Samtidig frygter de også for ulvenes situation i området, for ulvene har for nylig dræbt en af drengene i området, og nu vil byens beboere have hævn. 

Det er ret tydeligt, at det er en ungdomsbog, men det er nu en meget sød og simpel historie om den spirende kærlighed mellem en dreng og en pige. Jeg savner dog noget mere plot og karakterudvikling. Graces og Sams forhold og ikke mindst kampen for, at han ikke skal skifte til ulveform er den tykke, røde tråd i bogen, men det er som om, at forfatteren ikke rigtig har turdet putte mere kød på bogen, og det er lidt synd, for den kommer til at virke lidt overfladisk. Når alt kommer til alt sker der faktisk ikke synderlig meget i bogen. Samtidig savner jeg i højere grad at kunne mærke personerne i bogen, at kunne opleve dem som rigtige mennesker og ikke bare ord på hvide sider.

Der er både noget eventyrligt og melankolsk ved tanken om vinterens komme og ikke mindst det landskab, det vil forme – også selvom kulden i dette tilfælde er den udfordring, som parret skal overvinde, så Sam ikke skifter til ulveform. Det var lige denne stemning, jeg havde lyst til at opleve, da jeg gik i gang med bogen, så jeg var glad for, at jeg ikke blev skuffet på det punkt.

Det er som sagt en sød kærlighedshistorie, og hos mig giver det samtidig points, at det ikke er (endnu) et trekantsdrama, for det har der altså været lige lovlig meget af gennem de seneste års ungdomsromaner. Trænger du til en enkel og ligetil vinterlæsningsbog, så er dette et udmærket valg. 

4 thoughts on “Shiver

  1. Den er nemlig ret fin og melankolsk; men Stiefvater vægter afgjort sprog højere end plot, i en sådan grad at plottet ind i mellem bliver en anelse tyndt. Ikke desto mindre er den dog fin læsning i disse kolde vinterdage – og også ret underholdende til en vis grad.

  2. Ja, det er udmærket – men lidt light – underholdning. Det skal der også være plads til her i juletiden. Aaah, jeg kommer til at tænke på alle de bøger, jeg skal hygge mig med i julen 😀

  3. Pingback: Linger | Den Lille Bogblog

  4. Pingback: Forever | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *