Skyggen over Innsmouth

For et stykke tid siden gik jeg i gang med en novellesamling H. P. Lovecraft – på engelsk vel at mærke, og det har en del at sige, når vi taler om den forfatter. Det tager noget længere tid at læse, så jeg har også læst et par andre bøger undervejs, og nu holder jeg lige en pause fra bogen, da jeg vil koncentrere mig om månedens bogudfordringer.

Da jeg var gået i gang med Lovecraftbogen kom jeg i tanke om, at jeg også har en enkelt dansk oversættelse af hans noveller, så den fandt jeg frem.

‘Skyggen over Innsmouth’ består af tre historier – to længere (‘Skyggen over Innsmouth’ samt ‘Den hviskende i mørket’) og en kortere (‘Rotterne i murene’). Den første historie handler – ikke så overraskende – om den lille by Innsmouth, som har ry for at være indelukket, og hvor der bliver set skævt til fremmede. Da hovedpersonen alligevel rejser til byen, mærker hans straks, at han ikke er velkommen, og selvom han forsøger at tage derfra, inden natten falder på, bliver han alligevel nødt til at blive natten over og oplever snart sider af Innsmouth, som de fleste nok ville være foruden.

Den anden historie handler om brevvekslingen mellem hovedpersonen og Arkeley, der lever et sted, som er omgæret af mystik og skrækhistorier. Langsomt indføres læseren i en mere og mere intens brevudveksling, som ender i, at hovedpersonen drager af sted for at hjælpe sin ven.

I den sidste historie følger vi en forretningsmand, som sørger for at få restaureret familieboligen. Godt nok kigger lokalbefolkningen skævt til ham, men det er først, da han begynder at høre rotter i væggene, at han begynder at forstå de forfærdelige rygter, der er om stedet.

Lovecrafts fortælleform er ret unik, og det er ikke så underligt, at han har opnået kultstatus efter sin død. Hans stil er kryptisk, abstrakt, underlig og surrealistisk, og der er overraskende lidt vold i fortællingerne. Til gengæld formår han at opbygge en ubehagelig og utryg stemning, hvor man som læser ved, at der er noget, der er er helt forkert – men at det samtidig er så abstrakt, at det er svært at forstå og acceptere. Det er tydeligt, at Lovecrafts historier er skrevet i en anden tid, men jeg synes, at det er befriende med et stilskifte, selvom der selvfølgelig er dele af historierne, som ikke skræmmer en nutidig læser nær så meget.

6 thoughts on “Skyggen over Innsmouth

  1. Åh, stakkels dig! 😮 Det er altid forfærdeligt, når man ikke får læst noget. Håber du er mere heldig i denne uge. 😀

    Du har helt givet mig lyst til at prøve at læse noget af H. P. Lovecraft. De noveller du listede op, lyder helt spændende. 😀

  2. Altair – dejligt med medfølelse – tak 😀

    Jeg håber at få nået de ting, jeg skal i aften, uden at klokken bliver alt for mange, og så skal der bare læses.

    Lovecraft er et ret spændende forfatterskab. Måske lidt svær at komme ind på livet af i starten, men han vinder ved nærmere bekendskab 🙂

  3. Det lyder til at være en bog for mig,ha: gru, uhygge, rædsel – eller hvad der nu er karakteristisk for den verden han lokker en ind i, er det ikke det man i dag så smukt kalder en gotisk roman (noveller dog her). Jeg kom i tanke om to bøger der kunne tendere denne: Edgar Allan Poe: Hemmighedsfulde fortællinger og Charles Keeping: Klassiske makabre historier. Sidstnævnte læste jeg engang med en sær form for begejstring.

  4. Erik – jeg læste også noget af Poe for en del år siden og fik helt lyst til at genopdage hans forfatterskab efter at have læst Lovecraft. De har lidt den samme underspillede og krybende rædsel, som er ekstra fascinerende i dag, hvor vi er vant til, at der ofte skal være action og masser af blod, før det er uhyggeligt. Charles Keeping kender jeg ikke – ham må jeg lige undersøge 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *