Som en ond drøm

‘Som en ond drøm’ er en af de nyere bøger, Stephen King har skrevet, men den virker dog ret bekendt. Mere om det om lidt.

Bogen handler om de fire barndomsvenner Henry, Pete, Beaver og Jonesy, der hvert år mødes i november for at gå på jagt i en uge. Denne gang går det dog grueligt galt, for de møder en fremmed, som er smittet med noget, der er ved at æde ham op indvendig fra, og snart er området på den anden ende, og folk flygter i panik – væk fra det eller dem, som nu truer menneskeheden og ikke mindst de fire venner.

Ja, det er en ret kort – og vag – teaser, men jeg synes ikke, at jeg vil afsløre for meget. Dels for at bevare spændingen, dels fordi flere detaljer også vil kræve en meget længere og indviklet forklaring på bogens handling.

Som jeg skrev i starten, så virker denne bog bekendt, og det gør den først og fremmest, fordi det virker som om, at Stephen King har taget en lang række af sine gamle bøger og smidt dem i en blender, inden han lavede farsen til denne bog. Resultatet er ikke særlig heldigt og kommer ind imellem til at virke både karikeret og rodet.

Jeg kunne godt lide starten, selvom visse scener var ret ubehagelige og ulækre, men da jeg nåede 150-200 sider ind i bogen, skiftede historien spor, og det virkede som om, at forfatteren pludselig fik lyst til at fortælle historien på en helt anden måde. Det er sådan set fint nok, hvis det var gjort lidt mere elegant og ikke kom til at virke som om, han ville til at skrive om noget helt andet.

King har en masse darlings, og han er ikke særlig god til at slå dem ihjel (i modsætning til sine hovedpersoner, der ofte må gennemgå de frygteligste ting). Det har både sine fordele og ulemper, for King er for eksempel glad for at bruge børn og mentalt handicappede med overnaturlige evner. Disse personer er altid velskrevne og virker stærkt i historierne. Til gengæld kan King ind imellem godt være lidt svag på skurkesiden, og han har flere gange brugt temmelig ensporede og ondskabsfulde militærfolk, som bliver så klichéramte og unuancerede, at det bliver pinligt. ‘Som en ond drøm’ er ingen undtagelse på dette punkt, for her er der også en militærchef, som opfører sig ekstremt irrationelt og modbydeligt. Han er en af de dårligst skrevne skurke, jeg nogensinde har set beskrevet i en bog. Undskyld King, men her gik det altså helt galt!

Men lad os lige vende tilbage til Kings stærke side, for der er også en del flashbacks i denne bog, hvor vi hører om vennernes barndom og ikke mindst deres relation til en femte dreng, den mentalt handicappede dreng, Duddits. Det er disse afsnit, der redder bogen fra at være en total fiasko, for disse passager er både spændende og rørende.

Dette er bestemt ikke en af Kings bedste bøger – ja, jeg vil nærmere konkludere, at det er en af de dårligste, jeg har læst. Den burde redigeres en ekstra gang for at stramme historien op og skære i sideantallet, og så burde han virkelig dræbe et par af sine darlings. I overført betydning!

3 thoughts on “Som en ond drøm

  1. Pingback: Full Dark, No Stars | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *