Stormfulde højder

Den sidste klassiker, jeg nåede at læse i 2011, var ‘Stormfulde højder’ af Emily Brontë, og det var dermed også den bog, der udgjorde den sidste af de 12 klassikere, som jeg havde sat mig for at læse sidste år.

Det er en bog, som jeg har hørt om utallige gange, men som jeg har vægret mig ved at læse, da jeg havde indtryk af, at det var en dramatisk og sødladen kærlighedshistorie, og det er ikke lige mig. Da jeg havde læst bogen, måtte jeg dog indse, at jeg havde taget fejl i et par af mine fordomme.

Historien fortælles primært gennem tjenestepigen Nelly Dean, som følger familierne Earnshaw og Linton gennem flere generationer. Stormfulde Højder er navnet på Earnshaws gård, mens Lintons bosted hedder Thruscross Grange, og de to steder er rammen for hele fortællingen. Hele polemikken starter, da mr. Earnshaw en dag kommer hjem fra marked sammen med hittebarnet Heathcliff, som han vælger at tage til sig som sit eget barn. Datteren Catherine fatter dog efterhånden sympati og hengivenhed over for den nye bror, mens sønnen Hindley har svært ved at acceptere, at faderen nu holder mere af Heathcliff end Hindley. Heathcliff behandles dårligt af plejefamilien og fyldes vrede og hævntørst, hvilket giver ham et yderst kompliceret sind. Forholdet mellem Catherine og Heathcliff slår gnister, og til sidst rejser han bort for en tid. Catherine vælger da at gifte sig med Linton-sønnen fra nabogården, men deres ægteskab er ikke lykkeligt, for hun elsker stadig Heathcliff. Da hun dør i barselssengen, bliver Heathcliff rasende og sætter alt ind på at forpeste og ødelægge sin elskedes ægtemand, og så begynder dramaet for alvor.

Jeg troede, at kærlighed var omdrejningspunktet for romanen, og det er det på sin vis også, men en kærlighedshistorie vil jeg nødigt kalde det. Tværtimod er bogen fyldt med had, egoisme, hævngerrighed, snævertsynethed, smålighed og mange andre af menneskets dårlige sider, og det var faktisk deprimerende læsning, for der var ikke rigtig nogen af personerne, jeg brød mig om. Hvis de ikke var direkte afskyvækkende, havde jeg medlidenhed med deres naivitet og tåbelighed. Det var direkte ubehageligt at læse, hvordan de mennesker opførte sig over for hinanden – enten for bevidst at såre det andet menneske eller af tankeløshed eller egoisme.

Bogen er dog yderst velskrevet og byder på masser af dramatik og storladne følelser. Det er en tragedie, hvor du som læser ikke ved, hvordan historien skal ende – og om den overhovedet kan ende godt. Jeg holder normalt af tragedier, men her er forudsætningen, at jeg har sympati med et par af de implicerede, og det må jeg desværre indrømme, at jeg ikke havde i dette tilfælde. Interessen for afslutningen blev derfor en mere distanceret nysgerrighed end oprigtig ønske om, at det ville gå personerne godt. Når det så er sagt, så er slutningen faktisk mere positiv, end jeg forventede, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.

Historien er interessant, og jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg læste den, selvom jeg ikke brød mig om personerne og deres gerninger. Den giver et indblik i konflikten mellem at gifte sig af kærlighed eller af pligt samt de begrænsninger, der var i samfundet på det tidspunkt. Samtidig er sproget præget af en dristighed og vildskab, som var uhørt på den tid, og som selv i dag kan chokere, da det fremstår ret voldsomt og direkte.

11 thoughts on “Stormfulde højder

  1. Rigtig fine betragtninger. Jeg synes især at noget af det sidste, du nævner, er en god pointe ved det særegne ved bogen: altså at ingen af personerne rigtigt er sympatiske overhovedet. Man læser nok, som du siger, mest bogen for at finde ud af hvad der sker, frem for fordi man vil personerne det godt. Men det er måske netop det, der gør, at den – for mig i hvert fald – virker så velskrevet. Det er da lidt af en bedrift at skrive en bog med ingen tiltalende personer, som læserne ikke desto mindre læser færdig og, for manges tilfælde, læser igen…

  2. Xenia – ja, jeg var faktisk imponeret, for normalt vil jeg gerne have, at mindst én person virker bare en smule sympatisk, før jeg har lyst til at læse en historie. Her blev den alligevel interessant, for selvom jeg både nåede at blive forarget, forfærdet og fortvivlet undervejs, så var historien alligevel interessant. Men jeg forstår godt, hvorfor den er blevet en klassiker – det er en tankevækkende historie.

  3. Da jeg satte det som et mål, havde jeg netop læst 121 bøger i 2010, så jeg var sikker på, at det tal kunne jeg godt komme op på. Jeg forudså dog ikke, at jeg ville få travlt med andet. 🙂
    Det er alligevel flot, at du fik læst flere, end du troede du ville. Og du gennemførte også dine bogudfordringer! 😀 Det er mere end jeg gjorde. 🙂

  4. Dét havde jeg – håber også du havde et godt et. 🙂

    Godt at høre, at jeg ikke er den eneste, der mistede sin læselyst i gymnasiet. Det er ikke fordi, at jeg har flere lektier for, end jeg havde i folkeskolen, men dagene er bare lange og udmattende. 😛

    Jeg skal også have læst Stormfulde Højder på et tidspunkt. Har haft den stående på min bogreol siden 2009… suk. 😛

  5. Didde – hehe, nej ind imellem indhenter virkeligheden én. Jeg troede også, at jeg skulle læse en masse her i juleferien, men i stedet fik jeg set en masse film 😀

    Tak for rosen! Nu vil jeg lave et par nye bogudfordringer for 2012, og så må vi se, om det bliver lettere eller sværere i år 🙂

  6. Rebecca – jep, selvom det blev lidt mere fredeligt end ventet, da jeg tilbragte aftenen hjemme med min bedre – men syge – halvdel samt vores to katte.

    Jeg havde af en eller anden grund bildt mig selv ind, at du havde læst den bog – men den er i hvert fald ganske interessant og en bog, jeg forventer at kunne huske længe 🙂

  7. Jeg synes 'stormfulde højder' var super god! Blev helt opslugt af dramaet mellem alle personerne, men ville heller ikke kalde det en krælighedsroman!

    Har meldt mig som fast læser af din blog, håber du vil tage et kig forbi min blog og evt. gøre det samme hvis du får lyst.

    Knus.

  8. Hej Maja!
    Nej, den passer helt sikkert ikke ind i den traditionelle kærlighedskategori – men ret interessant historie under alle omstændigheder 🙂

    Smuk blog du har 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *