Teater: Dracula og The Woman in Black

Foto: Mastodonterne / Jan Iversen.

I løbet af de sidste par uger har jeg været i teatret to gange, og begge gange stod det på fortolkninger af kendte bøger.

Dracula opføres netop nu af Mastodonterne i Tivolis koncertsal, og senere på året opføres stykket også i Hillerød. Stykket er ikke egnet for børn, og det skyldes, at stykket er kraftigt inspireret af Francis Coppolas fortolkning af Dracula. Den er noget mere saftig end handlingen i Bram Stokers Dracula, men ikke desto mindre er den fortolkning, som folk ofte tænker på pga. filmen.

Og ja, forestillingen var da også på en række punkter langt mere sanselig og erotisk, end de Mastodont-forestillinger, jeg ellers har set. Der var et par scener, hvor de kvindelige vampyrer for alvor foldede sig ud, og det var bestemt underholdende – men mindre kunne også have gjort det, for de behøvede ikke at åbne blusen for at udstråle erotik.

Der var scener, der fungerede rigtig godt – og der var scener, der ikke gjorde. De bedste scener var ofte dem, hvor der var mange skuespillere på scenen, for Mastodonterne er rigtig gode til at skrue fantastiske fællesscener sammen. Af samme grund var kroscenen og Lucys dødedans både flotte og overbevisende, men scenen hvor Jonathan Harker møder vampyrpigerne var nu også sjov og over the top på samme tid.

Der var desværre også scener, der ikke helt fungerede – eller var overflødige. For eksempel var insektsangen på galeanstalten fjollet og ligegyldig – og spildt på et talent som Tonni Stemann, der spillede den gale Renfield. Jeg var heller ikke så begejstret for den ret romantiske og forsigtige fortolkning af Dracula. Jeg savnede et mere dæmonisk udtryk – mere ondskab og bid (pun intended). Der var for meget føle-føle og nu skal vi også have ondt af Dracula og for lidt hensynsløshed.

Men overordnet en udmærket forestilling, hvor der i den grad sprøjtes med teaterblod og dræbes statister i et væk. Mastodonterne har valgt at lægge et par af sangene op på Youtube, og du kan høre en af forestillingens bedste, “Livet i dit blod”.

Da jeg var i London for nylig, skulle vi selvfølgelig også i teatret. Vi endte med at se The Woman in Black, som er bygget på romanen af samme navn. Det er en horrorhistorie, der byder på skygger, genfærd, skrig og krybende rædsel, og forestillingen er ret enkelt opsat. Der er to skuespillere og en enkelt statist, og de bærer let og elegant hele historien. Med simple virkemidler formår de at skabe en nærmest filmisk oplevelse, som er dyster, gribende og meget noir.

Forestillingen ligger temmelig langt fra de overdådige musicals, som vi ellers overvejede at se, men det var fedt at se, hvordan to skuespillere i den grad kunne fylde scenen og fortrylle én med den dramatiske og nervepirrende historie. Uhyggen var ind imellem lidt påtaget, og der var flere billige tricks mht. at dramatisere og skræmme, men overordnet slap de nu meget godt fra det.

Hvis du er frisk en solid teateroplevelse med plads til uhygge en dag, hvor du kommer til London, så bør du overveje at se den.

[youtube http://www.youtube.com/watch?v=eWpW9kZXLcw]

2 thoughts on “Teater: Dracula og The Woman in Black

  1. Jeg har aldrig set Phantom of the Opera på teater; har kun set filmen (som jeg ikke rigtig kan huske – burde nok have set den inden). Men jeg synes, at Love Never Dies historie var ret god, faktisk – bedre end så mange ande musicals, jeg har set. Den hang ret godt sammen og vi sad da i hvert fald en hel række og græd, da den var færdig 😉 man kunne virkelig leve sig ind i universet. Og sceneshowet er bare fantastisk…. 😛

    Jeg synes, du skal overgive dig. 😀

  2. Rebecca – så bliver du simpelthen nødt til at se Phantom på teatret – den er magisk! Afsted til London lige med det samme 😀

    Jeg har set den to gange på teatret og græd begge gange. Det er en ret rørende historie med fantastiske sange.

    Hm… måske jeg skal ønske mig en billet i julegave… 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *