Tempelridderen

Mit første møde med Arn i Jan Guillous middelaldertrilogi var så positivt, at jeg straks måtte høre en bog mere, så i sidste uge downloadede jeg efterfølgeren, ‘Tempelridderen’, på netlydbog.dk. Da denne bog er anden del af en trilogi, vil jeg ikke gå så meget i detaljer mht. handlingen, da det kan afsløre for meget.

Arn er blevet kriger i det hellige land, mens Cecilia er sendt i kloster, og i bogen følger man de to personer sideløbende. Arn redder den muslimske hærleder Saladin, og et venskab opstår mellem de to fjender – et venskab der kommer til at påvirke krigen senere hen. Samtidig må Cecilia kæmpe mod den strenge Moder Rikissa, som benytter enhver chance for at hakke på den unge kvinde og straffe hende for alskens synder.

Jeg tabte desværre lidt pusten mht. min begejstring for serien, da jeg lyttede til denne bog. Arns første møde med Saladin er bestemt interessant, men trækkes i langdrag, da hovedpersonerne har en virkelig lang og overfilosofisk snak om religion og mennesker. Det ser ud til, at forfatteren har en vis forkærlighed til lange samtaler, hvor personerne rigtig smager på ordene, for det sker flere gange i denne bog og i forgængeren.

Personerne kunne godt være mere nuancerede. Arn er – selvfølgelig – et utrolig godt menneske og en dygtig kriger – men jeg savner mere kant og troværdighed hos både ham og Cecilia. De virker urealistisk gode og rare, som omverdenen udsætter for diverse ondskabsfuldheder, og hvor Arn og Cecilia er helt uden skyld. Her måtte de godt have været bare en anelse mere menneskelige og dermed også vise flere dårlige sider eller svære valg.

Cecilias liv er barsk, men hun kommer også hurtigt til at fremstå som en uartig skolepige, når hun sammen med sin navnesøster forsøger at undgå alle de straffe, som Moder Rikissa udsætter dem for. I det hele taget bliver venskabet mellem de to gange Cecilia lidt for tøseveninde-agtigt – det passer ikke rigtig ind i den tidsperiode, ligesom personerne også er lidt for gamle til at opføre sig på den måde.

Når det så er sagt, så var det stadig en hyggelig bogoplevelse, selvom der var perioder, hvor jeg kedede mig og ventede på, at handlingen speedede op. Jeg håber, at den sidste bog i serien kan ruske lidt op i løjerne og er mere på niveau med den første bog.

2 thoughts on “Tempelridderen

  1. Åhh, gid man havde en hel bunke gavekort. Der er SÅ mange bøger der lokker hele tiden. Uhh, det er ellers en lækker blanding – glæder mig til at se bøgerne. =)

  2. Michelle – jeg har også vogtet over det længe, så jeg kunne bruge det på det helt rette tidspunkt 😀

    Overvejer at lave et lille shoppeindlæg – har også købt et par andre bøger her på det sidste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *