The Iron Daughter

tid
Dette er anden bog i ‘The Iron Fey’-serien – jeg anmeldte ‘The Iron King’ tidligere i år.

Da ‘The Iron Daughter’ er en del af en serie, vil jeg ikke bringe et resumé af bogen, da det vil afsløre for meget af handlingen i den første bog, men jeg vil gerne fortælle, hvorfor denne bog blev den sidste, jeg læser i den serie.

Jeg hader trekantsdramaer. Det ved du allerede, hvis du er fast læser af bloggen, for det har jeg tidligere skrevet et indlæg om. Men jeg hader virkelig bøger, hvor en stor del af handlingen er baseret på, at en pige ikke kan bestemme sig til hvilken fyr, hun vil helst vil have som kæreste. Det problem har ‘The Iron Daughter’, og det gør det ikke bedre, at den ene fyr, pigen forelsker sig i, er en kold og arrogant nar. I ‘The Iron King’ var selve trekantsdramaet ikke så tydeligt, selvom anslaget til det var der, eftersom Meghan allerede der forelskede sig. I ‘The Iron Daughter’ er der til gengæld fuld skrue på konflikten, og det kedede mig utrolig meget.

Den første bog i serien blev i høj grad båret af en spændende verdensbeskrivelse, som jeg nød at fordybe mig i, men den del fylder (selvfølgelig) ikke lige så meget i anden bog. Hovedhistorien var sådan set interessant, men blev desværre tit overskygget af det trælse trekantsdrama og Meghans humørsvingninger.

Alt i alt – denne serie er ikke noget for mig. Den er simpelthen for overfladisk og fokuserer for meget på et kærlighedsdrama, som jeg finder utrolig fortærsket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *