The Martian

tmDenne bog fik lynhurtigt mange positive anmeldelser, da den udkom sidste år, og da oplægget til bogen lød spændende – og lige noget for mig – så købte jeg den tidligere på året og læste for et par uger siden.

‘The Martian’ er skrevet af Andy Weir og handler om astronauten Mark Watney. Han er en del af besætningen på en Mars-mission, som desværre går galt, da et stormvejr pludselig bryder ud, og Watney kommer ud for en ulykke. De andre besætningsmedlemmer tror, at han er død og flygter fra stormvejret, men Watney overlever mirakuløst. Han når dog dårligt at glæde sig over det, for nu er han alene på Mars, og der er ca. fire år til, at den næste planlagte ekspedition til Mars vil ankomme til planeten…

Det var desværre en noget blandet oplevelse at læse ‘The Martian’. Historien er ret simpel og forudsigelig, hvilket fjerner en del af spændingen i historien, og det gjorde det ikke bedre, at de fleste personer i bogen manglede personlighed – de var flade, unuancerede og decideret kedelige.

Hovedpersonen havde dog et ukueligt gåpåmod og angreb det ene problem efter det andet med oprejst pande i stedet for at panikke eller give op. Respekt for det. Alligevel var det ofte i hans kapitler, at jeg kedede mig. Beskrivelserne af de problemer, han gang på gang stødte på og ikke mindst løsningerne på disse blev ind imellem lige lovlig tørre og fysikrapport-agtige til min smag. Det er egentlig lidt sjovt, når nu jeg læste matematisk linje i gymnasiet og normalt godt kan lide, når forfattere tør inddrage naturvidenskabelige forklaringer i skønlitteratur, men i dette tilfælde mener jeg godt, det kunne være skrevet mere spændende. Det blev i hvert fald ofte så kompliceret at finde en løsning, at Watney fremstod som en krydsning mellem et supergeni og en superhelt, siden han kunne løse alle disse udfordringer… og det fik mig desværre til at nære en vis skepsis over for bogen.

Jeg tror dog, at min største anke mod bogen er det faktum, at man tilbage på Jorden tilsyneladende er villig til at bruge utrolig mange milliarder kroner på at forsøge at redde Watney, da man finder ud af, at han er i live. Jeg diskuterede det med gemalen, for jeg syntes, det lød helt vanvittigt (når man tænker på, hvor mange tusinde – måske millioner – menneskeliv, man kunne redde for samme beløb), men han mente, at det var sandsynligt – at den amerikanske regering altid ville føle sig forpligtet til at forsøge at redde en statsborger, om så vedkommende var strandet på Mars. Oh well – jeg ved godt, at det er en del af præmissen for bogen, men det havde jeg altså svært ved at acceptere.

Men – på trods af ovenstående kritikpunkter så var ‘The Martian’ også hyggelig læsning en god del af tiden, og det var interessant at læse om alle de kreative løsninger, Watney måtte finde frem til for at holde sig i live. Hvis du normalt ikke læser sci-fi, men gerne vil snuse til genren, så er denne bog muligvis noget for dig. Er du til gengæld die hard sci-fi fan, så vil jeg hellere anbefale dig ‘The Praxis’, ‘Månebase Rødhætte’ og ‘Tuf Voyaging’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *