The Ocean at the end of the Lane

The Ocean

Nå Mr. Gaiman… nu må jeg hellere snart få læst din meget roste bog, ‘The Ocean at the End of the Lane’… Sådan kunne jeg meget vel have tænkt for nylig, da jeg endelig fik læst føromtalte bog af Neil Gaiman. Jeg har kun læst meget, meget positive anmeldelser af denne bog, så der var lagt i kakkelovnen til en stor læseoplevelse. Omvendt har jeg lidt blandede oplevelser med Gaimans bøger, så jeg kunne heller ikke være garanteret en succes…

‘The Ocean at the End of the Lane’ handler om en mand, der tænker tilbage på sin barndom – helt specifikt på de gode minder om familien Hempstock, som boede tæt på hans barndomshjem. Det var ikke en helt almindelig familie, hvilket han hurtigt fandt ud af, da han blev venner med den fire år ældre pige, Lettie. Hun var blandt andet overbevist om, at dammen i baghaven i virkeligheden var et stort hav. Men det var måske det mindst sære, der skete dengang, for sandt at sige var det oplevelserne med det overnaturlige væsen, der fyldte mest i hans strøm af barndomsminder…

Denne bog kandiderer til at komme på listen over bøger med den mest tarvelige/grumme start på en fortælling. Første kapitel fik ganske enkelt mit hjerte til at knuge sig sammen til en lille bold i rædsel og sympati for, hvad hovedpersonen oplevede som barn. Der nåede jeg lige et øjeblik at blive bekymret for, at det var toneangivende for resten af bogen, for det ville ganske enkelt have været for meget (selvom det også var fint, at det gik rent ind hos mig). Men… så fandt bogen et mere stilfærdigt leje, og verden var måske alligevel ikke helt så grum, som jeg først frygtede.

Genremæssigt er vi ovre i magisk realisme, hvilket ikke er så overraskende, når det drejer sig om Gaiman, men der er også et strejf af nostalgi, som klæder historien rigtig godt. Det fungerer for eksempel ganske godt, at hovedpersonen husker tilbage på sin barndom i stedet for, at historien foregår her og nu, da det giver ham mulighed for at reflektere over tingene undervejs i fortællingen.

Det er absolut ikke en munter bog, og selvom hovedpersonerne er børn, så er det i langt højere grad en bog for voksne. Der er nogle uhyggelige og voldsomme scener undervejs, som ikke egner sig til børn under 12 år. Stemningen minder en del om ‘Coraline’, som han også har skrevet, men ‘The Ocean at the End of the Lane’ er lige en tand mere alvorlig.

Der var enkelte episoder i løbet af bogen, der ikke fungerede så godt for mig, men overordnet set var det en rigtig fin læseoplevelse, og jeg kan godt forstå, at mange elsker den så højt.

1 thought on “The Ocean at the end of the Lane

  1. Pingback: Juni var… | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *