The Princess Bride

the princess bride

For en række år siden – præcis hvor mange har jeg glemt – så jeg filmen ‘The Princess Bride’. En film, der nærmest har kultstatus, og som flere i min omgangskreds elsker højt. Det var en udmærket film, men dog ikke en, som røg direkte på min hitliste. Dengang vidste jeg ikke, at filmen byggede på en bog med samme titel, men da jeg fandt ud af det, besluttede jeg, at den måtte jeg læse på et tidspunkt. Ofte er filmatiseringen jo ikke lige så god som bogen… (med få undtagelser).

‘The Princess Bride’ er skrevet af William Goldman. Det er en fortælling i fortællingen – eller er det omvendt? Bogen er både et eventyr og forfatterens beskrivelse af, hvordan og hvorfor han skrev eventyret – som egentlig er en nyfortolkning af et eventyr, hans far læste for ham som barn. Det er skrevet som ét sammensurium, hvor forfatterens kommentarer ofte flettes direkte ind i eventyrfortællingen, og det er derfor ret svært at lave et resumé af bogen, som giver et retvisende billede af historien. Lad mig blot sige, at selve eventyret er fuld af action, drama, humor og kærlighed – og en del overraskelser.

Jeg havde ret høje forventninger til denne bog – ikke så meget på grund af filmen men på grund af de mange kærlighedserklæringer til bogen, som jeg har læst gennem de senere år. Det er jo farligt at sætte en bog på en piedestal, inden at man har læst noget som helst af den forfatter, og jeg måtte desværre indse, at jeg nok havde for høje forventninger til ‘The Princess Bride’.

Bogen er først og fremmest meget pudsig i sin opbygning, og det er da også virkelig smag og behag, om man bryder sig om, at forfatteren ofte afbryder fortællingen for liiige at snige en kommentar ind. Jeg synes, det er et interessant virkemiddel, men desværre følte jeg, at det virkelig tog overhånd i denne bog. Ikke blot var der virkelig mange afbrydelser af selve eventyret – en del af kommentarerne var også ret lange og kunne sagtens ryge ud af en tangent, så det ikke længere havde så megen relevans for eventyret. Det irriterede mig en del – det blev for selvsmagende og virkede mere som om, at forfatteren endelig ikke ville have, at læseren glemte forfatterens eksistens.

Jeg synes, ideen med, at forfatteren har omskrevet et eventyr, hans far læste for ham, er sjov og original. Det er dog også pure opspind – alt hvad forfatteren fortæller om sit privatliv er løgn – men det gjorde mig ikke noget, for det er jo netop en skønlitterær bog.

Selve eventyret er faktisk også ret spøjst. Der var perioder, hvor jeg blev ret fanget af den actionmættede handling, der emmede af humor, men der var også tidspunkter, hvor jeg studsede over den retning, som historien pludselig tog. Det virkede ikke altid gennemtænkt – selvom det måske har været det – men til gengæld betød det også, at selvom historien trækker på mange typiske træk fra et klassisk eventyr, så er der også nogle ret… hm… drastiske twists i historien undervejs, som gør det til en ret pudseløjerlig historie.

Jeg ærgrer mig som sagt over, at denne bog ikke var lige så betagende, som jeg havde forventet. Det er ikke en dårlig bog – men den er ret speciel. Nu har jeg så til gengæld fået lyst til at se filmen igen for at kunne sammenligne den med bogen, så den satser jeg på at se i løbet af efteråret.

3 thoughts on “The Princess Bride

  1. Jeg ved ikke om jeg læste bogen på et forkert tidspunkt, men jeg synes slet heller ikke om The Princess Bride. Jeg synes den var så ubeskrivelig plat, både forfatterens sidestory og det egentlige eventyr. Det var slet ikke mig, jeg tror jeg gav den en eller to stjerner.

    • Hm… jeg ved ikke, om der er et korrekt tidspunkt, men jeg kan godt følge dig i det. Jeg syntes, det var en meget blandet oplevelse – ind imellem var jeg grebet af historien, og andre gange blev jeg utrolig irriteret :-/

  2. Pingback: 5 bøger jeg burde elske | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *