The Slow Regard of Silent Things

The Slow Regard of Silent Things

Da jeg deltog i Dewey’s Read-a-Thon i slutningen af april, nåede jeg blandt andet at læse ‘The Slow Regard of Silent Things’ af Patrick Rothfuss. Den bliver omtalt som bog nr. 2½ i hans ‘Kingkiller Chronicles’-trilogi, som indtil videre omfatter ‘The Name of the Wind’ og ‘The Wise Man’s Fear’. Jeg var ret spændt på, hvad jeg kunne forvente mig af denne lille bog, for jeg var blevet advaret om, at det var en ret sær bog, som ikke har særlig meget tilfælles med de to foregående bøger. Ja, selv forfatteren skriver i forordet, at det ikke er sikkert, man kan lide den! ‘The Slow Regard of Silent Things’ er da også en bog, der virkelig skiller vandene. Enten elsker man den, eller også hader man den. Jeg hører desværre nok til den sidste del…

Bogen handler om Auri – en pige, som hovedpersonen Kvothe stille og roligt bliver venner med i de foregående bøger. Auri er en ret speciel pige, der lever alene og er ret sky, men hun fatter sympati for Kvothe, og når de mødes, udveksler de gaver. I ‘The Slow Regard of Silent Things’ følger man hendes forberedelser til næste møde med en person, som sandsynligvis er Kvothe. Hvordan hun finder og forbereder gaver.

… og det er sådan ca. det. Der sker ingenting i denne bog, og den har dog også fået kritik for sin komplet mangel på plot. Der er nogle, der fremhæver, at det til gengæld er en smuk og stemningsfuld beskrivelse af Auris hverdag, men der må jeg være uenig – sproget er alt for ensidigt i denne bog. Jeg blev for eksempel utrolig træt af, hvor tit hun grinte, for det var åbenbart hendes reaktion på rigtig mange ting.

Jeg prøvede virkelig at være åben og suge ordene til mig i denne korte, simple tekst, men det virkede slet ikke for mig. Der er en katastrofal mangel på handling, Auris personlighed er simpel og mangler uddybning, og når hverken stemning eller evt. sproglige finesser formår at betage mig, så er der virkelig ikke meget at komme efter.

Det bedste ved bogen er de smukke illustrationer, og selvom jeg nød at kigge på dem, så syntes jeg samtidig også, at de var lidt for pæn-pige-teenageagtige til at passe til både bogen og serien i sig selv.

Så ja – dette har indtil videre været en af de dårligste bøger, jeg har  læst i år. Heldigvis tager den kun 1½-2 timer at læse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *