The Southern Book Club’s Guide to Slaying Vampires

‘The Southern Book Club’s Guide to Slaying Vampires’ af Grady Hendrix

Når vampyren går på jagt i Sydstaterne
Patricia lever som hjemmegående mor i 90’erne i en mindre by i Sydstaterne. Hendes liv er ret trivielt og det eneste interessante i hendes hverdag er møderne i den lille bogklub, hun har sammen med en række andre kvinder. Men altiing ændrer sig, da den ældre nabokvinde dør, og hendes søn flytter ind. Han viser sig at være en ganske charmerende mand, som Patricia hurtigt bliver venner med. Men noget er galt – ikke blot måden, nabokvinden døde på men også de dødsfald, der sker blandt børn i ghettoen. Hvad foregår der? Patricia får mistanke til den nye nabo, men hvordan skal hun overbevise nogen om, at han sandsynligvis er vampyr?

Socialrealisme møder sæbeopera møder horror
Denne bog er svær at kategorisere stilmæssigt. Historien foregår i en mindre by i Sydstaterne i 90’erne blandt en gruppe husmødre, der mødes i en lille bogklub for at diskutere underlødige krimier. De er ret stereotypt fremstillet, og forestillingen om, at de skal ende i kløerne på en vampyr er både grotesk og underholdende. Men historien er dog ikke specielt sjov, for tragiske mord finder sted i ghettoen, og da hovedpersonen prøver at finde ud af, om det kan være den charmerende nabo, der er morderen, så tager historien en noget anden drejning.

Jeg fik ikke helt det, jeg håbede på
Jeg kunne godt lide den første fjerdedel, som var både mystisk, syret og sjov med de skeptiske husmødre og vampyren, som måske/måske ikke var der. Det fuldstændig absurde i at se ganske almindelige husmødre diskutere, om naboen har begået mord, samtidig med, at han charmerer alt og alle i nabolaget. Men derefter udviklede historien sig i en retning, hvor jeg var i tvivl om, hvad forfatteren ville opnå med fortællingen. Humoren forsvandt, alvoren satte ind og frustrationen bredte sig i takt med, at Patricia ikke vidste, hvad hun skulle stille op. Samtidig hoppede historien også i tid, hvilket i mine øjne ødelagde flowet og den sidste rest troværdighed.

Så ja, jeg havde håbet på en krimihistorie om en lusket vampyr, der drev kispus med nogle stædige husmødre, der samtidig var fortalt med et glimt i øjet. En hyggelig sommerlæsningsbog. I stedet fik jeg en noget forvirrende, rodet og langtrukken historie med nogle ret ensidige kvinder, der er gift med nogle virkelig tåbelige og nedladende mænd, en (lidt for) snedig vampyr og en række tragiske mord, der (desværre) mest af alt bare behandles som lidt eksotisk krydderi, der er drysset ud over bogen.

Jeg valgte at læse ‘The Southern Book Club’s Guide to Slaying Vampires’, fordi oplægget lød interessant, og den havde fået en god rating på Goodreads. Jeg kan dog også se, at den virkelig deler vandene – det er den type bog, som folk enten elsker eller hader. Jeg hører desværre ikke til første kategori.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *