The Whispering Skull

‘The Whispering Skull’ er anden bog i ‘Lockwood & Co’-serien af Jonathan Stroud. Jeg har tidligere anmeldt første bog, ‘The Screaming Staircase’.

‘The Whispering Skull’ foregår ca. et halvt år efter handlingen i den første bog. Der er ikke sket synderlig meget i den mellemliggende tid, for de andre bureauer går stadig og griner lidt af Lockwood & Co. Sidstnævnte får dog travlt, da de får en ny klient – Mr. Saunders – der ønsker, at de skal grave liget af den for længst afdøde Edmund Bickerstaff op. Bickerstaff var en doktor, der efter sigende prøvede at tale med de døde. Det går rigtig fint – lige indtil at George træder i spinaten. Problemerne begynder at vælte ind over Lockwood & Co, og det bliver ikke bedre af, at bureauet er i besiddelse af et kranie, hvis hviskende stemme Lucy kan høre. Hun kan ikke finde ud af, om det vil det hende godt eller ondt, men hun føler under alle omstændigheder, at hun bør reagere på de informationer, hun får.

Jeg havde det lidt blandet med denne bog. Jeg var ikke helt op at ringe over den første bog i serien, men hyggede mig fint, da jeg læste den og kunne godt se et potentiale i serien. Jeg havde derfor håbet (eller måske ligefrem forventet), at ‘The Whispering Skull’ var en tand bedre og derfor ville tage mig med storm. Det skete desværre ikke. Tværtimod var der et par gange undervejs, hvor jeg kedede mig, og historien i sig selv virkede noget ujævn. Samlet set endte læseoplevelsen dog med at være fin, men jeg var bare ikke så imponeret, som jeg havde forventet, og det ærgrede mig en god del af tiden.

Jeg var ikke særlig begejstret for det talende kranie – det virkede lidt for kliché til mig – ligesom jeg heller ikke syntes, at forfatteren havde gjort så meget ud af personudviklingen hos Lucy og George. Anthony er stadig charmerende (og min favorit), mens Lucy mest fremhæves for ‘ikke at være som andre piger’ (ligesom stort set alle kvindelige hovedpersoner i ungdomsbøger), og Georges primære ‘karaktertræk’ er, at han er overvægtig. Deeet kunne man godt gøre bedre. Just saying.

Heldigvis er der scener undervejs, der trækker op, og der er også en vis portion humor i bogen. Jeg har overvejet, om jeg skal genlæse bogen på et tidspunkt for at tjekke, om det bare var mig, der var umotiveret, da jeg læste den og derfor er bedre end mit første indtryk.

2 thoughts on “The Whispering Skull

    • Bartimæus-trilogien er en af mine yndlingsserier. Jeg er ved at læse efterfølgeren ‘Salomons Ring’, og den er desværre ikke lige så god (måske fordi den mangler samspillet mellem Bartimæus og Nathaniel). Men selve trilogien er genial 🙂

      Jeg savner lidt mere dybde i Lockwood-serien – måske fordi jeg opfatter den verden som ret mørk og dyster. Der er humor i den, hvilket sådan set er fint, men humoren er ikke lige så spot-on og finurlig som i Bartimæus-serien. Så – Lockwood-serien er en udmærket, men dog lidt gennemsnitlig læseoplevelse, der dog ikke når Bartimæus-serien til sokkeholderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *