To byer

Denne måneds klassiker blev ‘To byer’ af Charles Dickens, som regnes for at være en af de største forfattere gennem tiderne. Jeg kendte ikke til bogen i forvejen men stødte på den, da jeg studerede flere lister over klassikere, man bør læse, og da jeg tidligere har læst flere af Dickens bøger med fornøjelse, blev denne bog valgt.

Bogens handling foregår i Paris og London under den franske revolution. På www.ebib1800.dk fandt jeg dette resumé af handlingen:

“Dr. Manette løslades efter 17 års fangenskab i Bastillen og rejser til England for at leve sammen med sin datter, Lucie, som han aldrig har kendt. Lucie og dr. Manette møder en ung franskmand, Charles Darnay, der arresteres for spionage mod England. Under retssagen mod ham reddes han af sin lighed med den fordrukne sagfører Sydney Carton, som senere viser sig være hans rival som bejler til den smukke Lucie Manette. Lucie og Darnay gifter sig, og Carton forbliver deres ven – hans manglende tro på sig selv gør, at han aldrig virkelig gør en indsats for at vinde Lucie.

I Paris sidder madame Defarge, kone til den vinhandler, der gav dr. Manette husly i Paris, da han var blevet løsladt. Hun er fanatisk revolutionær, og har i årene før revolutionen registreret alle aristokrater og forrædere mod folket ved at strikke dem ind i sit evige strikketøj.”

Nu undrer du dig måske over, hvorfor jeg denne gang citerer resumeet andetsteds fra, men det skyldes først og fremmest, at bogen kedede mig så meget, at jeg husker meget lidt fra første halvdel af bogen! Jeg blev selv ret overrasket over, at handlingen havde så svært ved at bide sig fast, for det er meget sjældent et problem, men her måtte jeg flere gange bladre tilbage for at læse flere passager igen, og jeg blev mere og mere frustreret, for jeg havde ingen føling med handlingen. Til sidst lovede jeg mig selv at få læst bogen færdig her i weekenden, for opgive ville jeg jo ikke – det var en bogudfordring og så lægger jeg den ikke fra mig – men det hjalp så også at læse den sidste halvdel på to dage. Her fik jeg et langt bedre – og mere positivt – indtryk af handlingen, og selvom jeg ikke fik det fulde udbytte af historien, da der var en række passager fra første halvdel, jeg ikke kunne huske, så endte jeg med at være nogenlunde stemt over for bogen.

Jeg ved ikke, om jeg en dag finder på at læse den igen, så jeg forhåbentlig kan få den fulde oplevelse af bogen, og jeg ved heller ikke, hvad der præcis gjorde, at jeg bare ikke kunne blive gode venner med den første del, men det glæder mig, at jeg fik en ok oplevelse ud af anden del.

7 thoughts on “To byer

  1. Jeg har også forsøgt med “Two Cities” for nogle år siden, vist endda flere gange, men jeg er aldrig kommet længere end den første side. Derimod er jeg helt vild med “Our Mutual Friend”, og jeg kan også godt lide “Bleak House” og “Great Expectations”.

    Så hvad skal man sige – Dickens´ bøger er meget forskellige og appellerer derfor også til forskellige læsere.

  2. Dorte H – ja, det er egentlig interessant, at han kan spænde så vidt. Jeg havde ikke nogen konkrete forventninger til bogen, men jeg blev nu ret overrasket over, at det skulle være sådan en kamp at komme igennem den – det er sjældent, jeg har det sådan med bøger.

  3. Det synes jeg du bør. 😉

    To byer lyder faktisk en del forvirrende, fra det referat du fandt frem. :/ Men jeg tror, jeg en dag vil prøve at læse den alligevel. 🙂

  4. Vi må huske, at Dickens skrev denne bog i 1859. Så for ham var det ikke mere en bog om en fjern fortid, emd hvis en nutidig forfatter ville skrive om anden verdenskrig. Han havde franske venner og havde selv erindringer em en tid, der ikke var så forskellig fra slutningen af 1700-tallet. Men læs endelig flere af hams bøger.Til næste år er det 200 år siden han blev født

  5. Hej Jens.
    Jeg læste nogle bøger af ham som barn og nød dem meget, så det overraskede mig som sagt en del, at jeg ikke rigtig kunne forlige mig med denne. Jeg tror også, jeg på et tidspunkt skal kaste mig over noget mere af hans forfatterskab, for han har jo skrevet mange interessante værker.

  6. Det er så synd at I ikke fra først af har taget fat på den rigtige version (oversættelse) af “To byer” af Charles Dickens i den oprindelige danske oversættelse af L. Moltke (som stadig fås antikvarisk.

    De senere og nyere oversættelser er totalt blottet for den magi der kendetegner Moltkes oversættelse. Disse tvungne og ofte helt usammenhængende oversættelser gør fortællingen kedelig, uinteressant og svær at hitte hoved og hale i. Disse omskrivninger til nudansk gør, at den Dickenske ironi, indignation og sarkasme erstattes af ligegyldighed og uklarhed, givetvis foranlediget af at oversætteren helt enkelt ikke har forstået hvad det egentlig var der skulle oversættes.
    Jeg må anbefale alle at læse eller genlæse “To byer” i Moltkes oversættelse, og de der følger min opfordring vil alle uden undtagelse tænke “Dette her er da en ganske anden fortælling end den jeg først havde i hænderne”.

    Det er ikke al litteratur der overlever en transformation til læse-let bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *