Ukendte veje

Jeg har et noget blandet forhold til Dean R. Koontz og hans bøger. Jeg læste en del af dem, da jeg var yngre, men jeg blev næsten altid skuffet. Måske skyldes det, at hans bøger ofte bliver sammenlignet med Stephen Kings forfatterskab, og det er synd for dem begge, for jeg synes egentlig ikke, at de har så meget til fælles. I mine øjne er King klart at foretrække – han skaber nuancerede og spændende personer, meget stemningsfulde omgivelser og ikke mindst en handling, hvis slutning du ikke altid kan gætte. Hos King kan du godt frygte, at han kan finde på at aflive en eller flere hovedpersoner, for her er intet helligt. Koontz derimod skriver knapt så nuanceret og ofte mere actionpacked. Samtidig plejer han også at være god for en rigtig Hollywoodslutning.

‘Ukendte veje’ er en novellesamling med 7 historier, der alle er skrevet af Dean R. Koontz. Omdrejningspunktet for novellerne er, at de på en eller anden måde handler om den rejse, mennesker begiver sig ud på fra fødsel til død. Novellerne er ret forskellige mht. længde og tema. Den længste historie, der også har lagt titel til bogen, er lidt over 150 sider lang, mens den korteste, ‘Killinger’, er på syv sider.

Flere af historierne er lige lovlig forudsigelige. Novellen ‘Det sorte græskar’, der handler om drengen Tommy (tydeligvis helten i historien) og hans storebror Frank (der har en meget klar skurkerolle), er et godt eksempel på dette. Det skal selvfølgelig ende galt, når Frank køber et ondt udseende græskar, selvom Tommy advarer ham, fordi han kan mærke, at græskarret er ondt. 

Jeg har dog også et par favoritter. ‘Killinger’ er kort, men enkel og præcis. Slutningen kunne godt have været lidt mere skarpt skåret, men jeg kan godt lide vinklen i historien. ‘Daggryets tursmørke’ irriterede mig i starten – der var lige lovlig meget religiøs småsnak undervejs – men slutningen indeholder en meget smuk scene, hvor jeg fik en klump i halsen. Det må være første gang, det er sket i forbindelse med en Koontz-bog!

De fleste af novellerne er faktisk udmærkede, og bogen hører til en af de bedre, jeg har læst af Koontz. Jeg savnede dog lidt mere skarphed flere steder – visse af historierne kunne godt strammes lidt og indhyldes i lidt mere mystik. Der var for mange pointer, der blev serveret på et sølvfad og for meget, der var forudsigeligt og letkøbt.

Men alt i alt en udmærket læseoplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *