Vampyrens mærke

Da jeg lånte lydbøger for en lille uge siden, fandt jeg det ret oplagt at kaste mig over denne bog, da den ville ligge i fin forlængelse af ‘Hex Hall 2 – Dæmonglas’ og ‘En vampyrs bekendelser’. Denne bog omhandler nemlig unge mennesker, der skal uddannes som vampyrer, og selvom det lød… temmelig sært… så kunne jeg ikke nære mig.

‘Vampyrens mærke’ af P. C. Cast og Kristin Cast er første bog i serien Nattens Hus – en serie, der pt. er otte bøger lang. I bogen følger vi den 16-årige Zoey, som lever et helt almindeligt teenageliv, indtil hun en dag bliver mærket i panden af en Udsending. Alle omkring hende trækker sig tilbage, for mærket betyder, at hun nu er dømt til et liv som vampyr og bliver nødt til at drage til Nattens Hus, hvor hendes uddannelse som vampyr vil foregå. Selvom hun er ulykkelig over sin skæbne, finder hun snart venner – og en fjende – det nye sted, og hun indser, at hun åbenbart er tiltænkt en særlig rolle. Hendes mærke i panden er anderledes, og langsomt begynder hendes nye kræfter at vise sig.

Da jeg læste ‘Hex Hall 2’, savnede jeg stemningen af skoleliv i bogen, eftersom handlingen hurtigt førte hovedpersonerne væk fra skolen. Den stemning er der til gengæld masser af i ‘Vampyrens mærke’, og på mange måder ligner den en almindelig ungdomsbog med de sædvanlige kærlighedsproblemer, søde bedstevenner og intriger. Der er dog gjort en del ud af at skabe en verden, hvor du ikke bare bliver bidt og så er vampyr, men hvor du udvælges og derefter gennemgår en flerårig uddannelse, inden du er klar til at være fuldblodsvampyr (pun intended – undskyld). Vampyrerne tilbeder samtidig gudinden Nyx, hvilket bringer okkultisme og ritualer ind i bogen, og det gør den mere interessant i mine øjne.

Den er klassisk mht. kærlighedsproblemer og problemer i forhold til skolens intrigante pige, men historien er fortalt på en fin og hyggelig måde, hvor hovedpersonen fremstår sympatisk, fornuftig og reel, og selvom jeg er ret konservativ mht. hvordan rigtige vampyrer skal være, så kan jeg godt tilgive denne version. Den er trods alt meget hyggelig og forsøger ikke at være mere, end den er – en ungdomsroman om unge, usikre vampyr-ynglinge.

2 thoughts on “Vampyrens mærke

  1. Jeg må tilstå, at jeg savnede noget mere saft og kraft i denne historie, men synes dog generelt den er udmærket set i lyset af sin målgruppe. PC Cast har skrevet i rigtig mange genrer, og har læst nogen af hendes historier med græske gudinders gang på jorden, der bestemt er underholdende.

    Har ikke tænkt over det før, men i Kresley Cole's serier optræder en alvidende, altseende maniac-ish valkyrie kaldet “Nÿx” – eller Nucking Futs Nÿx (og så kan man jo selv tænke sig til, hvad dét er en omskrivning af…).

  2. Hottie von Dottie – ja, der kunne sagtens puttes mere gods ind i historien, men i forhold til genre syntes jeg nu, at den gjorde det udmærket. Den kommer selvfølgelig ikke i nærheden af Dracula og En vampyrs bekendelser, dertil er den alt for poppet, men det var nu hyggelig læsning 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *