Vampyrkongen

Jeg har en vis svaghed over for vampyrhistorier, men de seneste års Twilight-hysteri har desværre også ført en masse fesne og halvlumre vampyrbøger med sig, som jeg ærlig talt ikke har været videre begejstret over for. Der er grænser for, hvor meget man skal fortolke på vampyrer! Derfor var jeg også noget skeptisk, da jeg stødte på ‘Vampyrkongen’ af J. R. Ward, og det blev ikke bedre af, at jeg læste flere halvlunkne anmeldelser af bogen. Jeg stødte dog også på flere positive, og til sidst kunne jeg ikke nære mig og lånte den som lydbog.

Bogen er første del i serien The Black Dagger Brotherhood, og i bogen følger vi Beth, som arbejder som journalist. Hun har aldrig mødt sine forældre og ved derfor ikke, at hendes far i virkeligheden er vampyr. Da han dør, får en af de andre vampyrer – vampyrkongen Wrath – ansvaret for hende, for Beth er i fare for at dø. Datoen for hendes forvandling – fra menneske til vampyr – nærmer sig, og den vil hun næppe overleve uden hjælp fra vampyrerne. Wrath opsøger hende for at beskytte hende, men ender i stedet med at forelske sig i hende. Beths nye bekendtskab vækker dog ikke glæde overalt, og snart er politiet på jagt efter Wrath…

Bogen er bestemt anderledes end den romantiske Twilight-stil, men der er stadig visse sammenfald, som jeg ikke er særlig begejstret for. Først og fremmest er der den besidderiske attitude, som både Wrath og Beths politiven Butch udstråler og som mest af alt får dem til at ligne aggressive haner. De vil begge have Beth (for sig selv) og puster sig op, så snart en anden han viser sig. Forfatteren betegner tilmed de mandlige vampyrer som hanner, og der gøres en del ud af at beskrive vampyrerne som dyriske. Det er sådan set fint nok, men det bliver lige lovlig primitivt og klassisk-maskulint, når forholdet mellem de store stærke vampyrer og deres kvinder, som de drikker fra, beskrives. Jeg savner lidt mere ligeværd og knapt så meget ‘jeg er hannen, og derfor er det mig, der er forføreren’. Lidt mere ligestilling tak.

Der er rå mængder af sex, vold og drab, og det bliver lidt ensformigt i længden. Det får dog ind imellem modspil af en fin og små-sarkastisk humor, der er med til at afdramatisere en del af scenerne og gøre dialogen mere interessant.

Det er desværre ikke en bog, der imponerer mig synderlig meget. Det er rigtig rart, at det ikke er endnu en romantisk-føle-føle-bog, men omvendt bliver vampyrerne altså lige lovlig primitive og uinteressante i denne udgave, og overbeskyttende handyr er bare et major turn-off i mine øjne.

Er du til kærlighedshistorier, og må der godt være action, dramatik og overbeskyttende handyr involveret, så er denne bog sandsynligvis noget for dig.

6 thoughts on “Vampyrkongen

  1. Åhh.. det er synd du ikke kunne lide den.. Dette er en af mine favorit historier.. Men den bliver bedre jo mere man kommer ind i serien.. For at sige det sådan.. Bog 1 er ikke min favorit..
    Da jeg ikke er fan af Wrath.. Men de andre bøger handler om de andre fyre. Hvor man hører deres historier 😉 Og fyrene er ikke ens 🙂 for at sige det sådan.. Så om du syntes lidt godt om bogen vil jeg anbefale dig at tjekke ud bog 2. Og se om du bedre kan lide den 🙂
    Nu er det mange år siden jeg læste serien.. Så kan ikke huske præcis hvilken bog jeg bedst kunne lide.. Men de senere bøger og selve historien har gjort at jeg i sidste ende sidder med følelsen at jeg må genlæse serien 🙂 Da det er en af mine favoritter 🙂

    Jeg har anbefalt den til venner som en form for Twilight for voksne.. :/ på et vis.. hehe men dog alligevel ikke helt.. hehe

  2. Åh, jeg elskede den og jo længere jeg kommer ind i serien, jo mere fantastisk synes jeg den er. Jeg kan slet ikke vente til den næste bliver oversat.
    Jeg tror, at grunden til at jeg så godt kan lide den, er fordi jeg læser utrolig mange ungdomsbøger og det er rart med en mere voksent bog rent sprogligt (med deres banden) og at kærligheden også er fysisk og ikke bare uskyldige kys og søde drømme 🙂

  3. MoonStar – jeg er bare ikke sikker på, at jeg får læst flere bøger i serien. Jeg bryder mig ikke om den type vampyrer, og jeg syntes ikke rigtig, at eliminatorerne virkede særlig godt i bogen – bliver denne del bedre i de efterfølgende bøger?

  4. Frk. Hyms – det kan jeg godt se. Jeg læser også en del ungdomsbøger, men sjældent dem hvor kærlighed er omdrejningspunktet. I det hele taget læser jeg utrolig sjældent kærlighedsbøger, nu jeg tænker over det 🙂

  5. Jeg kan altså anbefale de der bøger på engelsk… Jeg har dog også kun læst den der (godt nok på engelsk) – og kom aldrig rigtigt videre. Jeg savnede lidt mere sarkastisk humor og lidt mindre slå-mig-på-brystkassen-som-en-gorilla-unuancerethed. MEN: Der ER altså bedre bøger om vampyrer derude. Prøv fx: http://www.kerrelynsparks.com/books_marryvamp.html og Kresley Cole -hende vil du nok synes er mere interessant, for der er langt mere sparke-røv-girlpower i den, for ikke at tale om humor: http://kresleycole.com/

  6. Hottie – jeg tror helt sikkert, at de er bedre på engelsk, for jeg havde meget svært ved at tage vampyrnavne såsom Wrath alvorligt, når de stod i den danske tekst 🙂

    Kresley er skrevet bag øret!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *