Vredens druer

Jeg er godt i gang med at få læst de 20 bøger, som jeg har sat mig for at nå i år, og denne klassiker af John Steinbeck var en af de klassikere, som jeg overvejede meget at læse under sidste års klassiker-benspænd. Der endte jeg dog med en anden bog af ham – ‘Mus og mænd’, som også var ganske interessant.

‘Vredens druer’ handler om depressionen i USA i 1930’erne. I bogen følger du familien Joad, der ligesom mange andre i Oklahoma bliver tvunget til at forlade deres gård og marker, fordi de ikke kan holde kreditorerne fra døren. De har set plakater, hvor der annonceres efter frugtplukkere i Californien, og de drager af sted med håb i hjertet og viljen til at knokle for føden. Men det er ikke nok. Californien oversvømmes med desperate og sultne familier, som leder efter arbejde med lys og lygte, og kampen bliver intensiv og hård. Men ind imellem overskygges frustrationen af små tegn på medmenneskelighed og håb, og familien Joad kæmper stædigt videre, selvom oddsene ser dårlige ud.

Dette er en bog, som sætter tankerne i gang – ikke blot på grund af det overflodssamfund, som Danmark trods finanskrise stadig er, men også fordi der er en stædighed og inderlighed i denne bog, som jeg sjældent er stødt på. Det er et tydeligt portræt af en hårdtarbejdende familie, der ikke er vant til at få noget forærende, men som gerne knokler for at få noget at spise. Det eneste, de ønsker sig, er et hjem, mad på bordet og lidt menneskelig værdighed. Alle tingene er dog svære at opnå i et USA, der er hårdt ramt af depressionen, og hvor tusindvis må gå fra hus og hjem og flakke rundt på landevejene for at finde arbejde. Der er så mange om buddet, at arbejdsgiverne presser lønningerne langt under det acceptable, hvilket blot skaber endnu mere frustration og panik.

Der er en beundringsværdig vilje til at overleve i familien Joad, som trods alskens ulykker og udfordringer kæmper, kæmper og atter kæmper for at finde arbejde og skaffe mad. Langsomt falder familien dog fra hinanden, men de tilbageværende giver stadig ikke op.

Bogen skifter mellem to kapiteltyper – hovedkapitlerne, hvor vi følger familien Joad, og de korte samfundskapitler, hvor forfatteren kommenterer på samfundsstrukturerne og de mekanismer, der gør, at de få personer, som nu ejer al jorden, frygter de mange tusinde desperate arbejdere og søger beskyttelse ved at hyre bevæbnede vagter. Alle de penge, som jordejerne sparer på lønningerne til arbejderne, bruges i stedet på geværer og kugler, og på den måde kører konflikten blot mere og mere op i en spids, jo lavere lønningerne bliver. Det er elegant og alligevel brutalt fortalt, og som læser sidder du og ryster på hovedet – det er så simpelt og så alligevel ikke. Alle er fanget i en hårdknude af pres, forventninger og økonomiske strukturer, så ingen tør vise forståelse og medmenneskelighed.

Det er en trist og tankevækkende bog, hvor du som læser sluger de små glimt af positive oplevelser i dig på samme måde som hovedpersonerne kaster sig over den sparsomme mad. Jeg har en stor svaghed for samfundskritiske bøger, hvor ‘1984’ selvfølgelig er blandt mine yndlingsbøger, og her udmærker ‘Vredens druer’ sig. Det er en bog, som stiller skarpt på et kapitalistisk og industrialiseret samfund, som fortrænger alle hensyn og forpligtelser og kun fokuserer på profit og magt. Det er en bog, der appellerer til medmenneskelighed, forståelse og næstekærlighed – værdier som forhåbentlig aldrig glemmes.

‘Vredens druer’ har mine varmeste anbefalinger.

5 thoughts on “Vredens druer

  1. Jeg genlæste bogen for et par år siden, og er helt enig. En tankevækkende roman med om et barskt kapitel i USA's historie. Samfundskapitlerne havde jeg det blandet med, kan jeg se i min gamle anmeldese. De kedede mig ind imellem.

  2. Linse – og samtidig er det en del af befolkningen, man ind imellem glemmer, når der tales om 30'erne – folk tænker i højere grad på børsspekulanter og middelklassen i det hele taget.

  3. Det er næsten helt irriterende, at man ikke kan det. Men i hvert fald vil jeg anbefale, at du giver den et forsøg. Måske er du i stand til at sætte bedre ord på dens stærke sider 🙂

  4. Pingback: Dagdriverbanden | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *