We Were Liars

Forventninger:
Jeg var lidt usikker på, hvad jeg skulle forvente mig af ’We Were Liars’. Der har været en del mystik omkring bogen, hvilket først og fremmest skyldes, at der er et ret heftigt plottwist, så anmelderne har været ret vage med hensyn til at beskrive handlingen (tak for det) samt at kunne præcisere, hvad de kunne lide, og hvad de ikke brød sig om ved bogen. Men det var i hvert fald en bog, der fik en del opmærksomhed, da den blev udgivet, og som generelt har fået ganske gode anmeldelser.

Resumé:
Cadence holder atter sommerferie sammen med resten af familien på deres private ø. Hun bruger tiden sammen med sine fætre og kusiner og ikke mindst vennen Gat, som hun er hovedkulds forelsket i. Men noget murrer i baggrunden, noget bliver ikke sagt højt. De andre beskytter Cadence, for hun var ude for en voldsom ulykke, som hun ikke kan huske.

Det bedste:
Historien er interessant – ikke mindst på grund af den måde, den udvikler sig på. Der er noget uskyldigt ved ferieidyllen, der kommer til at stå i fin kontrast med den murrende og lidt trykkende stemning, der langsomt bygges op.

Det værste:
Jeg var ikke så vild med fortællestilen og det faktum, at der stort set ikke er noget plot i denne bog. Det meste af tiden går med, at Cadence taler på en abrupt og snørklet måde, hvilket virkede ret forceret. Det har selvfølgelig en dramatisk effekt, men det kom til at virke kunstigt.

Kan anbefales til:
Er du til ungdomsbøger, som emmer af hemmeligheder, så er denne bog måske noget for dig. Du skal være forberedt på en historie, der går meget langsomt frem, ligesom skrivestilen er lidt speciel, men jeg kan sagtens se, hvorfor den fascinere andre læsere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *