Witcheren – Det sidste ønske

witcherenJeg læser sjældent fantasy, der er oversat til dansk, men jeg blev alligevel fristet, da Gyldendal kontaktede mig for at høre, om de måtte sende ‘Witcheren – Det sidste ønske’ til mig. Bogen (eller rettere sagt bøgerne, for det er en serie) er skrevet tilbage i starten af 1990’erne af Andrzej Sapkwski, men er først nu oversat til dansk. Til gengæld har serien dannet baggrund for en række computerspil, og jeg har faktisk et af dem liggende – uden dog at have spillet det endnu. Ak ak. Men så kunne læsningen af denne bog jo samtidig være anledningen til, at jeg også får spillet computerspillet i løbet af vinteren? Et muligt juleferieprojekt!

Men tilbage til bogen. Jeg sagde ja tak og fik derefter læst den i løbet af få dage på mine togture til og fra arbejdet. ‘Witcheren – Det sidste ønske’ handler om witcheren Geralt, der er en form for magiker og dusørjæger. Han påtager sig en række utaknemmelige opgaver med at dræbe monstre, der hærger de omkringliggende egne, og det tjener han en skilling eller to på. Det er dog ikke altid, at han bliver særlig godt modtaget, for folk stoler ikke helt på witchere, men Geralt klarer sig. Bogen er en samling af de eventyr, han begiver sig ud på.

Dette var en ret speciel læseoplevelse. I starten kunne jeg godt lide den noget anderledes stil, som præger bogen. Den minder selvfølgelig ikke om de fantasybøger, der udgives i dag, men jeg synes faktisk heller ikke, at bogen har så meget til fælles med de fantasybøger, jeg har læst fra 1990’erne. Meget forfriskende med en anden stil, så points for det.

Bogen er skrevet med et glimt i øjet. Det er ikke ren komedie, men både Geralt og en række af bipersonerne kommer gerne med en frisk bemærkning eller to – også i pressede situationer. Ind imellem bliver det dog lidt for frisk, og her kommer også min største anke ved bogen: Sproget. Jeg ved ikke, om det skyldes oversættelsen, men dialogen er ganske alt for moderne til min smag. Når jeg læser middelalderinspireret fantasy, så har jeg bestemte forventninger til sprogbruget i bogen. Det behøver ikke at være opstyltet og højtideligt, men det skal nogenlunde ramme en stil, der passer til middelalderen. I denne bog går det dog helt galt. Her bliver blandt andet sagt “for fanden”, “sparke i røven” samt “Skrid herfra og knep dig selv!”, og det bryder fuldstændig illusionen om, at handlingen foregår i en middelalderinspireret fantasyverden. Det lyder nærmere som en dansk skolegård anno 2016 (… eller en beværtning).

Så ja – sprogbruget ødelagde desværre læseoplevelsen for mig. Jeg kunne ganske enkelt ikke tage handlingen seriøst, når en række af personerne brugte nutidsslang og nutidsbandeord. Ærgerligt når nu verdenen eller virker interessant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *