Mother Night

Forventninger:
Jeg faldt over ‘Mother Night’ på tilbud, da jeg ville købe en anden bog via Bookdepository. Jeg tænkte, at den tynde bog ville fungere fint som en del af udvalget til readathon, og det blev også der, jeg endte med at læse den.

Resumé:
Amerikanske Howard W. Campbell sidder fængslet – anklaget for at være krigsforbryder fra nazi-tiden. Under 2. Verdenskrig arbejdede han som spion for amerikanerne, men der er opstået mistanke om, at han ikke havde rent mel i posen, og han venter derfor på, at retfærdighed skal ske. Men er han uskyldig? Eller skyldig? Er han nazist – men med gode intentioner? Har han begået onde gerninger, mens han arbejdede undercover? Og er det i så fald ondskab eller blot et nødvendigt onde?

Det bedste:
Meget fascinerende start på bogen. Jeg kunne rigtig godt lide bogens oplæg, og især første halvdel var spændende. Der var et par twists undervejs, og det er som regel noget, jeg sætter pris på, og så var hele diskussionen omkring ondskab yderst interessant.

Det værste:
Jeg syntes desværre, at historien tabte pusten undervejs. Det blev lidt for… konstrueret, og fortællingen kom til at halte lidt. Heldigvis formåede slutningen at samle nogenlunde op på det.

Kan anbefales til:
Er du til forholdsvis korte historier, hvor konspiration, skjulte motiver og moral er vigtige elementer, så er ‘Mother Night’ muligvis noget for dig. En fin lille bog med en interessant historie.

The Wicked Deep

Forventninger:
Jeg er flere gange stødt på ’The Wicked Deep’, når jeg har set boganmeldelser på Youtube. Jeg huskede den umiddelbart som en bog, der havde fået udmærket kritik, så da jeg faldt over den hos Ereolen Global, lånte jeg den med forventning om, at den ville være en fin og lidt sommerlig ungdomsbog.

Resumé:
For to hundrede år siden blev tre søstre anklaget for at være hekse og derefter dømt til druknedøden. Siden har de hver sommer hjemsøgt byen, der dræbte dem, for at lokke unge fyre med under vandets overflade. Hver søster tager mindst én dreng, inden pigerne atter forsvinder en måned efter. Penny er opvokset i byen og har ligesom alle andre affundet sig med den forbindelse, der hviler over byen, men i år er det anderledes. En ny dreng ankommer til byen – fuldstændig uvidende om forbandelsen – og Penny fatter straks interesse for ham. Men hvordan skal hun beskytte ham mod de hævngerrige søstre?

Det bedste:
Stemningen i bogen er spot on. Vemodig, dragende og letsindig kombineret med en smertelig forudsigelighed. Det er en historie, som udvikler sig langsomt (måske lidt for langsomt), men som også har en slutning, der er det værd.

Det værste:
Jeg syntes desværre, at personerne virkede ret simple og ikke specielt interessante. , at kærlighedsdelen var lidt svag, hvilket er særlig ærgerligt i en bog som denne, hvor den er ret essentiel for historien.

Kan anbefales til:
Er du til vemodige historier, som ikke kan garantere en lykkelig slutning, så er ’The Wicked Deep’ noget for dig. Den er ikke specielt nyskabende, men det er en fin lille historie.

The Travelling Cat Chronicles

Forventninger:
Jeg har læst flere japanske fortællinger i løbet af de seneste år, hvor dyr har været hovedpersonen, og det har virket overraskende godt. Jeg håbede derfor på en lignende oplevelse med ’The Travelling Cat Chronicles’, men havde dog også på fornemmelsen, at denne bog kunne være lige så sørgelige/vemodige som de andre bøger.

Resumé:
Katten Nana er glad for sit liv hos sin ejer Satoru, men det vil snart ændre sig, for Satoru kan ikke længere have Nana boende. De tager derfor ud for at besøge nogle af Satorus venner, som måske kan have Nana boende, men Nana er ikke interesseret i at flytte. Han vil blive boende hos Satoru uanset hvad.

Det bedste:
Det er en meget fin lille historie om venskab og kærlighed – stille og roligt fortalt ud fra kattens synspunkt. Når det er dyr, der agerer historiefortæller, kan det ofte virke ret søgt, men jeg synes, det fungerer okay her. Som katteejer er det også en historie, der går i hjertet, for selvom jeg undervejs gættede, hvor historien bar hen, så blev jeg ret rørt over slutningen.

Det værste:
De sidste 40-50 sider er lidt for langtrukne, så slutningen ikke blev helt så elegant, som den kunne være.

Kan anbefales til:
Er du til de rolige japanske fortællinger, og holder du tilmed af katte, så er denne bog nok noget for dig. Men husk at have et lommetørklæde i nærheden.

The Young Elites

Forventninger:
Jeg havde virkelig ikke særlig høje forventninger til ‘The Young Elites’ af Marie Lu. Det handlede ikke så meget om, at jeg ikke brød mig om hendes ‘Legend’. Jeg frygtede, at det var endnu en standard YA med de sædvanlige klicheer såsom ‘jeg er opvokset under fattige kår men viser sig at være den udvalgte’ og ‘to fyre er dødeligt forelsket i mig, og jeg ved ikke hvem af dem, jeg skal vælge’. Men oplægget lød interessant, så jeg tog chancen.

Resumé:
‘The Young Elites’ er første bog i en trilogi af samme navn. Her følger man hovedpersonen Adelina, som er en af de mærkede – en af de børn, der overlevede blodfeberen med ar på kroppen. Men det er ikke det eneste, de børn har – mange af dem besidder nu sære og stærke kræfter, og de andre mennesker har svært ved at finde ud af, hvordan de skal håndtere disse vanskabninger, som kaldes malfettos. De bliver generet, jaget og til tider dræbt. Adelina tror ikke, at hun har særlige kræfter – indtil de en dag viser sig, og helvede bryder løs. Hun flygter og opsøger i stedet The Dagger Society, som er en gruppe særlige malfettos. Men lige i hælene på hende er inkvisitionen, for nettet strammes om vanskabningerne, og nu bliver de åbenlyst henrettet. Men hvad vil Adelina? Kan hun finde tryghed og sammenhold hos The Dagger Society, og kan de lære hende at styre de særlige kræfter, hun besidder?

Det bedste:
Dette er en bog, der byder på flere overraskelser – ikke mindst hovedpersonen Adelina, som ikke er så rendyrket god person, som hovedpersoner ellers ofte er. Hun er egenrådig, egoistisk og temperamentsfuld, og det er til tider lidt svært at holde med og af hende. Men det gør hende også interessant, for kampen mellem ‘det gode’ og ‘det onde’ raser inde i hende. I det hele taget er persongalleriet forholdsvis bredt og nuanceret. Og slutningen… den kan jeg godt lide 🙂

Det værste:
Jeg kunne godt have brugt lidt mere dybde i flere af personerne – også selvom det havde betydet en noget længere bog. Men der er en del interessante personligheder i historien, som ikke rigtig når at folde sig ud, så jeg håber, at det er noget, der vil ske i de følgende to bøger.

Kan anbefales til:
Dette er til dig, der kan lide mørke fantasyserier, hvor alt ikke er lige forudsigeligt. Det er til dig, der godt kan lide twistede hovedpersoner og til dig, der husker at have bog nr. to liggende, så du kan læse den lige bagefter – det gør jeg nemlig.

Red Sonja Vol. 1

Forventninger:
Jeg havde lidt på fornemmelsen, at det godt kunne blive en kende old school at læse Red Sonja, for det er temmelig 80’er kliche med veldrejede kvinder i chain mail bikini. Men altså – min interesse blev vakt af den flotte tegnestil, og så kan jeg jo godt lide historier med kvindelige helte, der sparker r*v!

Resumé:
Den kvindelige kriger Sonja opsøges af to unge bueskytter, der anmoder om hendes hjælp på kongens vegne, og det kan Sonja ikke sige nej til. For hun skylder ham en tjeneste, og selvom det kan betyde den visse død, så træder hun straks til for at beskytte de svage og kæmpe mod ondskab og dæmoner.

Det bedste:
Meget flot tegnestil – den var jeg ret pjattet med. Jeg klukkede med jævne mellemrum over det totalt upraktiske i hendes sparsomme bikini-rustning, som virker så kikset i vore dage, men heldigvis går hun også mere fornuftigt klædt i en del scener. Selvom der ikke er så megen tyngde i hendes personlighed, så er hun en kvinde med ben i næsen, og hun fungerer ok som hovedperson.

Det værste:
Der er ikke så meget kød på historien. Jeg savnede mere tyngde og mere personlighed – det blev en anelse fladt, og selvom tegneserien som sagt er flot og indbydende, så kræver det altså lidt mere end en chain mail babe og et stort sværd. Lad os se, om næste nr. i serien har mere at byde på.

Kan anbefales til:
Er du til sværdsvingende smukke kvinder, masser af action og en historie uden de store komplikationer, så er ‘Red Sonja Vol 1’ noget for dig.

Neverworld Wake

Forventninger:
‘Neverworld Wake’ var endnu en e-bog, jeg var faldet over hos Ereolen Global uden at vide noget om den i forvejen. Jeg blev nysgerrig, da jeg læste foromtalen, som godt kunne tyde på, at denne historie kunne byde på et twist eller to – og den slags kan jeg ikke stå for!

Resumé:
Det er ét år siden, at Beatrice sidst var på Wincroft – sommerresidensen, hvor hun og hendes fem bedste venner har brugt de seneste års sommeraftener på at drømme, feste og filosofere over livet. Men i år er det anderledes, for Jim mangler. Han døde under mystiske omstændigheder sidste år, og Beatrice håber i sit stille sind, at turen tilbage vil gøre hende klogere på, hvad der egentlig skete. Men hun fornemmer hurtigt, at det kan blive svært at finde frem til sandheden – ikke mindst da de åbner døren for en fremmed, og alt pludselig forandrer sig.

Det bedste:
‘Neverworld Wake’ er den slags bog, hvor jeg keder mig lidt i starten, indtil der pludselig sker noget, som får mig op af stolen og udbryde ‘Hvad i… ‘. Det bliver stille og roligt mere og mere nervepirrende – ikke mindst fordi hovedpersonens mistro over for alt og alle smitter af på læseren. Jeg har i det hele taget en svaghed for WTF-øjeblikke i bøger og film.

Det værste:
Historiens opstart er lidt vag og kedelig, og samlet set er bogen lige en anelse for lang. Det ville have klædt bogen med en lille opstramning.

Kan anbefales til:
Er du bøger, hvor spændingen langsomt bliver bygget op, og hvor du bliver mere og mere i tvivl om, hvad der foregår, og hvem du kan stole på, så er denne bog noget for dig. Den er fyldt med frustration, forvirring og fortielse. Afslutningen af det værd.

Så er der readathon – foråret 2019

14.00
Så er readathon slut. Jeg fik spist frokost, læst den sidste tegneserie, og den sidste halvanden times tid har jeg faktisk ikke læst men har ryddet op og gjort rent. Det skønne solskinsvejr giver så megen energi, at jeg ikke kan sidde stille, og vores hjem trænger til forårsrengøring, så læsning må blive igen i aften inden sengetid. Lige nu vil jeg i hvert fald nulre rundt og gøre huset forårsklar.

Jeg håber, du havde en god readathon – tak fordi du fulgte med 🙂

11.15
Jeg blev færdig med ‘Frenchman’s Creek’, som heldigvis viste sig at være en glimrende læseoplevelse, selvom starten kedede mig. Nu vil jeg holde en lille pause – herunder spise frokost ude i solen – og derefter vil jeg kaste mig over ‘The Wicked + The Divine nr. 4’.

7.55
Jeg faldt tidligt i søvn, så jeg fik ikke læst meget i går aftes, men til gengæld vågnede jeg også tidligt, så jeg startede med en times e-boglæsning (så jeg ikke behøvede at tænde lys og vække ægtefællen). Derefter blev det til 50 sider i ‘Frenchman’s Creek’, og nu må det snart være tid til morgenmad, inden læsningen fortsætter!

Jeg håber, det går godt hos dig 🙂

22.13
Har lige tørt de sidste tårer væk efter at have læst ‘The Travelling Cat Chronicles’. Pyha. God bog men fik også knuget hjertet godt og grundigt. Nu sidder jeg lige og sunder mig lidt, inden jeg kaster mig over ‘Frenchman’s Creek’. Den bliver taget med i seng, for jeg kan mærke, at jeg ikke holder så mange timer endnu, da jeg vågnede tidligt i dag.

Pøjpøj med læsningen – håber du har mange timer foran dig endnu!

18.49
Jeg fik læst ‘Mother Night’ færdig, og derefter var det tid til aftensmad, som vi – og hold nu godt fast – SPISTE UDENFOR PÅ TERRASSEN! Det er så første gang i år, at vi spiser aftensmad udenfor, men det bliver forhåbentlig ikke den sidste. Hvor er det bare dejligt med lune dage.

Nu vil jeg lige tjekke, hvordan det går hos jer andre, og så fortsætter jeg læsningen med ‘The Travelling Cat Chronicles’.

15.50
Næsten to timer er gået. Jeg har færdiggjort første bog (aka tegneserie), og den var oldschool men på den gode måde. Meget smukt tegnet. Nu er jeg godt i gang med ‘Mother Night’, som jeg påbegyndte ude i haven. Der er strejf af solskin, så det er ok lunt, men nu er jeg trukket indenfor igen. Skal ikke starte foråret med en solskoldning!

Image by Pexels from Pixabay

13.58
Så er der kun et par minutter til start! Nu vil jeg gå ind i stuen og finde første bog frem, som dog er en tegneserie – nærmere bestemt ‘Red Sonja Vol. 1’.

Jeg håber, du får en god readathon!

13.00
Readathon starter om en time, og jeg er mere eller mindre klar. Godt nok vågnede jeg alt for tidligt (tak til vores ene kat), men jeg har både nået morgencykeltur, rengøring og tøjvask! Nu vil jeg lige nulre lidt rundt og ordne et par ting mere, inden det gør løs kl. 14.

Er du klar, og ved du, hvad du vil læse som første bog?

Læsestakken til weekendens readathon

På lørdag er der atter den halvårlige readathon, og jeg deltager selvfølgelig, for det er simpelthen så hyggeligt – og i øvrigt en god undskyldning for at læse en masse.

Jeg har ikke noget læsetema denne gang – det har jeg ind imellem til forårs-readathonen (til efterårsudgaven læser jeg altid horror), men jeg har samlet en god blanding af tegneserier og mindre bøger – både nyindkøbte og nogle, der har stået et stykke tid på bogreolerne.

Har du planer om at deltage? Og ved du, hvad du skal læse?

Så gik marts og jeg…

Var træt af gråvejr men så kom solen endelig
Hold op hvor var jeg mæt af gråvejr, blæst og regn i marts! Måneden blev heldigvis ikke nær så kold som sidste år, men jeg var ved at visne til sidst på grund af manglende solskin. Men så kom solen den sidste uges tid, og forårsfornemmelserne blev vækket! Nu er det forår, og jeg ser frem til flere lyse timer, varmere vejr og mere energi!

Læste 15 bøger
Læsetempoet blev sat noget op i denne måned – hjulpet på vej af nogle tegneserier og på trods af, at jeg hørte lidt færre lydbøger, da jeg havde problemer med mine hovedtelefoner. Utrolig så afhængig jeg er af dem, når jeg har så megen transporttid – både i tog og til fods.

Var lidt skuffet over ‘De der søger’
Det er efterfølgeren til ‘Mercedesmanden’, som var en fin læseoplevelse. Desværre levede ‘De der søger’ ikke op til forgængeren, så jeg tror ikke, jeg får læst videre i denne serie.

Fik endelig læst ‘Hård er mit lands lov’
Månedens tyk-bog-læseoplevelse var ‘Hård er mit lands lov’ – en bog, jeg har haft stående på min to-read-liste i flere år. Jeg havde sat næsen op efter en spændende vikingefortælling, men bogen var noget anderledes, end jeg havde forventet. Den var rig på stemning og baggrundsinformationer, men handlingen fangede mig ikke.

Havde fødselsdag
Traditionen tro havde jeg fødselsdag – ja, det har jeg jo sjovt nok hvert år i marts. Jeg fik en tegneserie af ægtefællen samt et par bøger fra hans tante, og så måtte jeg naturligvis også købe en stabel bøger til mig selv, for nogle af dem skal jeg bruge til readathon i denne måned. De indkøbte bøger er den fine stabel øverst i dette blogindlæg.

I april vil jeg:

  • Deltage i Readathon som jeg plejer. Jeg har fundet en stabel bøger frem, som jeg vil plukke fra undervejs. Denne gang er der ikke noget tema for læsningen, så det er en blandet landhandel.
  • Finde ferielæsningen frem. Der er både påskeferie og en tur til udlandet i sigte i denne måned. Turen er sammen med et vennepar, og da det er storbyferie, er jeg ikke sikker på, at jeg får tid til at læse så meget. Det gør jeg til gengæld i påskeferien, hvor vi ikke har nogen planer for helligdagene. Håber at vejret er så godt, at jeg kan være udenfor imens.
  • Omorganisere boghylderne. Bogreolerne er blevet lidt rodede i løbet af vinteren, men så er det jo oplagt at få styr på det i de kommende uger, hvor den står på forårsrengøring en af de kommende weekender.

De der søger

Forventninger:
Jeg læste ‘Mercedesmanden’ for et par måneder siden, og da den ikke bare overraskede positivt, men også var første bog i Stephen Kings krimitrilogi om Bill Hodges, så var det meget oplagt at læse næste bog i serien – nemlig ‘De der søger’.

Resumé:
’De der søger’ starter med mordet på den populære forfatter John Rothstein. Gerningsmanden er en af forfatterens fans, der blev rasende, da forfatteren valgte at lade sin serie slutte af med, at hovedpersonen fik et ualmindeligt normalt og kedeligt liv. Gerningsmanden går dog ikke tomhændet fra gerningsstedet, for det viste sig, at forfatteren havde en lang række notesbøger liggende, som indeholder guldkorn for sande fans. Hvad skal han gøre med dem? Komplikationer støder til, tiden går og pludselig er der også en anden, som gerne vil have fat i bøgerne – koste hvad det vil.

Det bedste:
Selvom oplægget ikke er specielt nyskabende – den maniske besættelse af et forfatterskab, som King selv har belyst flere gange gennem en række af sine bøger – så er ideen ganske fin, og jeg var ret spændt på, hvad gerningsmanden egentlig ville gøre undervejs.

Det værste:
Desværre kunne fascinationen af oplægget ikke rigtig underholde mig hele vejen igennem bogen. Jeg syntes ikke, der var så meget kød på historien, og jeg må indrømme, at Bill Hodges heller ikke siger mig noget som hovedperson i serien. Bogen føltes i det hele taget ret tynd i forhold til første bog i serien.

Kan anbefales til:
Er du til Stephen King og i særdeleshed krimier, så bør du overveje at læse serien om Bill Hodges. Personligt er jeg ikke specielt meget til krimier, og denne bog kunne desværre ikke ‘reddes’ af at være skrevet af King. Jeg er pt. i vildrede, om jeg vil læse den sidste bog i serien – men det er selvfølgelig fristende at færdiggøre serien.