Rat Queens Vol 1

mde

Forventninger:
Jeg fik ’Rat Queens Vol. 1’ som en ekstra overraskelse juleaften, så det var ikke et hæfte, jeg kendte så meget til, inden jeg gik i gang med at læse det. Jeg har dog før stødt på anmeldelser af det og har flere gange overvejet at læse det, så det var fint, at der nu var mulighed for det.

Resumé:
’Rat Queens’ er en gruppe på fire unge kvindelige eventyrere, der bliver udsat for snigmordsforsøg, da de er i gang med at løse en opgave. De er dog bestemt ikke tabt bag en vogn og formår at forsvare sig, men hvem er det, der forsøger at komme dem til livs?

Det bedste:
Det er selvfølgelig en sjov idé at samle en eventyrgruppe kun bestående af kvinder, som både er skarpe i replikken og er kyndige våbenbrugere. Man keder sig bestemt ikke med det hårdtpumpende tempo, der er i historien.

Det værste:
Stilmæssigt er dette hæfte desværre ikke mig. Det lidt for overgearede tempo og det beskidte sprog gør tegneserien lidt for pubertær til mig, og så er der noget ret bedaget over at have en ren kvindegruppe – sådan lidt 90’er-agtigt i stil med Spice Girls. Sjovt, men vi er altså kommet videre siden da (jeg er i hvert fald). Jeg savnede mere dybde og færre bandeord.

Kan anbefales til:
Hvis du mangler en actionfyldt tegneserie, hvor det er pigerne, der slår på tæven, så er denne måske noget for dig. Personligt foretrækker jeg dog bad ass kvinder såsom Katniss fra ’The Hunger Games’ eller Vin fra ’Mistborn’.

Vintereventyr

Forventninger:
Jeg læste flere positive anmeldelser af denne novellesamling og satte derfor næsen op efter en bog, der forhåbentlig ville indeholde vintermagi og gode historier.

Resumé:
’Vintereventyr’ er en novellesamling, der består af 12 noveller, som blev udvalgt på baggrund af en novellekonkurrence, som DreamLitt har afholdt. Eventyrenes omdrejningspunkt er vinter – og i enkelte tilfælde også jul, men det er dog ikke en decideret julebog.

Det bedste:
Der var flere gode noveller iblandt – for eksempel den om den unge kvinde Sne, som prinsen forelsker sig i. Det var også en meget fin detalje, at flere af eventyrene foregik i nutiden, så der optrådte mobiltelefoner og andre elementer, som tydeliggjorde, at det ikke var et gammeldags eventyr.

Det værste:
Der var desværre lige lovlig mange eventyr, der var skåret over den samme skabelon. Især i første halvdel var der for eksempel mange, der skulle gennemgå tre prøver, og det blev lidt for ensformigt at læse. Her ville det have været dejligt, hvis man havde udvalgt nogle eventyr, der adskilte sig mere fra hinanden.

Kan anbefales til:
Til dig, der elsker eventyr og som er frisk på at læse nogle mere moderne af slagsen. Det kan være en fordel at læse dem over en længere periode, da jeg synes, at flere af dem minder om hinanden (og en række klassiske eventyr – hvilket sådan set ikke er en overraskelse, da læseren så lettere kan identificere historien som et eventyr).

Red Queen

Forventninger:
Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg ikke særlig høje forventninger til denne bog. Jeg holdt ganske vist meget af forgængeren ‘Alice’, men ‘Red Queen’ af Christina Henry fik desværre ikke så gode anmeldelser. Efter en del overvejelser endte jeg med alligevel at læse den i det stille håb om, at den ville være bedre end sit rygte.

Resumé:
Alice troede, at livet uden for byen ville være lettere, men her er goldt og trøstesløst. Sammen med Hatcher er hun på udkig efter hans datter, men det betyder desværre også, at hun må nærme sig den hvide og den røde dronning, som begge kan være ubarmhjertige fjender, hvis det lyster dem.

Det bedste:
Jeg synes stadig, at det er en spændende måde at fortolke historien om Alice på. Det er en meget dyster og grusom verden, som i den grad giver et helt andet syn på den klassiske historie.

Det værste:
Desværre viste det sig, at jeg var enig i de anmeldelser, jeg havde læst inden – ‘Red Queen’ holder ikke niveauet i forhold til forgængeren. Der er ganske enkelt for lidt handling, ligesom bogen ikke er nær så dyster og fængende skrevet.

Kan anbefales til:
Hvis du holdt af ‘Alice’ og gerne vil vide, hvad der sker efterfølgende, så er det helt oplagt at læse ‘Red Queen’. Du skal dog være opmærksom på, at denne bog ikke er nær så mørk som forgængeren, ligesom at tempoet er ret langsomt.

As the World Dies

Forventninger:
Jeg havde ikke specielt høje forventninger til ‘The First Days – As The World Dies’ af Rhiannon Frater, selvom den har stået på min to-read-liste i mange år. Jeg håbede dog virkelig, virkelig meget, at den ville være en positiv overraskelse, da jeg har læst lidt for mange skuffende zombiebøger de seneste år.

Resumé:
Det startede som en helt normalt dag, men så prøvede en mand at æde Katie, og snart er hun på flugt fra zombier sammen med Jenni, der lige har set sin mand bide børnene til døde. De to kvinder prøver at finde hjælp og samtidig undgå det stigende antal døde, der lurer overalt – klar til at overfalde dem. Men man kommer heldigvis langt med lidt snusfornuft og evnen til at handle hurtigt.

Det bedste:
Det er tydeligt, at denne bog er tiltænkt et mere voksent publikum – ikke kun på grund af valget med de to kvinder i hovedrollerne men også de lidt mere nuancerede valg, disse træffer. Der er skruet ned for de alt for overdramatiske (læs: hysteriske) reaktioner og i stedet fokuseret på almindelig panik og dumme beslutninger. Her forstår man godt, hvorfor de uvidende reagerer, som de gør (inden de enten bliver bidt eller overbevist om, at de skal flygte fra zombierne), og historien er heller ikke (alt for) hæmmet af kærlighedskonflikter, som man vitterlig ikke bør have tid til, når verden er ved at gå under, og zombier hærger i gaden.

Det værste:
Der er lige lovlig meget fokus på, at mændene i bogen tror, at de to kvinder er lesbiske – og at det optager kvinderne så meget. Bogen er godt nok skrevet for ca. 10 år siden, men jeg synes, at den potentielle homoseksualitet bliver fremstillet lige så eksotisk, som havde de været rumvæsner! Det er svært at tro på, at det kan have været så usædvanligt i USA for 10 år siden.

Kan anbefales til:
Dette er en ganske fin zombiebog, som føles mere gennemtænkt end de fleste andre i genren. Der er lid road movie-følelse over den, og den er generelt nede på jorden, selvom der dog også er en del actionscener til at pifte den op. Jeg skal helt sikkert læse videre i serien på et senere tidspunkt.

Bogudfordringer i 2019

Et nyt år er oprunden, og det er nu tid til at sætte sig nogle mål for læsningen i 2019. De senere år har jeg haft bogudfordringer, der tog udgangspunkt i kvartalstemaer (for eksempel tre måneder med fantasy) eller på at læse mindst én bog fra de forreste sider af to-read-listen på Goodreads. Det er begge udfordringer, jeg har været ret glad for. Nu er det dog tid til at prøve noget andet.

I år vil jeg læse mindst én Stephen King bog om måneden. Det må gerne være en genlæsning, for der er flere af hans bøger, som jeg ikke har læst i over tyve år, men jeg har også fundet frem til en del nyere bøger af ham, jeg endnu ikke har læst.

Jeg vil også læse mindst én bog på over 500 sider om måneden. Jeg læser en del tykke bøger i forvejen, men jeg kan se på boghylderne, at jeg alligevel har fået samlet mig en pæn stak bassebøger, så nu vil jeg rydde op i dem, så det ikke bliver alt for uoverskueligt. Jeg ville oprindeligt have sat grænsen til bøger på minimum 600 sider, men jeg kan se, at flere af dem, jeg gerne vil læse, ligger på mellem 500 og 600 sider, og så ville det jo være dumt at sætte en grænse, som udelukker en del af dem.

… og det er sådan cirka det i år. Kun to bogudfordringer. Eller – principielt set er der tre, for jeg har også noteret på Goodreads, at jeg vil læse mindst 150 bøger i år, men jeg gør det mest, fordi det giver mig et hurtigt overblik over, hvor meget jeg egentlig læser i løbet af året.

Hvad med dig? Har du nogle læsemål for i år?

Året der gik – 2018

Årets sidste dag er oprunden, og det er nu tid til at kigge tilbage på et år, der bød på mange gode læseoplevelser – jeg tror faktisk ikke, at jeg før har uddelt så mange femstjernede ratings på Goodreads før. Det betød heldigvis også, at min gennemsnitsrating gik 0.1 op i år, da jeg samtidig også er blevet bedre til at droppe kedelige bøger i stedet for partout at ville læse dem til ende.

I starten af året valgte jeg en række bogudfordringer, og hvordan gik det så med dem?

Goodreadsmål: 150 læste bøger
Igen i år nåede jeg at læse over 150 bøger, selvom jeg læste færre bøger, end jeg havde forventet. Jeg nåede op på 160 læste bøger, og det lavere antal læste bøger (sammenlignet med de foregående år) skyldtes dels, at jeg havde svært ved at finde spændende lydbøger, og dels at jeg havde en periode, hvor jeg ganske enkelt læste færre fysiske bøger.

Kvartalstemaer
Jeg gentog succesen med kvartalstemaer igen i år. I de fire kvartalstemaer fik jeg læst:

Første kvartal: Fantasy – 21 læste bøger
Andet kvartal: Asien – 13 læste bøger
Tredje kvartal: Scifi – 17 læste bøger
Fjerde kvartal: Horror – 20 læste bøger

Jeg er ikke overrasket over, at jeg fik læst mange fantasybøger men ikke så mange bøger med asiatisk tema. Min to-read-liste svømmer over af fantasybøger, men der er ikke mange bøger fra Asien/med asiatisk tema, så her skulle jeg researche en del, inden jeg udvalgte bøgerne. Til gengæld er jeg overrasket over, at jeg fik læst så meget horror, men nu jeg tænker over det, så var mange af dem lydbøger eller korte novellesamlinger, som jeg lånte som e-bøger, og derfor var det let at få slugt mange af dem i årets sidste tre måneder.

Læs en bog fra de første sider på to-read-listen på Goodreads
Tredje og sidste bogudfordring var, at jeg hver måned skulle læse en bog fra en af de fem første sider på min to-read-liste på Goodreads. Det var en glimrende anledning til at få ryddet lidt ud på listen. De fleste af bøgerne blev efterfølgende anmeldt, og anmeldelserne finder du herunder.

Januar: The Lies of Locke Lamora
Februar: Nerilka’s Story
Marts: The Way of Kings
April: As the Heart Bone Break
Maj: Women of the Silk
Juni: Dreams of Joy
Juli: The Dog Stars
August: The Windup Girl
September: The Ship who Sang
Oktober: I am Legend
November: Foundation
December: The First Days

Og apropos Goodreads så tjek også mit år på Goodreads.

I morgen afslører jeg bogfordringerne for 2019. Indtil da vil jeg blot ønske dig et godt nytår. Jeg håber, at du har haft en godt læseår, og at dit 2019 bliver et skønt år med masser af gode oplevelser – især med bøger!

Father Christmas’ Fake Beard

Forventninger:
Jeg havde ikke så mange forventninger til ‘Father Christmas’ Fake Beard’ af Terry Pratchett, men jeg håbede selvfølgelig, at den kunne byde på et par gode grin, for det gør hans bøger som regel – og så var det jo ikke dårligt, at det samtidig var julenoveller, for det var jo helt klart oplagt at læse i denne måned.

Resumé:
Bogen består af 10 noveller med julen som omdrejningspunkt, og de er illustreret med en række skøre og sjove tegninger.

Det bedste:
Der var flere lune og finurlige fortællinger i novellesamlingen, som fik mig til at trække på smilebåndet og klukke lidt for mig selv. Tegningerne var også ganske fornøjelige at se på.

Det værste:
Der var desværre også en del af novellerne, som føltes lige lovlig tynde og uinteressante. Det betød også, at den samlede læseoplevelse var på det jævne, og at bogen ikke var helt så god og underholdende, som jeg havde håbet på.

Kan anbefales til:
Børn og barnlige sjæle, der gerne vil læse nogle hyggelige julenoveller og som elsker halvgakkede tegninger.

Mandelgaven


Forventninger:
Jeg havde ikke de vilde forventninger til ‘Mandelgaven’ af Erik Valeur. Jeg håbede selvfølgelig på nogle fine små horrornoveller med juletema, men jeg var også lidt skeptisk i forhold til kombinationen.

Resumé:
‘Mandelgaven’ indeholder syv små noveller, der foregår forskellige steder i Danmark. Omdrejningspunktet for dem alle er aftenen – dvs. juleaften – og de traditioner og fejltrin, der kan følge med, når familie og forventninger mødes i et sammensurium af højspændte følelser. For der er mange traditioner og forventninger tilknyttet mandelgaven, og der er mange muligheder for at såre og fornærme andre, hvis man ikke følger de uskrevne regler.

Det bedste:
De første noveller er klart de mest uhyggelige/ubehagelige og dermed også dem, der passede bedst til mine forventninger i forhold til oplægget. Det er simple men letgenkendelige konflikter, der drives af primitiv grådighed, smålighed og forstokkethed.

Det værste:
Jeg syntes desværre ikke, at der var så meget kød på de sidste historier. De var ikke lige så skarpe og forfærdelige som de første, hvilket selvfølgelig var ærgerligt, når nu novellesamlingen lagde så godt ud.

Kan anbefales til:
Til dig, der har oplevet en række lettere akavede juleaftener på grund af sære mandelgave-ritualer – eller til dig, der frygter, at du vil opleve det en dag. Måske er dette ligefrem en idé til næste års mandelgave?

Årets dejlige bogjulegaver

Glædelig jul – jeg håber, du havde en dejlig juleaften. Vi fejrede den herhjemme sammen med familien, og det var vanen tro en rolig og hyggelig aften med tid til god mad, lange snakke og nogle gode, velvalgte julegaver. Igen i år blev jeg forkælet med boggaver, der både kom som hardbacks og som tegneserier. Jeg fik:

Saga nr. 9
Rat Queens Vol. 1
Brandon Sanderson: Skyward
Carlos Ruiz Zafón: Himlens fange

Jeg glæder mig til at læse dem alle – især Sanderson-bogen. Lige nu har jeg dog tredje bog i ‘The Stormlight Archive’-serien liggende, som jeg håber på at få læst i løbet af de kommende uger, så den skal jeg lige igennem først.

Fik du nogle gode boggaver?

Julebestiariet

Forventninger:
Jeg havde ikke så mange forventninger til ’Julebestiariet’, som er skrevet af Benni Bødker og illustreret af Jon Kenn Mortensen. Mest af alt var det bare en oplagt mulighed for at kombinere kvartalstemaet, horror, med julelæsning – en ikke så kendt kombination, som dog er blevet mere udbredt de seneste år.

Resumé:
’Julebestiariet’ er en slags julekalender og monsterguide på samme tid. Hver dag præsenteres et nyt vintermonster, og hver præsentation er fulgt af en detaljeret illustration af monsteret/monstrene.

Det bedste:
Illustrationerne er uden tvivl det bedste ved bogen. De er detaljerede og stemningsfulde og helt igennem hygg… øh, uhyggelige at se på!

Det værste:
Jeg synes desværre ikke, at konceptet i sig selv fungerede så godt – måske fordi jeg kendte de fleste monstre i forvejen. Jeg havde foretrukket, hvis der var gjort lidt mere ud af at beskrive hvert monster – måske med en (fiktiv) stemningsrapport, der fortalte om et menneskes møde med et sådant væsen.

Kan anbefales til:
Børn, der er træt af nuttede nisser og gerne vil kigge på flotte illustrationer af farlige monstre. Nåja, og til voksne, som gerne vil skræmme ungerne lidt…