Julebestiariet

Forventninger:
Jeg havde ikke så mange forventninger til ’Julebestiariet’, som er skrevet af Benni Bødker og illustreret af Jon Kenn Mortensen. Mest af alt var det bare en oplagt mulighed for at kombinere kvartalstemaet, horror, med julelæsning – en ikke så kendt kombination, som dog er blevet mere udbredt de seneste år.

Resumé:
’Julebestiariet’ er en slags julekalender og monsterguide på samme tid. Hver dag præsenteres et nyt vintermonster, og hver præsentation er fulgt af en detaljeret illustration af monsteret/monstrene.

Det bedste:
Illustrationerne er uden tvivl det bedste ved bogen. De er detaljerede og stemningsfulde og helt igennem hygg… øh, uhyggelige at se på!

Det værste:
Jeg synes desværre ikke, at konceptet i sig selv fungerede så godt – måske fordi jeg kendte de fleste monstre i forvejen. Jeg havde foretrukket, hvis der var gjort lidt mere ud af at beskrive hvert monster – måske med en (fiktiv) stemningsrapport, der fortalte om et menneskes møde med et sådant væsen.

Kan anbefales til:
Børn, der er træt af nuttede nisser og gerne vil kigge på flotte illustrationer af farlige monstre. Nåja, og til voksne, som gerne vil skræmme ungerne lidt…

Jul i andre lande

Forventninger:
Jeg elsker at høre om traditioner fra andre lande – især når det gælder jul og nytår – så det lå lige til højrebenet, at jeg skulle læse ‘Jul i andre lande’ af Sofie Maria Brand. Jeg satsede stærkt på, at det ville blive en hyggelig oplevelse.

Resumé:
Bogen gennemgår juletraditioner i 24 lande, hvor teksten er suppleret af hyggelige og farverige illustrationer. Der fortælles både om de nordiske juletraditioner, om lande hvor julen først fejres den 25. december eller på Helligtrekonger og om, hvad man spiser i løbet af denne højtid i de enkelte lande.

Det bedste:
Selvom det strengt taget er en børnebog, så er ‘Jul i andre lande’ også hyggelig læsning for voksne. Der vil helt sikkert være traditioner, du ikke har hørt om før eller juletraditioner, du ikke nødvendigvis forbandt med lige det land.

Det værste:
Der er lige lovlig mange gentagelser i bogen, for der er selvfølgelig en del traditioner, som lande har tilfælles – for eksempel i de nordiske lande. Det kan være svært at gøre det meget anderledes, men måske det kunne være præsenteret anderledes i bogen, så det ville føles mere varieret.

Kan anbefales til:
Alle julenisser og folk, der gerne lære mere om juletraditioner i andre lande.

Mareridt & Myrekryb 2


Forventninger:
Jeg læste novellesamlingen ’Mareridt & Myrekryb’ for en måned siden og var ganske positivt overrasket, så det var helt oplagt at læse efterfølgeren med den logiske titel ’Mareridt & Myrekryb 2’. Jeg håbede virkelig, at niveauet ville være lige så højt som i den første bog, for jeg synes desværre ikke, at det er særlig tit, jeg støder på gode horrornoveller.

Resumé:
Bogen indeholder syv horrornoveller med børn i hovedrollerne. Ligesom i første novellesamling sluttes hver historie af med, at forfatteren kommenterer på novellen og hvad der har inspireret ham til at skrive den. Der var blandt andet historier om en helt almindelig aften med babysitning, der pludselig tager en ubehagelig drejning og om mobning, der tager overhånd.

Det bedste:
De fleste af historierne tog udgangspunkt i ret almindelige situationer, som pludselig udvikler sig på en ubehagelig måde, og det var en klar styrke, da det gjorde dem langt mere troværdige og dermed også uhyggelige. De var meget jordnært fortalt, uden at man følte, at der var tale om børnebøger, og så var hyggeligt med forfatterens egne kommentarer til historierne. Min favorit var nok ’Babysitter’, mens ’Skole-hjem-samtalen’ både fik mig til at gyse og grine på samme tid.

Det værste:
Det var selvfølgelig ikke alle historier, jeg fandt lige spændende. ’Krabbernes herre’ var nok den, der interesserede mig mindst, da den både var meget usandsynlig og temmelig forudsigelig, og så var hovedpersonen ikke særlig sympatisk.

Kan anbefales til:
Er du til korte horrornoveller med tydeligt plot, så er ’Mareridt & Myrekryb 2’ noget for dig. Selvom novellerne er skrevet til børn og unge, så kan du som voksen sagtens få et gys eller to ud af dem.

Foundation


Forventninger:
‘Foundation’ af Isac Asimov har stået på min to-read-liste på Goodreads i over fem år. Jeg faldt i sin tid over den, da jeg søgte efter klassisk sci-fi, og nu endte den så endelig som månedens to-read-bog. Det er i øvrigt første bog i en serie.

Resumé:
Historien foregår i fremtiden, hvor det galaktiske imperium består af millioner af beboede planeter. Imperiet er dog i det skjulte begyndt at falde fra hinanden, hvilket matematikeren Hari Seldon interesserer sig for. Han har nemlig beregnet, at Imperiet vil gå i opløsning i løbet af 500 år og derefter vil der gå mange tusinde år med kaos, inden et nyt imperium vil opstå. Seldon kan ikke udholde tanken om dette og udtænker en plan, hvor man samler og opbevarer al den viden, menneskeheden har erhvervet sig på dette tidspunkt. På den måde mener han, at man kan forkorte kaostiden til ca. 1000 år, og han opretter derfor en koloni, der primært består af videnskabsfolk. Men hvordan reagerer resten af verden på dette elitære initiativ?

Det bedste:
Jeg var ret fascineret af konceptet, og jeg syntes, at det var spændende at følge Seldon i starten, hvor han forsøger at realisere sin idé.

Det værste:
Jeg tabte lidt tråden undervejs. Anden halvdel fangede mig ikke rigtig, men det kan måske skyldes, at jeg blev nødt til at holde en pause i læsningen, da jeg havde travlt med alt muligt andet. Så ja – jeg har lidt svært ved at vurdere, om det var min manglende tid eller bogen, der var grunden til, at læseoplevelsen endte med at være lidt forvirrende og middelmådig. Det kan være, at jeg genlæser bogen på et tidspunkt, så jeg kan tage stilling til, om jeg skal læse videre i serien.

Kan anbefales til:
Er du til politisk sci-fi, så er ‘Foundation’ noget for dig. Det er desværre mange år siden, jeg sidst læste ‘Dune’, men jeg kom til at tænke på den, da jeg læste starten af ‘Foundation’ – uden at jeg dog vil til at sammenligne dem.

I november gik tiden med…


Hjemlig hygge og efterårsstemning
Åh, jeg elsker altså efteråret. Godt nok er det et tydeligt tegn på, at vi går ind i en tid med mindre dagslys og væsentlig lavere temperaturer, men der er nu også noget hyggeligt ved alle de hjemlige sysler, man (læs: jeg) kaster sig over, når det bliver koldt, og man opholder sig mere indendørs. Vi har haft travlt i hverdagene i november måned, så det har været dejligt, at der også har været enkelte lørdage og søndage, hvor vi har kunnet nulre rundt i hjemmet og bare slappe af og ordne lidt småting hist og pist. Er i gang med at opdrage min ægtefælle og vores to katte til, at det er superhyggeligt at ligge på sofaen om eftermiddagen. Så kan kattene sove, han kan se Youtube på iPad, og jeg kan læse. Det ser ud til, at de er ved at falde for konceptet…

9 læste bøger
Mængden af læste bøger var ikke imponerende denne måned. Der var for meget arbejde, færre timer med offentlig transport samt flere lydbøger, som jeg ikke nåede særlig langt i, inden jeg droppede dem. Heldigvis ved jeg, at december bliver en god læsemåned, for der venter jo en juleferie om få uger.

Månedens to-read-bog
Jeg måtte udskifte den bog, jeg havde planlagt som månedens to-read-bog, da den viste sig at være lidt besværlig at få fat på. I stedet kastede jeg mig over sci-fi bogen ‘Foundation’. Det viste sig at være en ret anderledes bog – altså ud fra hvad jeg forventede. Desværre ikke en superfed læseoplevelse, men alligevel interessant.

5 horrorbøger
Det blev til lidt færre horrorbøger, end jeg havde planlagt, men jeg nåede da disse fem: ‘De døde vågner’, ‘Ambrosia/Live’, ‘Dyrekirkegården’, ‘Outsideren’ og ‘Hvor skyggen falder’.

En enkelt bog i postkassen og en fra boghandleren
Jeg købte to julebøger i november måned – nemlig ‘Father Christmas’ Fake Beard’ samt ‘Jul i andre lande’ – som jeg selvfølgelig skal læse i løbet af december! Jeg håber, det bliver en sjov og hyggelig oplevelse.

I december vil jeg:

  • jule i rå mængder – og ikke stresse for meget. Jeg har kun en enkelt klassisk julefrokost i år, nemlig den på arbejdet, men til gengæld har jeg/vi en lang række hyggelige aftaler med venner og familie. Selve juleferien er stort set tom for aftaler, så her skal vi slappe af, læse bøger, se film/serier og spille computer. Glæder mig allerede – ikke mindst fordi jeg for første gang i syv år ikke skal arbejde undervejs og faktisk har to hele ugers ferie. Det er næsten ikke til at få armene ned!
  • Planlægge næste års bogudfordringer. Jeg tror, jeg vil ryste posen, så de ikke ligner dem, jeg har haft de seneste år, nær så meget – selvom jeg nu har været ret glad for blandt andet kvartalstemaerne.

Outsideren


SPONSORERET INDLÆG

Forventninger:
Jeg ved aldrig helt, hvad jeg skal forvente at Stephen King. Gennem sin meget lange karriere har han både skrevet nogle virkelig gode bøger samt nogle, der er noget værre bras. Det kan et eller andet sted godt fascinere mig, selvom det selvfølgelig også er irriterende, at en af mine yndlingsforfatteres bøger kan svinge så meget. Men jeg håbede naturligvis det bedste, da jeg fik bogen tilsendt fra Hr. Ferdinand.

Resumé:
En 11-årig dreng bliver brutalt mishandlet og myrdet i den lille by Flint City. Hurtigt koncentrerer mistanken sig om byens populære baseballtræner Terry, og han bliver anholdt under dramatiske omstændigheder. Problemet er blot, at Terry har et ret godt alibi samt vidner, der hævder, at de var sammen med ham på gerningstidspunktet. Men hvorfor finder politiet så spor fra ham på gerningsstedet samt taler med vidner, der har set ham tæt på mordstedet op til og efter drabet?

Det bedste:
Starten af denne bog er meget medrivende, for ligesom politifolkene sidder man som læser og spekulerer som en gal over, hvordan historien kan hænge sammen. Hvordan kan der være så modstridende beviser? Og bedst som man sidder og grubler over det, tager historien pludselig noget af en drejning, så for alvor bliver i tvivl om, hvordan det hele skal ende. Elsker det – ikke mindst beskrivelserne af Terrys familie og både deres og omgivelsernes reaktioner på begivenhederne.

Det værste:
Jeg syntes desværre, at historien tabte pusten undervejs, og den sidste tredjedel føltes noget jævn. Jeg savnede lidt mere uhygge og spænding – der gik lidt for meget ‘nu forklarer vi lige plottet’ over den. Og så var teksten desværre skæmmet af en lang række slå- og stavefejl – der burde have været en ekstra omgang korrekturlæsning.

Kan anbefales til:
‘Outsideren’ har en ret makaber start, så kan du ikke udholde at læse detaljerede beskrivelser af, hvad der er sket med et myrdet barn, så skal du holde dig langt fra denne bog. Når det så er sagt, så er det primært starten, der er ubehagelig – resten af bogen minder mere om en klassisk krimi men dog med elementer af andre genrer.

Children of Time

Forventninger:
Jeg havde ret høje forventninger til denne bog. Godt nok var jeg ikke helt sikker på, hvad jeg kunne forvente, men jeg var helt overbevist om, at den var god! Jeg stødte nemlig kun på meget positive anmeldelser af bogen, så jeg tilføjede bogen til min læseliste for laaang tid siden. Derefter gik månederne, og da jeg så skulle til at læse ‘Children of Time’ af Adrian Tchaikovsky, så jeg en anmeldelse på Youtube. Og her blev jeg ret bekymret, for anmelderen advarede om, at hvis man ikke brød sig om store edderkopper, så ville man nok ikke synes om bogen! Argh! Ja, de står ikke ligefrem øverst på min liste over yndlingsvæsener, så jeg blev lidt bekymret. Men men… nu havde jeg besluttet mig for at læse bogen, så det gjorde jeg selvfølgelige.

Resumé:
Menneskeracen er ved at uddø, for Jorden ligger i ruiner, og de sidste mennesker flygter derfor ud i rummet for at lede efter en ny planet, de kan slå sig ned på. Men da de opdager en brugbar planet, viser det sig, at dyrelivet har udviklet sig i en sådan grad, at det udgør en trussel mod menneskene. Her er tale om væsener, der er intelligente i en grad, menneskeheden ikke tidligere har været vant til.

Det bedste:
Starten og slutningen af bogen. Jeg var helt sikkert farvet af, at jeg ikke bryder mig om store edderkopper, så da starten mere end antydede, at menneskene ville møde de intelligente edderkopper, tænkte jeg straks, at dette måtte være en horrorbog! (det ville det i hvert fald være for mig). Men det viste sig, at bogen i langt højere grad handlede om, hvordan edderkopperne og verdenen udviklede sig og knapt så meget om mødet mellem de to livsformer. Det betød så også, at størstedelen af bogen var meget forskellig fra, hvad jeg forventede, og derfor var starten og slutningen langt mere mig, da der her var skruet op for dramatikken.

Det værste:
Jeg havde meget svært ved at tro på den måde, som de intelligente edderkopper blev fremstillet på, og det ødelagde desværre meget af læseoplevelsen, da den del selvfølgelig fyldte ganske meget i bogen. Jeg havde ikke det store problem med, at der var edderkopper med i bogen, men jeg syntes simpelthen, at de blev for menneskelige i deres væremåde, og det blev lige en tand for mærkeligt for mig. Samtidig var kapitlerne med menneskene ikke særlig interessante, for de manglede sjovt nok personlighed…!

Kan anbefales til:
Er du til sci-fi i det hele taget, så synes jeg, at du bør læse denne bog. Godt nok var jeg ikke selv vild med den, men den har fået så mange rosende ord med på vejen, og konceptet er ganske interessant.

Dyrekirkegården

Forventninger:
Jeg læste ‘Dyrekirkegården’ for 16-17 år siden. Jeg mener, det var den anden bog af Stephen King, jeg læste, og jeg var vild med den. Der er gået en del år siden, så jeg var spændt på, om historien stadig holdt, eller om min smag havde ændret sig meget siden da.

Resumé:
Louis og hans familie flytter til Ludlow, hvor de har købt en hus. Ikke så langt fra deres grund ligger der en dyrekirkegård, hvor de lokale børn begraver deres kæledyr. Hvad de færreste ved er, at der dybere inde i skoven er en gammel indiansk gravplads, som siges at kunne vække de døde. Da familiens kat dør, mens Louis er alene med den, går han i panik og begraver den på den indianske gravplads. Tænk nu, hvis det faktisk virker og ingen opdager, at der er sket den noget. Men kan man overhovedet vække de døde til live?

Det bedste:
Dette er efter min mening en af de bedste bøger, King har skrevet. Der er skruet ned for de dramatiske effekter og blodige scener og i stedet er der en snigende uhygge, hvor du tydeligt kan fornemme, at noget er galt – og vil gå endnu mere galt – men hvor alt ser pænt og tilforladeligt ud på overfladen. Samtidig kan man – hvor vanvittigt det end kan se ud – godt forstå Louis’ beslutninger, selvom jeg ikke er enig i dem. Der er noget meget menneskeligt ved dem, og i det hele taget fremstår personerne troværdige, selvom de ikke var specielt sympatiske.

Det værste:
Tempoet er lidt langsomt. Selvom det på den ene side er med til at opbygge uhyggen, så kunne historien godt have været fortalt på lidt færre sider. Så mange overraskelser er der trods alt heller ikke i den.

Kan anbefales til:
Har du ikke læst King før, så er dette en af de bedste bøger at starte med. Der er skruet ned for de overnaturlige elementer og hæsblæsende scener og i stedet er den krybende uhygge i fokus. Har du læst bare nogle få horrorbøger, vil der nok ikke være så mange overraskelser undervejs, men det er ikke desto mindre en fed horrorbog, der kan give kuldegysninger.

Ambrosia / Live

Forventninger:
Da jeg lånte ‘Ambrosia / Live’ som e-bog, forventede jeg, at bogen indeholdt to horror-historier. Det var dog først, da jeg gik i gang, at jeg opdagede, at de nærmere hører ind under sci-fi, men det var også helt fint – det er også en af mine yndlingsgenrer.

Resumé:
Bogen indeholder som sagt to historier. Den første, ‘Ambrosia’, foregår et sted i Nordsjælland, hvor en lang række forskere og andre specialister er i gang med at undersøge et tophemmeligt fund fra en gravhøj – en 45 meter høj, gravid kvinde. Det lader til, at hun har ligget der i flere tusinde år, men børnene i hendes skød – og der er mange – ser ud til at kunne fødes, hvornår det skal være.

I ‘Live’ følger vi det sidste døgn i Jordens historie, hvor fem mennesker er samlet på et hospital, hvor den ene af dem skal føde. Og det skal hun, for det er der andre, der ønsker.

Det bedste:
Det er nogle ret originale historier – ikke mindst den første, hvor mysteriet om kæmpekvinden og hendes børn er både fascinerende og samtidig nærmest poetisk skrevet. Men også dommedagshistorien formår at opbygge en spændende og intens stemning, selvom man godt kender slutningen på forhånd.

Det værste:
Det kan være svært af afslutte så specielle og finurlige som ‘Ambrosia’ og til dels ‘Live’ er, og det haltede desværre især for ‘Ambrosia’. Det var en lidt flad fornemmelse, men omvendt havde jeg også svært ved at se, hvordan den skulle afsluttes i det hele taget. ‘Live’ var jeg generelt ikke særlig vild med, og det skyldtes mest af alt sproget mellem hovedpersonerne, som var alt for aggressivt og vulgært for mig.

Kan anbefales til:
Er du til originale og måske lidt sære historier med en vis portion mindfuck, så kan disse to historier af A. Silvestri måske være noget for dig. Vær opmærksom på, at de to historier er meget forskellige stilmæssigt.

De døde vågner


Forventninger:
Jeg havde ikke de store forventninger til ‘De døde vågner’ af Line Kyed Knudsen. Havde på fornemmelsen, at det ville være en standard ungdoms-horrorbog, men jeg håbede selvfølgelig på at blive overrasket.

Resumé:
En voldsom epidemi bryder ud og dræber mennesker i tusindvis. Emily overlever det sammen med en række andre unge, og de forsøger at finde ud af, hvordan de atter skal stable en hverdag på benene, når nu store dele af menneskeheden er udryddet, og mange ting ikke længere virker.

Det bedste:
‘De døde vågner’ er en letlæselig bog, hvor man (ok, hovedpersonerne) ikke ved fra starten, hvor galt det kan ende med at gå.

Det værste:
Der var ikke meget nyt i denne bog. Jeg syntes, jeg havde set det meste før, og historien fangede mig ikke rigtig, hvilket især skyldtes forudsigeligheden samt den (i mine øjne) ret kedelige og forudsigelige kærlighedshistorie.

Kan anbefales til:
Er du til enkle og rimelig forudsigelige dystopier for unge, så er denne sandsynligvis for dig. Den er bestemt ikke dårlig, men jeg synes dog ikke, at der noget nyt over den.