Bliver ferielæsningen anderledes i år?

Udgivet den af
2
fra pixabay.com

Nå men… sommerferien bliver nok lidt anderledes for mange i år. Vores er heldigvis ikke specielt hårdt ramt – vi havde planer om et mini-roadtrip til Sydsverige, men havde ikke booket noget som helst, og selv hvis grænsen helt teoretisk set bliver åbnet til Sverige inden sommerferien, så har vi ganske enkelt ikke lyst til at tage derover.

Vi er dog vant til at holde sommerferie i Danmark. I de sidste mange år har vi haft mindst én miniferie et sted i Danmark i sommerferien, og i år går turen til Fanø. Der har jeg ikke været i over 20 år, så det bliver spændende at udforske øen. Og så bliver det helt sikkert hyggeligt, for vi skal afsted med familien, og vi plejer at være gode til at tage hensyn til hinandens interesser, så der både er tid til afslapning, udflugter og god mad.

Hvad skal jeg læse?
Jeg plejer at have en del bøger med på familieferien – netop fordi flere familiemedlemmer sætter stor pris på eftermiddagslur/afslapning, og det er som regel her, at jeg får læst en del (jeg kan ikke finde ud af at tage eftermiddagslur). Jeg tror dog ikke, jeg får læst nær så meget på familieferien i år. Dels vil transporten være via bil (og så vil min bedre halvdel sætte pris på, at jeg taler med ham fremfor at have næsen i en bog), og dels tror jeg ikke, at der er nær så meget behov for at slappe af om eftermiddagen, da temperaturen i Danmark nok er noget lavere, end når vi har været på ferie i Sydeuropa.

Jeg skal selvfølgelig læse i min ferie (både Fanøferien og resten af vores ferie derhjemme), og jeg ved allerede nu, at jeg satser på at læse ‘Greven af Monte Cristo’ i sommerferien. Jeg plejer altid at læse mindst én ret tyk bog i løbet af sommerferien, og i år passer det godt med, at ‘Greven af Monte Cristo’ samtidig er en del af min top-tyve-liste-udfordring. Jeg håber også på at læse lidt videre i Dresden Files-serien, og så har jeg også tænkt mig at læse ‘Castle of Water’, der handler om to mennesker, der strander på en ø. Det lyder da som en sommeferiebog, ikk’?

Men jeg skal selvfølgelig læse flere bøger i min ferie – jeg har bare ikke samme behov for at planlægge læselisten, som jeg plejer. Så i modsætning til andre år har jeg ikke pt. overblik over hvilke bøger, jeg vil læse i ferien – OG DET ER HELT OKAY! (for et planlægningsmenneske som mig kræver det lidt overvindelse at indse, men… efter de sidste par måneder har jeg vænnet mig til, at jeg ikke kan planlægge alt… desværre…).

Hvad læser du i din sommerferie? Har du allerede nu udset dig nogle bøger, du gerne vil læse i ferien?

Mordet på en havfrue

Udgivet den af
Svar

‘Mordet på en havfrue’ af Thomas Rydahl og A.J. Kazinski

H.C. Andersen møder krimigenren
Denne bog tager udgangspunkt i en fiktiv situation, hvor H.C. Andersen bliver anklaget for mord. Den nu kendte og elskede forfatter er ganske ung og ikke særlig vellidt, og hans fascination af menneskekroppen får ham til at opsøge prostituerede – for at tegne dem vel at mærke. Men det er der ikke mange, der tror på, da den kvinde, han lige havde besøgt, kort tid efter bliver fundet myrdet. H.C. Andersen forsøger at bevise sin uskyld og allierer sig med den dræbtes søster, men det er en snedig morder, de er oppe imod, og sagen bliver mere og mere kompliceret.

Kan man have en kendt og elsket forfatter som potentiel skurk?
Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke var vild med konceptet med at have H.C. Andersen som hovedperson i en krimi. Det virkede lidt som et billigt trick i starten, og jeg syntes, der blev fortolket lige lovlig meget i forhold til de historier, der går om ham. Men i takt med, at historien udviklede sig, så viste det sig at være… hm… hyggeligt at have en person, man ‘kendte’ som hovedpersonen, og det endte med at føles langt mere naturligt, end det gjorde i starten.

Spækket med historiske detaljer
Bogens største styrke er helt klart, at den formår at tegne et nuanceret og troværdigt billede af København i 1834. Vi får et indblik i de fattiges trøstesløse liv, samtidig med at H.C. Andersen også bevæger sig i de riges kredse. Og så flirtes der også med lægevidenskaben, hvilket kun gør historien endnu mere interessant. Plottet er usædvanligt, og fremgangsmåden for opklaringen er til tider noget søgt, men de historiske detaljer understøtter fortællingen og er med til at give en spændende læseoplevelse.

Er det en krimi?
Jeg er stødt på et par anmeldelser, der stiller spørgsmålstegn ved, om dette overhovedet er en krimi, fordi formen er anderledes end normalt. Det mener jeg dog bestemt, det er, og faktisk synes jeg, at denne bog er langt mere interessant end de fleste andre krimier, jeg har læst. Og det er først og fremmest den historiske vinkel, der gør fortællingen medrivende, men også morderens motiv.

‘Mordet på en havfrue’ er til dig, der elsker historiske romaner og som sætter pris på en krimi, hvor hovedpersonen ikke er en midaldrende, skilsmisseramt mand/kvinde med alkoholproblemer. Du skal dog være forberedt på enkelte scener, som bærer præg af noget overnaturligt.

Serie: Shades of Magic

Udgivet den af
Svar

‘Shades of Magic’-serien af V. E. Schwab har gået sin sejrsgang blandt bogvloggerne gennem de senere år, og da den første bog var blandt de tyve bøger, jeg skal nå at læse i år, så kom jeg endelig i gang med serien tidligere i år – og slugte dernæst de to andre bøger kort tid efter! Ligesom med ‘The Riyria Revelations’ er denne trilogi røget ind på listen over mine yndlings-fantasyserier!

Magi, pirater og drama galore
Kell er en af de sidste magikere, der har evnen til at rejse mellem Røde London, Grå London og Hvide London – og engang også Sorte London. Han arbejder for majestæten i Røde London, men under en rejse til Grå London støder han ind i gadetyven Delilah, og det bliver et møde med alvorlige konsekvenser for dem begge. Pludselig er alting på spil, og de bliver begge nødt til at strække sig langt for at redde, hvad reddes kan.

‘Shades of Magic’ er selvfølgelig sprængfyldt med magi og rejser mellem verdener, men undervejs dukker der også pirater op, der kommer til at spille en vigtig rolle, og så er der masser af drama og action. Store følelser og store armbevægelser!

Åh, den kærlighed
Jeg synes desværre sjældent, at kærlighed er særlig interessant beskrevet i ungdomsfantasy (hvilket jeg mener, at denne serie er), men her overrasker ‘Shades of Magic’ meget positivt. Ikke alene er der ikke noget trekantsdrama (hurra!), men kærlighedsscenerne er troværdige, og så elsker jeg, at der er homoseksuel kærlighed, som er indarbejdet på en meget fin måde, så det passer fuldstændig ind i historien.

Som er være der selv
Jeg satte stor pris på forfatterens evne til at beskrive personerne og omgivelser – det føltes nærmest som at være der selv. Bevares, det blev til tider lidt storladent, og et par gange glippede indlevelsen, når hovedpersonerne gennemgik virkelig mange prøvelser i træk, men overordnet set var det intens og ofte nervepirrende læsning. Jeg følte mig ikke altid sikker på, at jeg kunne gætte slutningen, selvom jeg selvfølgelig håbede det bedste for mine favoritpersoner.

Moralkodeks vs. tyve og pirater
Denne serie har en del personligheder med lidt… anløben… moral. Det giver en vis dynamik i fortællingen, men det giver også mulighed for personlig udvikling, og jeg kan godt lide de dilemmaer, det sætter personerne i. Det gør også, at du som læser er lidt skeptisk, når nogen opfører sig lidt for pænt, men det kan jeg godt lide – altså at personerne og dermed fortællingen ikke er så forudsigelig. Jeg syntes dog, at hovedpersonerne generelt var skønne og skæve og ikke nødvendigvis lignede de traditionelle hovedpersoner i ungdomsfantasy.

Dette er fantasyserien for dig, der elsker magi, tricksters og pirater. Dig, der elsker action, drama og storladenhed. Et persongalleri, der byder på flere overraskelser men også personer, der er værd at elske.

Hvad skete der i april?

Udgivet den af
Svar

Aahhh… ferie…
Det bedste ved april var min to uger lange påskeferie! Den erstattede godt nok en tre ugers ferie, hvor jeg skulle have været ude at rejse, men når nu jeg skulle afvikle ferie i Danmark, så gjorde det absolut ikke noget, at solen skinnede næsten konstant. Ferien blev dog ikke så afslappende som ventet, da vi besluttede os for at renovere et af værelserne, men det føltes så godt endelig at kunne planlægge noget her midt i al kaosset. Og så var der selvfølgelig også lidt tid til at læse ind imellem.

12 læste bøger
Jeg læste en del tykke bøger i denne måned – blandt andet bog 2 og 3 i den skønne serie ‘Shades of Magic’. Absolut en af de bedste serier, jeg har læst. Jeg fik cyklet mere, end jeg plejer, og af samme grund fik jeg ikke hørt nær så mange lydbøger, men det tror jeg, at jeg vil råde bod på i maj.

8 ud af 20
Jeg fik læst to bøger mere fra min top-tyve-liste-over-bøger-jeg-skal-læse-2020 – nemlig ‘Never let me go’ og ‘Slathbog’s Gold’. Begge var udmærkede men dog ikke helt så gode, som jeg havde håbet på. ‘Never let me go’ byggede på nogle interessante ideer, men den blev aldrig rigtig nærværende eller rørende. ‘Slathbog’s Gold’ havde også et fint udgangspunkt, men den var alt for simpel og pædagogisk til min smag. Til gengæld ‘slipper’ jeg så for at skrive endnu en serie på listen over dem, jeg skal færdiggøre.

Knapt så kendt scifi-klassiker
Jeg fik læst en knapt så kendt scifi-bog af den kendte forfatter, Philip K Dick – nemlig ‘Time Out of Joint’. Desværre ikke en bog for mig, men scifi-bøger er ret ofte enten knald eller fald i forhold til min smag.

Tegneserier
Jeg fik læst ‘Lucifer’, som jeg lånte af min allerkæreste, der er i gang med at læse serien. Jeg havde håbet på lidt af den samme magiske læseoplevelse, som en del af ‘Sandman’-albummene gav, men desværre fangede den mig ikke rigtig. Jeg fik også læst en af de mest populære mangabøger, der pt. Er på markedet – ‘Vinland Saga’, som jeg havde fået i fødselsdagsgave. Jeg har aldrig specielt god til manga (smukke tegninger, men overfladiske personer og meget karikerede/hysteriske reaktioner), og det indtryk ændrede sig desværre ikke. Den var dog bedre, end jeg håbede på, for udgangspunktet var ikke det bedste. Historien tager nemlig udgangspunkt i vikingetiden, og jeg kan vitterlig ikke fordrage moderne fortolkninger af vikingerne (af samme grund har jeg også kun set de første 3-4 afsnit af Vikings, før jeg måtte kapitulere). Jeg overvejer, om jeg skal prøve en anden manga af samme tegner, eftersom jeg rigtig godt kunne lide tegnestilen.

I maj vil jeg:

  • slippe af med nogle bøger. Jeg har efterhånden samlet en ret stor stak bøger, jeg vil give væk via den lokale byt-en-bog-boghylde, men på grund af coronasituationen har den været lukket i over en måned.
  • Læse flere fagbøger. I forbindelse med den store forårsrengøring (og renoveringen af et af værelserne) fik jeg frasorteret en del bøger, som jeg ikke har tænkt mig at beholde. Flere af dem kunne jeg dog godt tænke mig at læse en gang mere, inden de bliver givet videre, så det vil jeg begynde på i maj.
  • høre flere lydbøger. Jeg har fundet en række nye bøger på Ereolen (var ved at løbe tør), så der skulle være underholdning nok flere måneder frem.

Den hengivne hr. X

Udgivet den af
Svar

‘Den hengivne hr. X’ af Keigo Higashino

Fra enlig mor til morder
Yasuko er enlig mor og arbejder i en madpakkebutik. En dag dukker hendes voldelige eksmand op, og mødet eskalerer så voldsomt, at hun ender med at slå eksmanden ihjel med hjælp fra datteren. Nu er gode råd dyre, men hjælpen dukker uventet op i form af hendes nabo, Ishigami, der tilbyder at hjælpe med at dække over mordet. Han instruerer hende i, hvad hun skal fortælle politiet, og så skal han nok sørge for at bortskaffe liget. Men hvad Ishigami ikke ved er, at hans gamle studiekammerat fra universitetstiden hjælper politiet, og pludselig bliver opklaringsarbejdet en intellektuel kamp om, hvem der er bedst til at sætte fælder for modstanderen.

Minimalistisk krimi
Denne historie adskiller sig meget fra vestlige krimier, hvilket jeg fandt ganske forfriskende. Den er meget enkel i sin opbygning og holder sig primært til selve dramaet omkring mordet og det efterfølgende opklaringsarbejde. Af samme grund virker personerne nærmest provokerende flade i forhold til de vestlige krimier, hvor en del af persongalleriet ofte er skilsmisseramte, alkoholiske, har oprørske teenagere eller noget helt syvende, der gør dem stressede og udkørte. Til gengæld får man et fint indblik i den japanske kultur og dens – i vestens øjne – konservative hierarkiske omgangsform. Og så var politiets fremgangsmåde i forhold til opklaringen overraskende troværdig og var med til at give fortællingen et realistisk skær.

Simpelt sprog eller dårlig oversættelse?
Jeg var lidt skuffet over sproget i ‘Den hengivne hr. X’, for det var ret banalt – nærmest barnligt enkelt. Jeg sad undervejs og spekulerede over, om den var en særlig asiatisk stil (eller blot forfatterens generelle stil), eller om det var oversættelsen, der var med til at forfladige sproget. Men da jeg ikke kan læse originalsproget, så har jeg ingen jordisk chance for at vurdere dette. Under alle omstændigheder var det med til at distancere mig fra fortællingen, og jeg følte ind imellem, at jeg sad og overværede et lidt (for) amatøragtigt teaterstykke.

Der er også lidt overraskelser
Uden at afsløre for meget, så kan jeg godt røbe, at selvom historien er simpel og langt henad vejen også ret forudsigelig, så er der stadig nogle godbidder til læseren. Det var en positiv oplevelse for mig, for historien i sig selv er så stram, og sproget så simpelt, at der skulle et eller andet ind for at peppe den lidt op – og det kom der.

‘Den hengivne hr. X’ er til dig, der har mod på en anderledes krimi – hvad enten du er krimifan eller normalt ikke læser krimier. Jeg er ikke selv den store krimilæser, men fandt denne forfriskende anderledes.

Serie: The Riyria Revelations

Udgivet den af
1

Jeg kan nu føje en ny serie til listen over yndlingsfantasyserier – nemlig ‘The Riyria Revelations’ af Michael J. Sullivan – og det har jeg det rigtig godt med! Serien er dog ikke ny, eftersom første bog blev udgivet i 2008, og dengang endte serien med at bestå af seks bøger. Forfatteren udgav selv bøgerne, men de blev så populære, at et forlag ønskede at udgive dem – dog samlet i tre bøger i stedet for seks.

Det skæve men velfungerende makkerpar
Seriens hovedpersoner er de to lejesoldater, Hadrian og Royce. De er som nat og dag – Hadrian den lettere godmodige og venlige soldat og Royce den skeptiske og tilbageholdende tyv. Sagde jeg tyv? Ja, for det er sådan set det, de oftest begiver sig ud i – lyssky forretninger, hvor ting skifter ejermand. Men de er blandt de bedste og derfor ret eftertragtede at hyre. Det går dog galt, da de får en opgave, som i virkeligheden er en fælde, og hvor de ender med at blive anklaget for at myrde kongen. De får dog én chance for at ændre på tingenes gang, og derefter tager alting fart.

Nuanceret og spændende persongalleri
Selvom Hadrian og Royce helt klart er de centrale personer i historien, så er bøgerne fyldt med mange interessante personligheder, og især på kvindesiden er der en fint bredde. Her er kvinder med styrke, tvivl, håb og snarrådighed, men også kvinder, der begår fejl. Kort sagt – personer, der er nuancerede og værd at lære at kende.

Action og humor – men også alvor
Det er fascinerende at se, hvordan historien udvikler sig gennem bøgerne. Der er klart mest humor i den første bog, mens alvoren stille og roligt indfinder sig i anden bog. Selvom tonen til tider er let, og man som læser nyder, når de enkelte personer begynder at drille hinanden, så er der også alvorlige scener, og der er også personer, der går bort undervejs.

Fin balance mellem forudsigelighed og overraskelser
Jeg kan godt lide, når historier overrasker – når jeg ikke altid kan gætte handlingen på forhånd og ikke er sikker på, hvad bogen/serien vil ende med. Sådan en serie er ‘The Riyria Revelations’. Selvom flere ting var rimelig lette at gætte undervejs, så var der heldigvis også flere twists, jeg ikke havde set komme.

Hvis jeg skal sammenligne serien med andre fantasyserier, så minder humoren lidt om ‘Skyggens lærling’, men har dog langt mere tyngde – lidt ligesom ‘Mistborn’, men dog ikke helt så kompliceret i forhold til magi. Det er i øvrigt ikke en skidt ting, når jeg sidestiller fantasyserier med ‘Mistborn’ – den første trilogi er nemlig min yndlingsserie.

Dette er fantasyserien til dig, der elsker sneaky hovedpersoner, der har hjerter af guld, et fantastisk makkerpar, der er som yin og yang, og et stort udvalg af ret forskellige og fascinerende personligheder. Det er til dig, der ikke er så vild med forudsigelighed og som godt kan bære, at ikke alt er rosenrødt, men som også elsker den søde hævn.

Hvad skete der i marts?

Udgivet den af
Svar

Gider vi at tale mere om det?
Denne måned blev meget anderledes, end jeg (og alle andre) havde forudset. Jeg gider ærlig talt ikke tale mere om det. Så derfor – hurtigt videre til læseoplevelserne!

19 læste bøger
Jeg fik læst rigtig mange bøger i denne måned, men tallet snyder lidt. Det høje antal skyldes blandt andet, at jeg læste en del tegneserier. Så kan jeg på den anden side så også fortælle, at jeg ikke fik lyttet til særlig mange lydbøger, da jeg har arbejdet hjemmefra det meste af måneden og primært lytter til lydbøger til og fra arbejde. Så ja, jeg fik læst mere, end jeg normalt gør i marts måned, men det skyldtes til dels tegneserierne.

Desværre var der langt mellem de gode læseoplevelser i marts. Efter to hæsblæsende gode måneder måtte det jo komme, men jeg synes godt nok, at der var meget få lyspunkter i denne måned. Jeg måtte ty til en Chris Carter-bog (som desværre viste sig at være knapt så god som de foregående bøger i serien), og så læste jeg også den sidste bog i en fantastisk fantasyserie, jeg startede på i januar måned. Bare rolig – jeg anmelder den i næste uge!

6 ud af 20
Jeg læste kun én bog fra min top-tyve-liste i denne måned. Det skyldtes dels, at jeg er ret godt med, og dels at jeg prioriterede at gøre en fantasyserie færdig, hvor sidste bog var på over 900 sider. Bogen fra top-tyve-listen viste sig heldigvis ikke at være særlig god, og det mener jeg faktisk – jeg har nemlig rigelig med gode serier, jeg er i gang med at læse. Og der er virkelig mange serier på min top-tyve-liste, så jeg risikerer at starte mange serier op i år – hvilket jo både er godt og skidt på samme tid, for naturligvis elsker jeg at læse gode serier, men det er nu også rart med enkeltstående historier ind imellem.

Månedens sci-fi var en novellesamling
Jeg læste en enkelt sci-fi-novellesamling, ‘Invisible Planets: Collected Fiction’, som længe har været på min to-read-liste. Der var flere interessante historier i, men overordnet set desværre ikke en særlig mindeværdig oplevelse.

Masser af tegneserier
Jeg fik læst hele seks tegneserier i denne måned. Jeg nåede nemlig forbi biblioteket, inden alt lukkede ned, så jeg har haft lidt forskelligt stående. En enkelt af dem (den absolut tykkeste) har jeg også anmeldt.

I april vil jeg:

  • læse en masse bøger. Jeg skulle have været på en længere rejse i 2½ uge, men det bliver desværre ikke til noget på grund af krisen, så i stedet holder jeg to ugers ferie herhjemme. Heldigvis sammen med min allerkæreste, så vi kommer nok også til at spille nogle brætspil og computerspil sammen.
  • få et overblik over hvilke serier, jeg pt. er i gang med. Jeg er startet på flere serier i år (på grund af top-tyve-listen), og mange af dem virkelig gode men også virkelig lange! Jeg har derfor tænkt mig at lave en liste over serier, som jeg er i gang med, så jeg forhåbentlig kan afslutte nogle af dem sideløbende med læsningen af de lange serier.
  • overveje at pifte blogdesignet lidt op. Nu har jeg for nylig gjort det på min madblog, og så burde jeg faktisk også gøre det med bogbloggen.

Berlin

Udgivet den af
Svar

‘Berlin’ af Jason Lutes

Berlin gennem to årtier
Tyskland og i særdeles Berlin gennemgik mange omvæltninger i årene efter 1. Verdenskrig. De første år var økonomien stram, men derefter sprudlede Berlin af kreativitet og intellektuel frihed. I ‘Berlin’ følger man flere forskellige personer, der er med til at vise udviklingen af samfundet i forhold til blandt andet politik og seksualitet. Man følger blandt andet den unge kvinde Marthe, der mistede en bror under 1. Verdenskrig, og journalisten Kurt, hvis idealisme blegner i takt med, at nazismen vinder frem.

Det helt almindelige menneske
En af styrkerne ved denne graphic novel er klart persongalleriet, som består af ganske almindelige mennesker, der alle bærer på almene og alligevel særegne historier. Ingen af dem er superhelte eller på nogen måde altafgørende i forhold til verdenshistoriens vingeslag, og alligevel er de med til at tegne et interessant billede af Berlin og årene efter 1. Verdenskrig. De er også med til at skabe en (ny) forståelse af, hvordan nazismen opblomstrede og endte med at dominere Tyskland gennem 30’erne, men det er dog ikke en historie om nazisme eller 2. Verdenskrig – historien slutter netop, som Hitler for alvor får magt.

Smuk, stilren streg
‘Berlin’ er fortalt i detaljerede og nærmest poetisk smukke tegninger, som emmer af stemning. Meget smukke og nærmest vemodige tegninger, som i den grad har krævet research. Det er virkelig gennemarbejdet og flot lavet.

‘Berlin’ er til dig, der nyder graphic novels, der tager udgangspunkt i verdenshistorien men også for dig, der holder af at læse om ganske almindelige menneskeskæbner.

Fødselsdagsshopping

Udgivet den af
Svar

Jeg havde fødselsdag i starten af måneden, og der havde jeg selvfølgelig ønsket mig bøger. Jeg fik ‘The Black Prism’, som indgår i min top-20-udfordring samt en tyk mangabog, som min allerkæreste mente var noget for mig. Derudover fik jeg ‘Valhalla i nye hænder’., som ligesom mangabogen nok bliver de tegneserier, jeg læser i april.

Men men – jeg havde også lyst til at give mig selv en gave, og her bestilte jeg selvfølgelig en stabel bøger. I sidste måned læste jeg ‘A Darker Shade of Magic’ som e-bog og var så begejstret for den, at jeg besluttede mig for at købe hele serien. Oprindeligt havde jeg planlagt at læse serien færdig i denne måned, men det var inden jeg opdagede hvor tykke de to sidste bøger var. Så, det kan være, at jeg får læst serien færdig i april i stedet, hehe!

Apropos serier, så har jeg også købt bog 2 i to andre serier – nemlig ‘The Desert Spear’ (læste første bog tidligere i år og elskede den) samt ‘Starsight’ (læste forgængeren sidste år). Og så har jeg købt første bog i en tredje serie – ‘Monster Hunter International’. Altså ikke fordi jeg mangler serier at læse (!), men fordi den er en del af min top-20-liste-udfordring. Sidst men ikke mindst blev det til et par spontant udvalgte bøger fra Bookdepositorys tilbudsside – ‘The Armageddon Rag’ samt ‘The Doors of Perception’.

A Land of Permanent Goodbyes

Udgivet den af
Svar

‘A Land of Permanent Goodbyes’ af Atia Abawi

Flugten fra Syrien
Tareq lever et helt normalt liv sammen med resten af familien i Syrien – indtil den dag, hvor bomberne falder. Mange dør under bombeangrebet, og byen ligger i ruiner. Han og de øvrige overlevende forlader området og søger i stedet mod Europa via Tyrkiet for at finde tryghed og mulighed for at overleve. Men rejsen dertil er farefuld, og hvem siger, at de overhovedet er velkomne?

Meget relevant historie
Hvor aviserne de senere år er flydt over med historier om flygtninge på vej mod Europa og politikere, der frygter, hvad det kan medføre, så giver ‘A Land of Permanent Goodbyes’ den menneskelige historie, der ligger bag flugten til Europa. Den fortæller om mennesker, der lever helt normale liv, lige indtil det ikke længere er muligt, og som i bund og grund ‘bare’ gerne vil leve et sted langt væk fra krig og terror. Et sted hvor de kan hele sårene fra de grusomme forbrydelser, de har oplevet. Historien er på én meget simpel og jordnær og samtidig et meget godt billede på en kompliceret situation. For hvem forstår ikke behovet for tryghed?

Troværdigt billede af flugt
Jeg synes, at forfatteren har ramt en fin balance i forhold til at skildre grusomhed. Der er ingen tvivl om, at det er barsk læsning, men jeg følte ikke, at det var unødigt voldeligt eller ubarmhjertigt blot for at vække stærke følelser hos læseren. Jeg er ikke i tvivl om, at flugten til Europa meget vel kan foregå på den måde, som bogen beskriver, og jeg føler virkelig med de mennesker, der oplever dette.

Der mangler dog lidt dybde
Der er ingen tvivl om, at det er en stærk historie, og det gør mig ikke så meget, at historien er både simpel og kort. Jeg savner dog lidt mere dybde hos flere af personerne i bogen, og især nødhjælpsarbejderne fremstår flade og unuancerede. De bliver ikke rigtig brugt til at skabe flere vinkler i historien og er desværre lidt ligegyldige for læseoplevelsen.

Jeg kan varmt anbefale ‘A Land of Permanent Goodbyes’, men vær opmærksom på, at det bestemt ikke er feel good læsning.