The Labyrinth of Drakes

Udgivet den af
Svar

Forventninger:
’The Labyrinth of Drakes’ er den fjerde og sidste bog i serien om Lady Trent. Jeg elskede den første bog i serien og har været fint underholdt af de følgende to bøger, så jeg håbede selvfølgelig, at den fjerde bog ville være en god afslutning på en interessant serie.

Resumé:
Jeg bringer af princip ikke resumé af bøger i en serie, da jeg gerne vil undgå at afsløre for meget af handlingen fra de foregående bøger.

Det bedste:
Det var et glædeligt gensyn med Lady Trent, som igen drager ud (undskyld ordspillet) for at studere de prægtige dyr. Jeg kan i det hele taget godt lide den lidt kølige analytiske stil, som historien fortælles i – det er forfriskende anderledes.

Det værste:
Jeg syntes desværre ikke, at denne bog havde så meget nyt at byde på – og den føltes ærlig talt lidt unødvendig, hvilket er synd, når nu udgangspunktet for serien er så interessant. Det var helt klart den første bog – og til dels den anden – der var de bedste i serien.

Kan anbefales til:
Denne serie er til dig, der gerne vil læse en mere videnskabelig tilgang til drager. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne den med ’Her Majesty’s Dragon’-serien, som helt klart er historisk inspireret – dog tilsat drager. På samme måde er serien om Lady Trent en fortælling, der i bund og grund foregår i 1800-tallet, men hvor den selvstændige kvinder forsker i drager frem for elefanter eller et andet eksotisk dyr. Det er en spændende fortælling om en intelligent og stædig kvinde, der ikke vil lade sig kue af det mandsdominerede samfund men dyrke sin store passion – dragerne.

The Sky is Everywhere

Udgivet den af
Svar

Forventninger:
Jeg havde ikke de vilde forventninger til ’The Sky is Everywhere’. Den har fået noget blandede anmeldelser hos de bloggere, jeg følger på Goodreads, og det virkede som en standard ungdomsbog, men jeg gav den ikke desto mindre en chance.

Resumé:
Lennies storesøster, Bailey, er død, og Lennie befinder sig pludselig i et tomrum, hvor hun skal finde sig selv. Midt i det hele står Baileys kæreste, Toby, som Lennie søger trøst hos, men hun møder også den musikalske Joe, som vækker hendes interesse. Hun er splittet mellem de to fyre, og samtidig opdager hun, at hun åbenbart ikke kendte sin storesøster nær så godt, som hun troede, for Bailey gemte på mange hemmeligheder…

Det bedste:
Bogen er letlæselig, og den er tilpas overfladisk til at fungere fint som ferielæsning på stranden eller i sommerhuset.

Det værste:
Jeg var mildest talt ikke særlig imponeret af denne bog. Hovedpersonen var en egoistisk, ubetænksom og i det hele taget ret tåbelig teenager, som i store dele af bogen ikke virkede særlig berørt over, at hendes storesøster var død. Jeg havde egentlig troet, at det var en mere rørende bog at læse, når nu udgangspunktet er, at hovedpersonen lige har mistet sin søster, men det blev ret overfladisk behandlet det meste af tiden. Lennie havde en utrolig lemfældig omgang med andre folks følelser, og det virkede absurd usandsynligt, at to fyre skulle være interesserede i hende på samme tid. Derudover syntes jeg ikke, at de små tekststykker, som hvert kapitel blev indledt med, virkede særlig godt – det var alt for tænkt, alt for planlagt.

Kan anbefales til:
Jeg var som sagt ikke særlig begejstret for bogen, men hvis du har et svagt punkt for trekantsdramaer og ubetænksomme teenagetøser, så er denne bog måske noget for dig.

Min kæreste elskling

Udgivet den af
Svar

SPONSORERET INDLÆG

Forventninger:
’Min kæreste elskling’ af Gabriel Tallent har fået overvældende gode anmeldelser, hvilket selvfølgelig pirrede min nysgerrighed. Samtidig var der et eller andet lokkende ved titlen, som i første omgang fik mig til at smile – hvilket dog hurtigt falmede, da jeg hørte, at det var en ret barsk fortælling om en ung pige og hendes dominerende far.

Resumé:
14-årige Turtle lever i et forfaldent hus sammen med sin far. Hun er en enspænder, der bruger det meste af tiden derhjemme eller i det omkringliggende område, hvor hun øver sig i at skyde. Skolen bruger hun ikke megen tid på, og de andre elever interesserer hende ikke. Hun elsker sin far, der også ofte udtrykker sin kærlighed til hende – ind imellem på en meget direkte og upassende måde. Ingen lader til at have nogen anelse om forholdet mellem far og datter, for faren er en meget karismatisk mand, og Turtle gør alt for at dække over ham. Men så er der alligevel en dreng, der vækker hendes interesse, og pludselig begynder Turtle at opdage, at livet udenfor hjemmet kan have noget spændende at byde på.

Det bedste:
Den første tredjedel af bogen er yderst velskrevet – nærmest sanselig i sit brug af malende beskrivelser af områder og handlinger. Det gjorde, at den næsten ikke var til at lægge fra sig, da jeg først var begyndt at læse den. Samtidig er den fascinerende om end knudret fortælling om et menneske, der absolut ikke ligner de fleste hovedpersoner i bøger, ligesom den giver et indblik i, hvordan et liv med psykisk og fysisk vold kan være. Hvordan et menneske kan finde sig i alt på grund af kærlighed.

Det værste:
Dialogen er klodset og trættende i længden. Én ting er, at Turtle har et virkelig grimt sprog, som ind imellem kan virke frastødende. Det har dog samtidig også den virkning, at hun ikke får den klassiske uskyldsrene og passive offerrolle men faktisk virker som et menneske, der kan bide fra sig. Men dialogen mellem de forskellige personer i bogen bliver ofte for kantet og har et utroværdigt ordvalg. Cirka halvvejs er der en lang scene, hvor Turtle er på udflugt, og herfra syntes jeg desværre, at historien begyndte at blive fragmenteret og usammenhængende. Den stak i lidt forskellige retninger, som om den ikke rigtig kunne beslutte sig for hvilken stil og plot, den skulle holde sig til. Den sidste tredjedel og ikke mindst slutningen blev ret rodet, hvilket var ret ærgerligt, når nu bogen lagde så godt ud.

Kan anbefales til:
Er du til barske fortællinger om misforstået kærlighed, så er denne bog måske noget for dig. Hovedpersonen er en fighter, og hendes kamp er bestemt værd at læse om. Jeg må dog advare om, at der er nogle ret voldsomme scener i bogen. Der er heldigvis meget få scener med seksuelt overgreb (som i øvrigt ikke er særlig detaljerede) , men til gengæld er der nogle voldsscener, som er virkelig ubehagelige.

Serafina and the Black Cloak

Udgivet den af
Svar

Forventninger:
Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente mig af ’Serafina and the Black Cloak’. På den ene side havde jeg set en del positive anmeldelser af bogen, og på den anden side var jeg bekymret for, om den ville være lidt for meget børnebog til min smag.

Resumé:
Den unge pige Serafina lever skjult i kælderen hos den rigmand, hvor hendes far arbejder. Hun fanger rotter og bruger i det hele taget en del af sin tid på at tage på eventyr, men en nat oplever hun noget skræmmende. En mand i en lang sort kappe får et barn til at forsvinde, og hun formår kun lige at undslippe. Flere børn forsvinder, og rædslen spreder sig i området. Serafina ved, at manden må stoppes, og hun beslutter sig for at finde ud af, hvem han er.

Det bedste:
Anden halvdel var klart den bedste. Da først jagten på manden i den sorte kappe gik ind, så livede historien op og endte med at blive spændende. Derudover kan jeg godt lide den mørke, dystre stemning og af samme grund er dette ikke en bog, der bør læses af mindre børn.

Det værste:
Starten af bogen var noget tung og knudret at komme igennem. Det var, som om forfatteren lige skulle skrive sig varm. Jeg savnede lidt flere detaljer undervejs, da historien ind imellem kom til at virke lidt flad og unuanceret, da tonen i bogen var forholdsvis tør og nøgtern.

Kan anbefales til:
Er du til dystre fortællinger med overnaturlige elementer, så er denne børnebog måske noget for dig.

Så gik januar og jeg…

Udgivet den af
Svar

Blev ikke ramt af januar blues
Det er ellers meget typisk at blive ramt af lidt sløvhed her i Danmark, når roen efter den hektiske december lægger sig og man indstiller sig på, at et nyt år er gået i gang. Januar er en måned, der generelt har et ret lavt tempo, og det passer mig fint. Vi har ikke haft så mange aftaler (for det havde vi i sidste måned), og det er godt, for så har vi blandt andet nået at se lidt flere film og tv-serier, spillet computer samt læst i sofaen.

Læste 10 bøger
Jeg fik ikke læst så mange bøger i denne måned, hvilket skyldtes, at jeg gik i gang med en over 1200 siders sag i slutningen af december. Det ville normalt ikke være et problem, når det er en bog af Brandon Sanderson, men desværre var jeg ved at sidde fast ca. halvvejs. Heldigvis kom der lidt mere fart over handlingen derefter, men den bog var i høj grad med til, at antallet af bøger ikke var så højt i denne måned.

Valgte en genlæsning som første Stephen King bog
Jeg havde oprindeligt planer om at lægge ud med en helt anden bog i forbindelse med min Stephen King-udfordring, men da jeg gik lidt død i ‘Oathbringer’, så endte jeg i stedet med at genlæse/høre ‘Den grønne mil’, som jeg faldt over hos Ereolen. Jeg holdt meget af bogen, da jeg læste den første gang for over 20 år siden, og heldigvis var det et glædeligt gensyn, da jeg lyttede til bogen denne gang.

Fik tygget mig igennem ‘Oathbringer’
Mit første ‘læs bog over 500 sider’ var som tidligere nævnt ‘Oathbringer’. Jeg er glad for, at jeg fik læst den, men jeg ærgrer mig over, at jeg ikke brugte mere tid på den i juleferien, så jeg havde undgået, at den slugte så meget af læsetiden i januar.

Brugte penge på andet end bøger
Jeg har fået shoppet nogle gode ting på januarudsalget, hvilket har været skønt, for jeg fandt en del ting, jeg manglede og som pludselig var sat 40-50% ned. Det blev dog ikke til bøger i denne ombæring, for jeg har tænkt mig at komme i bund (eller så godt som) i forhold til de ulæste bøger, jeg pt. har stående. Ikke fordi der er voldsomt mange – men dog nok til, at det irriterer mig lidt.

I februar vil jeg:

  • læse flere tegneserier. Jeg har nogle stykker stående, som jeg længe har glædet mig til at læse, så nu må det være på tide.

Island

Udgivet den af
Svar

Forventninger:
Jeg faldt over denne bog, da jeg var i London sidste år og blev nysgerrig, da jeg ikke havde hørt om bogen før. Men oplægget lød spændende, så den endte med at blive købt med hjem.

Resumé:
Teenagedrengen Cameron skal for første gang med sin mor til en arktisk ø, hvor hun skal arbejde i en uges tid. Han er ikke særlig begejstret for udsigten til en uge uden computer og mobil, men da han møder pigen Inuluk på en af sine vandreture, er der endelig en, han kan tale med. Inuluk fortæller ham om øens historie, og sammen udforsker de øen, mens Cameron bliver mere og mere betaget af den rå og barske ø. Men hvem er Inuluk egentlig? Og hvad er det ved den hvide isbjørn, der virker så dragende på Cameron?

Det bedste:
Jeg kan godt lide ideen med at opbygge en børnebog, der belyser farerne ved global opvarmning. Det var noget, der optog mig allerede som barn, så jeg synes, at det er fint at tage dette alvorlige emne op. Samspillet mellem Cameron og hans mor er meget fint fortalt. Historien er desuden suppleret af nogle meget fine illustrationer af Chris Riddell (som også illustrerede Neil Gaimans Sleeper Spindle).

Det værste:
Fortællingen rørte mig desværre ikke så meget, som jeg havde håbet. Den var til tider lidt knudret fortalt, og det er ikke en god idé, når nu den er skrevet til børn. Historieflowet kunne godt have brugt en lille opstramning.

Kan anbefales til:
Er du til historier med overnaturlige elementer og barsk natur, så er denne bog muligvis noget for dig. Den er nok lidt for abstrakt for de helt små børn, men tweens bør kunne få noget ud af historien.

Oathbringer

Udgivet den af
1

Forventninger:
Jeg havde ret høje forventninger til ‘Oathbringer’ af Brandon Sanderson, da de to foregående bøger i serien – ‘The Way of Kings’ og ‘Words of Radiance’ var blandt de bedste bøger, jeg læste sidste år. Jeg håbede virkelig, at niveauet kunne holde i tredje bog.

Resumé:
Jeg skriver ikke resuméer af bøger, der er en del af en serie, da jeg er bange for at røbe for meget, men du kan eventuelt læse teaseren på Goodreads.

Det bedste:
Hovedpersonerne og ikke mindst deres forskellighed er stadig et af de bedste træk ved serien. I denne bog var det interessant at se, hvordan Dalinar udviklede sig, ligesom Shallan igen-igen viste sig at rumme endnu flere spændende facetter.

Det værste:
Tempoet i første halvdel af bogen var alt for langsomt til min smag. De to forrige bøger havde generelt også et lavt fortælletempo, men jeg syntes, at det kammede helt over i ‘Oathbringer’, hvor man efterhånden kender hovedpersonerne ret godt. Der var simpelthen for lidt handling, og når der så skete noget, endte det ofte i overdrevne actionscener, hvor hovedpersonerne var (alt for) superhelte-agtige. Karakteropbygningen i de første bøger var fantastisk, men i denne bog var der for mange småsære religiøse scener, som ikke rigtig fangede mig, og alt i alt blev det desværre en smårodet affære.

Kan anbefales til:
Læste du de to første bøger i ‘The Stormlight Archive’-serien, så skal du naturligvis også læse den tredje. Forhåbentlig holder du mere af den, end jeg gjorde. Jeg krydser fingre for, at den næste bog i serien i højere grad vil fange mig (hvornår den så end bliver udgivet).

The Circle

Udgivet den af
Svar

Forventninger:
Jeg har flere gange haft kig på ’The Circle’ af Dave Eggers, men er så stødt på en negativ anmeldelse og har droppet den igen. Til sidst blev jeg dog alt for nysgerrig, da jeg igen-igen havde læst teaseren til bogen, så jeg lånte den hos Ereolen Global og læste den på mine togture til og fra arbejde.

Resumé:
24-årige Mae bliver ansat i det fremadstormende firma, The Circle, efter at hendes veninde Annie har skaffet hende en stilling. Mae ser det som sit livs chance og gør alt for at passe ind i firmaets rutiner og tankesæt. The Circle er godt på vej til at blive det mest magtfulde internetselskab i verden og arbejder med at gøre verden transparent. Intet skal være skjult, intet skal være privat – for hvis man skjuler noget, må det jo betyde, at man har ondt i sinde? Mae bliver hurtigt suget ind i tankegangen og opdager ikke, hvilke konsekvenser det får for hende selv og hendes nærmeste.

Det bedste:
Den skræmmende insisteren på, at alt skal være offentligt tilgængeligt, er pakket ind i velmenende og på mange måder logiske forklaringer, som gør det svært for personerne at stoppe op og overveje, hvilke konsekvenser denne overvågning i sidste ende fører til. For hvis man argumenterer for, at folk faktisk har brug for et minimum af privatliv, så må det jo være fordi, at man selv har noget at skjule? For folk som mig, der har læst ’1984’ af George Orwell og mener, at det er den mest skræmmende horrorhistorie, så er ’The Circle’ i den grad også uhyggelig læsning. Ikke mindst fordi den på en række punkter minder lidt for meget om den udvikling, der sker i samfundet i dag.

Det værste:
Det er ind imellem lidt svært at tro, at man kan være så tindrende naiv som Mae – men i de tilfælde kunne jeg blot klikke lidt rundt på Twitter eller diverse danske avishjemmesider og så måtte jeg desværre indrømme over for mig selv, at dette skræmmebillede ikke er usandsynligt. Der findes mange som Mae, der ikke reflekterer over konsekvenserne ved at blive overvåget og kommenteret på konstant, men i dagens Danmark handler det mere om kontrol med (de få potentielle) kriminelle handlinger frem for de velmenende hjælpefunktioner, som The Circle udvikler.

Kan anbefales til:
Hvis du synes, at Facebook er herrenice, og du registrerer al din adfærd hos Google Maps, Twitter og Instagram, så bør du læse denne bog. Husk at livet er andet end likes og at være kendt. Har du læst ’1984’, så bered dig på en grænseoverskridende og næsten klaustrofobisk horrorfortælling, hvor de gode intentioner forvandler sig til et altdominerende overvågningssamfund.

Den grønne mil

Udgivet den af
1

Forventninger:
Jeg læste ‘Den grønne mil’ for ca. 25 år siden og så filmatiseringen nogle år efter (den har faktisk 20 års jubilæum i år), og dengang satte jeg stor pris på den stilfærdige og tankevækkende historie. Jeg håbede selvfølgelig på, at den ikke havde mistet sin charme, og så kunne den også indlede mit Stephen King-tema her i årets første måned.

Resumé:
Historien fortælles af den pensionerede fængselsbetjent Paul, som mindes sommeren 1935, hvor han arbejdede på dødsgangen i et amerikansk fængsel. Her går fangerne den grønne mil, når de går ned ad gangen for sidste gang, inden de skal henrettes. Fangerne sidder der som regel i længere tid, så fængselsbetjentene når som regel at kende dem ret godt, inden fangerne henrettes. En dag ankommer en ny og ret iøjnefaldende fange – en over 2 meter høj afroamerikansk mand ved navn John Coffey. Han er blevet dømt for at voldtage og myrde to piger, men fængselsbetjentene får snart en mistanke om, at John ikke har begået forbrydelsen. Han virker alt for naiv og uskyldig til at have begået en så brutal forbrydelse, og snart viser det sig, at John har nogle helt særlige evner…

Det bedste:
‘Den grønne mil’ af Stephen King er en utrolig velfortalt historie om næstekærlighed, retfærdighed og ikke mindst mangel på selvsamme. Den har et roligt tempo og forstår at opbygge et interessant og tilpas nuanceret persongalleri. Samtidig giver den et interessant indblik i livet og døden på dødsgangen.

Det værste:
Der er ikke noget, jeg mangler i denne bog, men jeg kan forestille mig, at der vil være læsere, som synes, at tempoet i fortællingen er lige lovlig langsom.

Kan anbefales til:
Vil du gerne forsøge dig med Stephen Kings forfatterskab, men ikke er til uhygge, action og blodige scener, så er ‘Den grønne mil’ noget for dig. Det er en rolig fortælling, og selvom der er overnaturlige elementer i bogen, så er det inkorporeret på en fin og elegant måde.

Rat Queens Vol 1

Udgivet den af
Svar

Forventninger:
Jeg fik ’Rat Queens Vol. 1’ som en ekstra overraskelse juleaften, så det var ikke et hæfte, jeg kendte så meget til, inden jeg gik i gang med at læse det. Jeg har dog før stødt på anmeldelser af det og har flere gange overvejet at læse det, så det var fint, at der nu var mulighed for det.

Resumé:
’Rat Queens’ er en gruppe på fire unge kvindelige eventyrere, der bliver udsat for snigmordsforsøg, da de er i gang med at løse en opgave. De er dog bestemt ikke tabt bag en vogn og formår at forsvare sig, men hvem er det, der forsøger at komme dem til livs?

Det bedste:
Det er selvfølgelig en sjov idé at samle en eventyrgruppe kun bestående af kvinder, som både er skarpe i replikken og er kyndige våbenbrugere. Man keder sig bestemt ikke med det hårdtpumpende tempo, der er i historien.

Det værste:
Stilmæssigt er dette hæfte desværre ikke mig. Det lidt for overgearede tempo og det beskidte sprog gør tegneserien lidt for pubertær til mig, og så er der noget ret bedaget over at have en ren kvindegruppe – sådan lidt 90’er-agtigt i stil med Spice Girls. Sjovt, men vi er altså kommet videre siden da (jeg er i hvert fald). Jeg savnede mere dybde og færre bandeord.

Kan anbefales til:
Hvis du mangler en actionfyldt tegneserie, hvor det er pigerne, der slår på tæven, så er denne måske noget for dig. Personligt foretrækker jeg dog bad ass kvinder såsom Katniss fra ’The Hunger Games’ eller Vin fra ’Mistborn’.