Wizard and Glass – The Dark Tower 4

Jeg er fortsat i gang med at tygge mig igennem 7-bindsklassikeren fra Stephen King, også kendt som ‘The Dark Tower’-serien. Jeg er nået til bind 4 – du kan finde links til anmeldelserne af de tre første bøger nederst i dette blogindlæg.

Jeg vil vanen tro ikke bringe et detaljeret resumé af handlingen, da det vil afsløre for meget fra de foregående bøger. Jeg kan dog fortælle, at denne bogs handling fortsætter umiddelbart efter slutningen på 3’eren, men at størstedelen af bogen faktisk handler om Rolands ungdomsår, som han fortæller sine rejsekammerater om.

Jeg må desværre indrømme, at denne bog ikke var noget for mig. Jeg syntes, det var irriterende, at Rolands fortid fyldte langt størstedelen af bogen, for det var noget af et antiklimaks i forhold til den fantastisk spændende start på bogen. Men for det første er jeg sjældent til kærlighedshistorier, og for det andet er den type historier heller ikke Kings styrke, så det var en noget tam læseoplevelse. Historien i sig selv er udmærket, men den er aaaalt for lang. Her kunne man med fordel have skåret minimum 200 sider – og gerne mere.

Jeg har umiddelbart indtryk af, at ‘Wizard and Glass’ adskiller sig fra de øvrige bøger ved at være så fokuseret på Rolands fortid, så selvom denne bog var noget træg at komme igennem, så har jeg ikke opgivet at læse videre i serien. Jeg satser på at gå i gang med den femte bog i slutningen af denne måned.

Hvad Fluffy vidste

Denne bog har jeg længe haft et godt øje til, og da jeg for nylig tænkte, at nu var det på tide at få læst noget mere scifi, var denne bog blandt dem, jeg hentede på biblioteket.

‘Hvad Fluffy vidste’ er en novellesamling, der er udgivet af Science Fiction Cirklen. Det er – som forsiden antyder – en samling af scifi-noveller med og om katte! De optræder både som kæledyr, som guddommelige og som store katte, der har hovedrollen i stedet for menneskene. Men uanset hvilken historie, det drejer sig om, så er der ingen tvivl om, at i disse historier er katten i centrum (… ligesom i virkeligheden, sagde katteejeren…).

Der er en fantastisk bredde i historierne, hvor kattene generelt viser deres overlegenhed i en lang række situationer. Især første halvdel var spækket med fantastiske historier. Cirka midtvejs kom der nogle noveller, der ikke sagde mig så meget, men derefter fortsatte stimen af underholdende, pudsige og tankevækkende fortællinger. Kvaliteten er høj, men novellesamlingen er også en fin buket af både nye og gamle scifi-historier.

Du skal ikke være katteelsker for at nyde denne bog, men det hjælper helt sikkert, for historierne emmer af kærlighed og respekt for de små klo-besatte pelsklumper. Er du mere et hundemenneske, så prøv alligevel at læse denne bog og få et indblik i, hvorfor katte er så fantastiske væsner.

Iqbal Farooq og julesvineriet

Jeg har kastet mig over julebøgerne, og den første, jeg har nået at læse, er denne kalenderbog, som jeg hørte som lydbog via Ereolen.dk. Deres lydbogafspiller egner sig ikke særlig godt til kapitelinddelte bøger, så jeg valgte at droppe opdelingen og hørte den i stedet, når jeg havde lyst. Så kunne jeg nemlig også blive færdig med den tidligt på måneden 🙂

‘Iqbal Farooq og julesvineriet’ er skrevet af Manu Sareen. Det er som sagt en kalenderbog med 24 kapitler, men der findes faktisk flere børnebøger med Iqbal. I denne bog er Iqbals far blevet bidt af en gal julenisse. I hvert fald har han bestemt, at i år skal familien fejre dansk jul – til trods for, at de er muslimer. Iqbal er ikke helt tryg ved det projekt og slet ikke i hænderne på faren, der ikke lader til at have nogen hæmninger – eller helt ved, hvad han har kastet sig ud i. Faren forsøger snart at engagere hele opgangen i juleriet, og da det er en noget broget skare mht. etnicitet, er der lagt i ovnen til en rigtig multietnisk jul. Meeen det der med juleglæden kniber lidt i resten af København, for julepynten i gaderne forsvinder om natten, og politiet står tilsyneladende på bar bund. Iqbal og Tariq mener, at det er for galt og begynder at undersøge sagen, og så sker der ting og sager…!

Jeg skulle lige et par kapitler ind i denne bog for at vænne mig til stilen. Der er en frisk og multietnisk stil i bogen, som blev yderligere forstærket af de forskellige accenter, oplæseren brugte undervejs. Der er steder, hvor det bliver ret karikeret, men det er jo også en børnebog, og det virker på ingen måde ondskabsfuldt. Ideen med inderen, der gerne vil holde dansk jul, er både sød og sympatisk, ligesom børnenes meget politisk korrekte skoleinspektør, som synes, at skolen skal holde multietnisk jul dette år.

Handlingen foregår primært på Nørrebro i København, og selvom jeg vil mene, at alle kan få noget ud af at læse bogen, så tror jeg, at den er ekstra interessant, hvis man kender Nørrebro i forvejen.

‘Iqbal Farooq og julesvineriet’ er en hyggelig og moderne julekalender. Du skal ikke vælge den, hvis du vil have en historie med masser af nisser og klejner, og den vil nok ikke egne sig særlig godt til de helt små børn. Den kan dog være sjov for de lidt større børn (og de voksne som også kan smile af de skøre påfund).

Vind to julebøger

julebogerDet er efterhånden længe siden, jeg sidst har haft en konkurrence her på bloggen, så nu må det være på tide igen!

Vil du gerne vinde disse to smukke julebøger, så smid en kommentar til dette indlæg, hvor du svarer på spørgsmålet: “Hvad er din yndlings-julesmåkage?”. Husk også at skrive din e-mail-adresse, så jeg kan kontakte dig, hvis du vinder.

Og apropos julesmåkager – savner du inspiration til julebagningen, så tjek mit indlæg med opskrifter på julesmåkager (både danske og udenlandske).

Konkurrencen løber frem til fredag den 9. december kl. 21.00.

November var…

stearinlys14 læste bøger
Jeg fik ikke læst nær så mange bøger, som jeg havde håbet på, hvilket først og fremmest skyldtes, at jeg havde gang i flere moppedrenge såsom ‘Wizard and Glass’ (på 840 sider – skrevet med lille font). Jeg får derfor ekstra travlt med at læse i december, da jeg stadig har en ambitiøs plan om at nå op på 200 læste bøger i år (og jeg mangler pt. 21 – godt der er en uges juleferie :)).

Bedste oplevelse var ‘Illuminae’ – selvom jeg havde hørt godt om bogen og håbede på, at den var god, så var det stadig en virkelig positiv overraskelse. Jeg satser på at købe efterfølgeren, ‘Gemini’, i december eller januar.

2 nye bøger og én gammel
Øhm.. hovsa? Jeg havde ikke planer om at købe bøger i denne måned, men så skete der det, du sikkert også har oplevet. Man keder sig en aften og kommer til at surfe på boghandlerens hjemmeside… Ja, jeg endte i hvert fald med at klikke lidt rundt på Bookdepositorys tilbudsside i sen aften og opdagede, at de havde ‘Dreamsongs Vol 2’ og ‘Lock in’ på tilbud. De to bøger kostede tilsammen omkring 85 kr, og det var jo svært at stå imod… Jeg har desuden købt en brugt bog. Reelt set gjorde jeg faktisk det i sidste måned, men da den blev sendt fra USA, så ankom den først i denne måned. Den brugte bog har en særlig plads i mit hjerte, så den skriver jeg nok et blogindlæg om i løbet af december.

Planlægning af bogudfordringer for 2017
Jeg er tidligt ude med planlægningen af næste års bogudfordringer og har fundet frem til nogle, som jeg glæder mig meget til. Du må dog vente lidt med at høre mere om dem, da jeg først præsenterer dem omkring årsskiftet.

Der, hvor jeg tyvstartede på julelæsningen
Undskyld. Jeg kunne simpelthen ikke nære mig, da jeg havde fri i dagene op til første advent. Jeg fik sådan en lyst til at høre en hyggelig julehistorie, mens jeg pyntede op til jul (for det gør jeg typisk op til første advent eller 1. december – hvad der nu kommer først). Jeg er en lille julenisse, så de kommende uger er ren (jule-)fryd!

 

I december skal jeg:

  • Jule en hel masse! Det bliver godt nok den tammeste måned mht. julefrokoster og lignende nogensinde, da vores vennekreds er ret børneramt, men så juler jeg da bare sammen med gemalen og de af vores venner, der har tid! En julenisse (som mig) helmer ikke!
  • Nyde en juleferie, der primært vil være centreret om læsning, se film, spille computerspil samt træne. Det er sådan set mit program for juleferien hvert år, og jeg elsker det! Hvis vi nu skulle være så heldige, at der også er sne og frostvejr, så håber jeg på at lokke nevøerne med på kælkebakken…

Illuminae

illuminaeJeg synes, det er rigtig fedt, at der er kommet flere scifi-bøger på markedet de senere år. Eller jeg burde måske hellere sige – det er rigtig fedt, at der er en del scifi-bøger, der er trykt i store oplag de senere år. Scifi er nemlig en af mine yndlingsgenrer, men det er en genre, der ikke har været særlig synlig i boghandlerne i mange år.

Jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg ville læse ‘Illuminae’, så snart jeg hørte om den. Det gjorde jo heller ikke noget, at den blev omtalt virkelig positivt af alle de vloggers, jeg følger.

‘Illuminae’ er skrevet af Amie Kaufman og Jay Kristoff og foregår i 2575, hvor to store koncerner kæmper om planeten Kerenza. Da den ene koncern angriber planeten, lykkedes det en stor gruppe mennesker at flygte til andre planeter. To af disse flygtninge – teenagerne Kady og Ezra – har lige slået op med hinanden, men da de finder ud af, at den anden part har overlevet og befinder sig et andet sted i rummet, skriver de frem og tilbage, mens verden omkring dem bryder sammen.

Ligesom ved ‘Habibi’ bliver jeg nødt til at fremhæve bogens illustrationer – eller rettere tekstens opstilling i dette tilfælde – for den betyder meget for den samlede læseoplevelse. ‘Illuminae’ bruger ikke den klassiske tekstopstilling men er tværtimod opbygget af en række udskrifter af chat-samtaler, officielle dokumenter, interviews og meget mere. Det er lidt forvirrende i starten, men giver også et autentisk skær, som er ganske medrivende. Det bliver mere og mere kreativt i løbet af bogen, og et af de mere særprægede (men smukke) eksempler ses nederst i dette blogindlæg. Jeg var meget fascineret, og det var helt klart et plus for læseoplevelsen.

Der er en fantastisk humor i denne bog. Selvom verden ramler omkring ørerne på de to ekskærester, så prøver de at bevare roen og håbet gennem en lind strøm af ironiske kommentarer og passionerede tillidserklæringer. Der er noget fandenivoldskhed over de to, som fik jeg mig til at knuselske dem (især fordi Kady er en rimelig kodyl hacker – jeg elsker kvindelige hackere). Der er masser af action, dramatik og what-the-fuck-momenter.

‘Illuminae’ er et småsyret miks af ‘Rumrejsen 2001’ og ‘Feed’, men har sin helt egen stil, og det er klart en af de bedste ungdomsbøger, jeg har læst gennem de seneste år. Jeg skal helt klart have købt og læst efterfølgeren inden længe!

illuminae side

Habibi

Jeg har længe ønsket at læse ‘Habibi’, men har også tøvet, fordi tegneserien har fået meget blandede anmeldelser. Men da jeg opdagede den på det lokale bibliotek, kunne jeg ikke nære mig 🙂

‘Habibi’ er tegnet og fortalt at Craig Thompson, der også står bag ‘Blankets’. ‘Habibi’ handler om den unge pige, Dodola, som bliver taget til fange af slavehandlere. Her møder hun den yngre dreng, Zam, som hun hurtigt adopterer som sin lillebror, da ingen andre syntes at tage sig af ham. Det lykkedes dem at stikke af fra slavehandlere, og de søger tilflugt i ørkenen, hvor de lever i en række år, indtil en tragisk hændelse, som får store konsekvenser for dem begge.

Lad mig starte med at fastslå, at ‘Habibi’ er ekstremt smukt illustreret. Jeg elskede tegnestilen i ‘Blankets’, men i ‘Habibi’ er der skruet yderligere op for detaljegraden og elegancen. Det er så betagende, at når historien for alvor bliver grum og brutal, så virker de elegante billeder som en flot kontrast til ondskaben. Vil du se eksempler på bogens illustrationer, så finder du dem via denne Googlesøgning.

Historien havde jeg det noget blandet med – først og fremmest fordi den til tider virkede rodet og langtrukken. Forfatteren er blevet kritiseret for den fremstilling af seksuel dominans, han beskriver i den fiktive arabiske verden, som historien foregår i. Jeg kan godt forstå kritikerne, da det kan virke provokerende, når bogen samtidig også indeholder elementer fra både Islam og kristendommen (dog ikke i direkte relation til sexscenerne). Omvendt er det en fiktiv historie, og derfor har jeg ikke forholdt mig til den kritik.

Men historien har bestemt også en række hjertegribende øjeblikke, hvor man enten smiler eller gisper, og jeg blev flere gange overrasket over, hvor meget skønhed og smerte, Craig Thompson, formår at indflette i sine tegninger.

Absolut en tegneserie, man skal læse for at nyde de fantastiske tegninger – og for at opleve de scener, hvor magien for alvor indfinder sig.

Gåden om Alaska

Jeg elskede ‘En flænge i himlen’, men var ret skuffet over ‘Paper Towns’, og så havde jeg hørt ret blandet om ‘Gåden om Alaska’. Jeg var derfor meget forsigtig med hensyn til at sætte forventningerne højt, da jeg gik i gang med denne bog.

‘Gåden om Alaska’ er skrevet af John Green og handler om Miles, som er en helt almindelig teenagedreng, der har en forkærlighed for kendte mennesker sidste ord, inden de døde. Miles starter på en kostskole, hvor han hurtigt får sig en række gode venner, som han bruger det meste af tiden sammen med. Han forelsker sig i den højlydte og fandenivoldske Alaska, som dog allerede har en kæreste. Men Miles håber dog alligevel, at han har en chance, og sammen med vennerne udforsker han de traditionelle udfordringer og eventyr i teenagelivet – kærlighed, druk og konfrontationer med de voksne.

Denne bog var heldigvis en positiv overraskelse. Den har lidt af den samme quirkiness, som ‘Paper Towns’ også har, men hvor sidstnævnte ender med at fade ud og ikke have et ordentligt klimaks, så synes jeg, at historieopbygningen i ‘Gåden om Alaska’ fungerer godt. Der er både glæde og alvor, både dumdristighed og diskussionen om det helt store spørgsmål – meningen med livet.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så var der ikke for alvor nogen af personerne, jeg sympatiserede særligt med – dertil var de lige lovlig uansvarlige og kortsigtede. Men til gengæld er de meget troværdige som teenagere, selvom de nu ikke minder om nogen, jeg kendte, da jeg var i den alder. Alligevel er der noget af den samme energi og dramatik, som de fleste teenagere kender til – hvor alt er intenst, og hvor følelserne er STORE!

Der er en meget fin og underspillet historie gemt i denne bog, som jeg ikke vil komme ind på – den vil jeg nemlig ikke afsløre, hvis du ikke allerede har læst den. Men det giver helt sikkert bogen et interessant perspektiv og er med til at give den dybde, så det ikke kun handler om drengestreger og druk.

Meget fin ungdomsbog, som ikke er lige så hjerteknusende som ‘En flænge i himlen’, men som bestemt har sine kvaliteter.

10 boglige indrømmelser

cactus - pixabay

  • Jeg bestiller altid bøger på forhånd, før jeg vover mig i nærheden af biblioteket. Ellers kan jeg ikke styre det og slæber alt for mange bøger med hjem. Sådan-er-det-bare.
  • Da jeg var barn, læste jeg meget tematisk. I 2. og 3. klasse læste jeg rigtig mange eventyrbøger samt klassikere (her faldt jeg blandt andet pladask for De Tre Musketerer), ligesom jeg elskede fagbøger om dinosaurer, slanger, hvaler og delfiner. I 4. og 5. klasse begyndte jeg for alvor at læse fantasy, og i 6. og 7. klasse kan jeg huske, at jeg kværnede rigtig mange scifi-bøger samt de fleste af Dennis Jürgensens bøger. Det var også deromkring, at jeg opdagede King og Koontz, hvilket kom til at præge min læsning voldsomt de følgende år.
  • Jeg har et bredt udvalg af bogmærker og forsøger altid at bruge et bogmærke til en bog, der passer til bogens tema.
  • Jeg spiser aldrig, når jeg læser. Jeg kan godt finde på at holde pause fra læsningen for at snuppe et æble, et stykke chokolade eller et glas vand, men jeg har det helst ikke i nærheden af mig, mens jeg læser.
  • Hvis man kunne skyde bøger direkte ind i blodårerne, ville jeg sikkert gøre det. Jeg elsker virkelig bøger!
  • Jeg drømte om at blive forfatter, da jeg var barn. I dag ville jeg ikke bryde mig om det – mest på grund af alt det PR-arbejde, man skulle lave. Jeg har virkelig ikke lyst til at skulle promovere mig selv.
  • Vores ene kat er opkaldt efter Luna Lovegood (og det var faktisk min bedre halvdel, der foreslog det – efter at jeg havde forsøgt at overbevise ham om, at vores to sorte katte skulle hedde Darth og Vader eller Batman og Robin…!).
  • Når jeg besøger folk, sniger jeg mig altid til at nedstirre kigge på deres bogreoler (hvis de har nogen). Elsker at få et indblik i, hvad folk læser og måske få inspiration til kommende læseoplevelser.
  • Jeg undgår så vidt muligt bøger med lyserødt cover.
  • Jeg er ret kræsen mht. hvilke bøger, jeg vil have stående på mine bogreoler, så jeg giver ofte bøger væk til venner eller Læs for Livet.

Nær og fjern

Jeg har savnet scifi-genren i forbindelse med min læsning, så det har jeg gjort noget ved her på det sidste (og det kommer jeg også til i det nye år – mere om det i december måned). Science Fiction Cirklen har udgivet en lang række novellesamlinger gennem årene, og jeg har læst flere af dem med lidt blandet held. Novellegenren er svær, og den bliver absolut ikke lettere, når det drejer sig om scifi, for du skal nå at etablere en fremtidsverden på ganske få sider.

Men jeg kastede mig nu over endnu en novellesamling – denne gang ‘Nær og fjern – Lige under overfladen 7’. Den indeholder en lang række danske scifi-noveller, der er skrevet af både erfarne og knapt så erfarne forfattere.

Historierne er ret forskellige og svinger lige fra tragedier til satire og fra fremmede væsner til tidsrejser. Der er kort sagt noget fra enhver smag. Det betød da også, at der var historier, som slet ikke sagde mig noget, mens andre passede bedre til mig. En af mine favoritter var novellen, der samtidig også lagde navn til bogen – nemlig ‘Nær og fjern’. Her har vi både fremmede væsner og en klassisk konflikt om, hvem man tør stole på. Historien om æblefetichisten var ret anderledes men velskrevet og utrolig godt udtænkt, og så var den Hunger Games-inspirerede også god men dog lige lovlig forudsigelig.

Jeg må indrømme, at der var lidt langt mellem snapsene. Nogle af novellerne var lidt for sære, mens andre nærmest var for jordnære. Jeg savnede en mere tydelig rød tråd gennem fortællingerne, for de stak i mange forskellige retninger. Det er som sådan ikke et problem – jeg havde bare håbet på, at jeg i højere grad kunne fornemme et tema.

‘Nær og fjern’ er en udmærket scifi-novellesamling, men ikke en af de bedste, jeg har læst.