Locke & Key 3

Tidligere på ugen læste jeg tredje hæfte i ‘Locke & Key’-serien. Jeg har tidligere anmeldt ‘Locke & Key’ og ‘Locke & Key 2’.

Vanen tro bringer jeg ikke et resumé, når der er tale om en del af en serie, men jeg vil kort opsummere, hvordan min læseoplevelse var.

Jeg havde først og fremmest lidt svært ved at leve min ind i historien i dette album. Det var især i den første halvdel, hvor der skete flere ting, som forvirrede mig. Heldigvis var anden halvdel langt bedre, og især den sidste fjerdedel var både smukt og stemningsfuldt illustreret men også så fint og skrøbeligt fortalt på samme tid. Jeg synes i det hele taget, at illustrationerne er blevet smukkere og mere fantasifulde i forhold til det første album, og det kan jeg godt lide.

Det endte med at være en ganske fin læseoplevelse trods den lidt ærgerlige start. Jeg overvejer at genlæse andet album, inden jeg senere i år læser resten af serien, for der er et par plotrelaterede ting, jeg lige vil dobbelttjekke, inden jeg læser videre.

Men som sagt – en glimrende læseoplevelse og fortsat en serie, jeg nyder at læse.

Månens kald

Jeg læser ikke så tit e-bøger på dansk, og det skyldes først og fremmest, at jeg ikke er så gode venner med Ereolens appens måde at håndtere e-bøger på. Man skal bladre i modsat retning i forhold til deres app for engelske e-bøger, og så skal man bladre ret ‘aggressivt’ – altså der skal virkelig lægges kræfter i, når man swiper!

Men min liste over e-bøger er efterhånden ret lang hos Ereolen, og så måtte jeg jo hellere gøre noget ved det, så jeg lånte ‘Månens kald’, som længe har stået på listen.

Bogen er skrevet af Patricia Briggs og er første bog i en serie. Den handler om Mercedes – også kaldet Mercy – som arbejder som mekaniker. Det er dog ikke det mest usædvanlige ved hende, for hun er også formskifter og kan forvandle sig til prærieulv. Det er der ikke mange, der ved, hvilket giver hende en række fordele – blandt andet en vis forståelse fra de andre overnaturlige væsner i området. Hun er blandt andet venner med en vampyr, ligesom hun har et fint forhold til det lokale varulvekobbel. Så alt ånder fred og ro indtil den dag, hvor en nyankommet varulv dræbes og den lokale fører-varulv og hans datter bortføres. Mercy kaster sig straks ud i jagten på bortførerne, men hun bliver nødt til at søge hjælp hos et andet varulvekobbel, for hun er bange for, at bortførelsen kan være planlagt af en af varulveførerens nærmeste.

Denne bog var en positiv overraskelse. Inden jeg gik i gang med den, havde jeg ikke bemærket, at bogen i forvejen stod på min to-read-liste hos Goodreads – bare i den engelske udgave. Og det er jeg sådan set glad for, eftersom jeg synes, at den engelske forside er noget mere corny, og det har faktisk afholdt mig fra at gå i gang med den (der er lidt for meget sexet teenagetøs over den forside efter min mening).

Mercy er en sej hovedperson med ben i næsen. Jeg er vild med, at hun er mekaniker, og at det er skrevet som den største selvfølge i verden. Der er ingen mandschauvinistiske bemærkninger om, hvorvidt kvinder kan have forstand på biler eller ej, og det er et klart plus. At der så er en vis mandchauvinisme i forbindelse med varulvenes hierarki er en anden sag, men det kan jeg bedre leve med, da det er afgrænset til at være en af de ting, der definerer forfatterens fortolkning af varulve.

Det er en ganske interessant verden, som Patricia Briggs har skabt. Den er muligvis ikke så revolutionerende i forhold til andre bøger i samme genre, men den er gennemarbejdet og troværdig. Mit eneste ‘problem’ med den var, at der var lidt overvældende med de mange overnaturlige væsner. Jeg kom af samme grund flere gange til at tænke på Sookie Stackhouse-serien, men heldigvis var ‘Månens kald’ slet ikke så erotisk, som Sookie-serien hurtigt blev. Faktisk er der påfaldende lidt kærlighedsdrama i bogen, og det passede mig fint. Der lægges dog op til noget i slutningen af bogen, så jeg er spændt på, hvordan det udvikler sig i den næste.

Så alt i alt en rigtig fin fantasybog. Stilen er mere moden i forhold til mange andre ungdomsbøger i denne genre, og jeg tror derfor, at bogen er skrevet med de ældste teenagere som målgruppe. Jeg satser på at læse den næste bog i serien i løbet af de næste par måneder.

Skyriel

Denne danske fantasybog har jeg længe haft et godt øje til – ikke mindst på grund af de mange rosende ord, den har fået med fra andre bogbloggere. Da jeg så tilmed fandt den som lydbog for et par uger siden, slog jeg straks til, da jeg syntes, det efterhånden var længe siden, jeg havde hørt en rigtig god lydbog.

‘Skyriel’ er skrevet af Lene Dybdahl og er første bog i en serie om pigen af samme navn – eller dvs. hun omtales primært som Sky. Hun er en temperamentsfuld størrelse, der snart kommer på lidt af en rejse, da hun vil redde sin læremester, magikeren Alainon. Han er blevet arresteret på grund af sine magiske evner og ført bort fra den ø, de bor på, så hun må være udspekuleret for at finde en måde at sejle efter ham på. Men Sky har hovedet skruet godt på, og selvom hun må igennem adskillelige strabadser, så kommer hun af sted – blot for at støde på nye udfordringer. Det er ikke let at være pige alene i en stor verden, hvor der lurer farlige væsner og onde mennesker om hvert et gadehjørne.

Først og fremmest er Sky en klassisk hovedperson – gæv og modig med hjertet på rette sted og dermed også en person, der er let at holde af. Hun har dog også en del temperament, men det er nu ikke så usædvanligt inden for dansk fantasy. Hendes rejse efter Alainon byder i den grad på masser af action, og ind imellem blev jeg næsten forpustet over alle de ting, hun blev udsat for. Der er nærmest noget for enhver smag. Personligt var jeg dog ikke vild med de scener, hvor der var voldtægtselementer i – det mener jeg ganske enkelt ikke, at der bør være i (tidlige) ungdomsbøger.

Jeg havde det til gengæld lidt svært ved fortælleformen, da der var nogle spring i tiden og dermed også mht. vinklen i bogen, og det er jeg ikke så vild med, når jeg hører lydbog. Det gjorde, at jeg tabte tråden flere gange og havde svært ved at leve mig ind i historien, og derfor overvejer jeg også, om jeg skal genlæse bogen på et tidspunkt – men i papirform.

‘Skyriel’ er en glimrende dansk fantasybog. Jeg var desværre ikke helt oppe at ringe over den, hvilket dels skyldtes fortællemåden og dels de scener, hvor mænd blev lidt for nærgående over for Sky og hendes ‘veninde’. Men jeg kan godt finde på at læse videre i serien ved lejlighed.

Over mit lig

Det er ikke så tit, jeg hører krimi-lydbøger, men da jeg skimmede min huskeliste igennem hos Ereolen, faldt jeg over ‘Over mit lig’ af Mikkel Birkegaard, så den kastede jeg mig over i sidste uge.

I ‘Over mit lig’ følger man den succesfulde forfatter, Frank Føns. Han er blandt andet kendt for at aflive sine hovedpersoner på grusom vis, men det bliver snart et problem for ham. Pludselig dukker der et kvindelig op i en havn tæt på, hvor han bor, og drabsmetoden minder uhyggeligt meget om den metode, han har beskrevet i sin seneste bog, der er lige på trapperne til at blive udgivet. Det risler koldt ned af nakken på Frank. Er det et sammentræf, eller er der nogen, der har sneget sig til at læse bogen og er blevet inspireret? Da der senere findes endnu et lig, hvor mordmetoden ser meget bekendt ud, indser Frank, at han selv kan være i overhængende fare.

Denne bog startede rigtig lovende. Jeg blev hurtigt fanget af fortællingen om den succesrige og lidt selvfede forfatter, som pludselig bliver rodet ind i en mordsag, hvor han bliver mere og mere bekymret for, om mistanken vil rette sig mod ham – og om morderen i virkeligheden er ude på at dræbe Frank i sidste ende. Umiddelbart virker Frank sympatisk, men i løbet af bogen afsløres der flere og flere detaljer om hans liv, der gør, at man som læser kommer i tvivl. Har Frank faktisk noget med mordene at gøre? Hvem er han egentlig som person? Hans liv begynder at krakelere, og han bliver mere og mere alene, for som læser overvejede jeg også, om jeg kunne holde af/med ham.

Opbygningen var ganske spændende, men historien tabte pusten undervejs. Der var et eller andet, der ikke rigtig fungerede, men det er svært at sige præcis hvad. Jeg tror, det mest af skyldtes, at jeg havde svært ved at tro på historien. Der var for meget, som skurede i ørerne på mig, og det ærgrede mig, for nu var opbygningen ellers så interessant. Jeg havde det også ret blandet med slutningen, som virker deler vandene. Den er stilmæssigt noget anderledes end resten af bogen, hvilket gjorde, at jeg havde lidt svært ved at leve mig ind i den del. Slutningen er samtidig også ret brutal, hvilket har faldet mange for brystet – den er IKKE for folk med sarte nerver. Selv jeg, der har læst en del af Chris Carter, måtte synke et par gange, fordi det var nogle ret voldsomme scener. Men det var nu mere det drastiske stilskifte, jeg havde det sværest med.

‘Over mit lig’ bygger på et interessant præmis, men jeg syntes desværre ikke, den var så veludført, som jeg havde håbet på.

 

Englefald

Den sidste af bøgerne fra min to-read-liste for 2017 var ‘Englefald’, der er skrevet af Susan Ree. Som så mange andre dystopiske ungdomsbøger er ‘Englefald’ en del af en serie.

Bogen foregår i en post-apokalyptisk verden, hvor engle har dræbt millioner af mennesker. Penryn er på flugt sammen med sin mentalt ustabile mor og lillesøsteren, som sidder i kørestol. De er kort sagt i en rigtig dårlig situation, da gaderne er præget af vold og bandekriminalitet, og der er samtidig ikke nok mad til alle. Det kan dog blive meget værre, og det gør det, da nogle engle bortfører Penryns lillesøster. Penryn vil gøre alt for at få hende tilbage – selv at indgå i en alliance med englen Raffe. Ham møder hun, da lillesøsteren bliver bortført, hvor de andre engle lige har udstødt ham og skåret vingerne af ham. Selvom Penryn betragter engle som fjender, så vælger hun alligevel at redde ham, og snart er det umage par på jagt efter Penryns lillesøster.

Jeg syntes, det var en interessant verden, som forfatteren havde skabt. De brutale, arrogante og dødsensfarlige engle var et twist, som ikke så tit indgår i ungdomsbøger, og de var derfor en kærkommen fornyelse af genren. Det var desuden rigtig fint, at de ikke blev brugt som en del af et større religiøst tema men blot som et twistet fjendebillede. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville have brudt mig om en ungdomsbog gennemsyret af religiøs drama.

Penryn er en gæv pige, som er let at holde af og er heldigvis ikke så dumdristig som en del andre kvindelige hovedpersoner i de seneste års ungdomsbøger. Jeg syntes dog, at det var hendes mor, der var mest fascinerende, og det skyldtes først og fremmest, at hun på ingen måde mindede om personer, der normalt indgår i ungdomsbøger. Én ting er, at forældre næsten aldrig er repræsenteret i ungdomsbøger – en anden ting er, at de bestemt ikke er så ustabile, som Penryns mor var. Det blev ikke for alvor foldet ud i denne bog, men der var nok til at gøre mig nysgerrig.

Jeg var glad for, at historien ikke lynhurtigt udviklede sig til en romance mellem Penryn og Raffe. Tværtimod var de ret skeptiske over for hinanden, og deres venskab udviklede sig ganske langsomt.

Men når det så er sagt, så var det alligevel, som om noget manglede. Jeg blev ikke for alvor fanget af historien, og selvom det var udmærket underholdning, så savnede jeg den gnist, der gør, at man bare må læse videre i serien. Af samme grund er jeg også i tvivl om, hvorvidt jeg får læst den næste bog, for jeg synes ikke, jeg har behov for det.

I morgen er alt mørkt – når historien slutter

Så nåede jeg også tredje og sidste bog i serien ‘I morgen er alt mørkt’. Jeg har tidligere anmeldt historien om Brage – og historien om Marlen. Bøgerne er skrevet af den norske forfatter Sigbjørn Mostue.

Jeg vil ikke give et resumé af bogen men i stedet referere til min anmeldelse af første bog, som også beskriver om det zombie-agtige angreb, som præger hele serien.

Og hvordan var afslutningen på serien så? Den var sådan set udmærket og helt i tråd med resten af serien. Man kan diskutere, om slutningen var detaljeret nok og gav de svar, man søgte. Personligt gør det mig ikke så meget, at visse ting er åbne til sidst, men det er som regel noget, der deler vandene.

Jeg kan godt lide, at serien foregår i Norge, og at fortællingen er noget mere grum, end hvis den var udgivet i USA. Der sker nogle ret brutale og nådesløse ting undervejs. Jeg synes dog personligt, at det er ærgerligt, at der også er flere voldtægter – det er en lidt for let (og unødig) måde at skabe en brutal stemning, og jeg synes ikke, det hører hjemme i en ungdomsbog.

Men overordnet set er ‘I morgen er alt mørkt‘-serien et glimrende bud på en lidt anderledes dystopisk fortælling i Skandinavien.

Den fede kat Otto

SPONSORERET

I december fik jeg en e-mail, der fangede min opmærksomhed. Den handlede nemlig om horror og katte! Jeg har to katte (som ind imellem dukker op på billederne her på bloggen – først og fremmest i forbindelse med readathon), så en tegneserie om en kat, der bliver mobbet, måtte jo være noget for mig. Jeg takkede derfor ja, da jeg blev tilbudt at få et anmeldereksemplar tilsendt.

‘Den fede kat Otto’ er tegnet og fortalt af Riivo Sarapik og Susanne P. Lorenzen. Den handler om katten af samme navn, der bliver mobbet af pindsvin, der stjæler hans mad. Gode råd er dyre, for Otto svinder mere og mere ind, men en dag får piben en anden lyd…

Dette er en superkort tegneserie, som kan læses på få minutter. Den bliver solgt som en børnebog, men jeg er lidt i tvivl om hvilken aldersgruppe, den henvender sig til. Humoren er nemlig en anelse grovkornet – tenderende til plat – men jeg grinede højt, da jeg læste den. Min kære ægtefælle blev dog noget forarget, da han læste den, så jeg må hellere advare – det er altså lidt upassende humor. Af samme grund vil jeg også mene, at den ikke egner sig til alle børn, og at det er en god idé, at forældrene læser den igennem, inden de overvejer at give den til barnet/børnene.

Men en fin lille tegneserie med nogle kære tegninger (… det meste af tiden…!).

Bogudfordringerne for 2018

For få dage siden skrev jeg om, hvordan mine bogudfordringer for 2017 gik, og nu er det så tid til at præsentere bogudfordringerne for 2018. De vil ikke adskille sig så meget fra sidste års bogudfordringer, da jeg syntes, de fungerede ganske godt.

I 2018 vil jeg:
Traditionen tro deltager jeg i Goodreads’ Reading Challenge. Jeg har valgt samme mål som sidste år, dvs. 150 bøger, da jeg forventer godt at kunne nå dette, selvom der vil være en del tykke bøger imellem.

Jeg gentager succesen med kvartalstemaer. Der vil være to gengangere fra sidste år og to nye temaer, og de fordeler sig således:
Første kvartal: Fantasy
Andet kvartal: Asien
Tredje kvartal: Sci-fi
Fjerde kvartal: Horror

Min tredje udfordring handler om min to-read-liste på Goodreads. Den er på over 400 bøger, og det er jo en del. Det mest irriterende er dog, at en del af bøgerne efterhånden har stået der i tre-fire år, så min plan er, at jeg hver måned skal læse minimum én bog, der står på en af de fem første sider på min to-read-liste.

Min tredje udfordring er også ‘genbrug’ fra sidste år – nemlig min to-read-liste på Goodreads, hvor jeg fokuserer på at få læst nogle af de bøger, der har stået der i længst tid. Planen er derfor, at jeg hver måned skal læse minimum én bog, der står på en af de fem første sider på min to-read-liste.

Sidst men ikke mindst har jeg besluttet mig for at genlæse Harry Potter-bøgerne. Jeg havde oprindeligt planlagt at gå i gang med serien i sidste måned, så jeg kunne slutte af med syvende bog til juni, men jeg havde for travlt med julerier til, at jeg nåede den første bog i december. Men den vil jeg så satse på at få læst i januar, og så kan det være, at jeg spreder de øvrige bøger lidt mere ud over året, så jeg ikke er forpligtet til at læse en hver måned de kommende syv måneder.

December bød på…

Julehygge i rå mængder
Åh, jeg elsker december! Jeg er en lille julenisse, så december er en af mine absolutte yndlingstidspunkter i løbet af året. Den hyggelige stemning, de mange anledninger til at mødes med venner og familie, de smukke udendørslys og den dejlige juleferie med afslapning, god mad og masser af tid til at hygge med at læse, spille computer og se film.

8 læste bøger
Det blev ikke til så mange læste bøger i denne måned– 8 blev det til, hvilket ikke er særlig mange for mig, da jeg typisk læser 12-15 bøger om måneden. December gik først og fremmest med hyggelige julearrangementer, men der skulle også ses julekalender (Snefald selvfølgelig), og pludselig opdagede jeg, at anden sæson af Borgen lå på dr.dk med kun ti dage tilbage. Det fik jeg også klemt ind i det travle program, men det kom så til at gå ud over læsningen. Oh well. Jeg har læst mange bøger i år, så en stille december (bogmæssigt) gør nu ikke noget.

Månedens to-read-bog
I denne måned læste jeg ‘Englefald’, og det var en ok læseoplevelse. Anmeldelse af den kommer i næste uge.

0 horrorbøger
Jeg fik til gengæld ikke læst en eneste temabog i denne måned! Det overraskede mig lidt, da jeg egentlig havde planer om at læse et par stykker, men det nåede jeg ikke, da tiden gik med alt muligt andet. Det gjorde dog ikke så meget, da jeg allerede havde læst en del horrorbøger i oktober og november, men det kan du læse mere om i indlægget med opsamlingen på årets bogudfordringer.

Stort bogkøb og dejlige bogjulegaver
Nå, men… jeg har rigeligt med bøger til de kommende måneder! For det første startede jeg måneden med at købe en god stabel bøger, og for det andet var der jo også juleaften. Her blev jeg forkælet med hele fem tykke bøger, så der er læsestof nok til… ja, lang tid!

I januar vil jeg:

  • Gå i gang med mine 2018-bogudfordringer. De bliver præsenteret på onsdag… #cliffhanger
  • Rydde op i hjemmebiblioteket. Købte en del bøger i december og fik også en håndfuld til jul, så det er fin anledning til at omstrukturere boghylderne.

Opsamling på årets bogudfordringer 2017

Det er den 31. december – årets sidste dag – og det er tid til at kigge tilbage på bogåret 2017. I starten af året valgte jeg en række bogudfordringer, og hvordan gik det så med dem?

Goodreadsmål: 150 læste bøger
Jep, det nåede jeg. Faktisk nåede jeg at læse 172 bøger, så det er jeg ganske godt tilfreds med – især da jeg ikke fik læst så meget i de sidste par måneder.

Kvartalstemaer
Jeg indførte kvartalstemaer for læsningen i 2017. Jeg har tidligere haft månedstemaer, men det blev lidt for fastlåst til min smag, så det var bedre at brede det ud til fire store temaer. Jeg ønskede at læse mindst otte bøger inden for hvert kvartalstema, og det må man sige, at jeg fint klarede. I de fire kvartalstemaer fik jeg således læst:

Første kvartal: Historiske romaner – 11 bøger
Andet kvartal: Eventyr                    – 17 bøger
Tredje kvartal: Sci-fi                         – 17 bøger
Fjerde kvartal: Horror                     – 17 bøger

Jeg er positivt overrasket over, hvor mange ‘kvartalsrelaterede’ bøger, jeg fik læst – det havde jeg ærlig talt ikke regnet med. Og det føltes på ingen måde som et pres men mere som en perfekt mulighed for at kigge bogreoler og biblioteket igennem for bøger, der passede til læsetemaerne. Det er ikke sidste gang, jeg har denne type udfordring!

Læs en bog fra de første sider på to-read-listen på Goodreads
Min sidste bogudfordring var, at jeg hver måned skulle en bog fra en af de fem første sider på min to-read-liste på Goodreads. Den liste er efter min mening lidt for lang, og jeg har en tendens til at glemme alt om dem, jeg tilføjede for flere år siden, så dette var en glimrende anledning til at få ryddet lidt ud på listen.

De fleste af bøgerne blev efterfølgende anmeldt, og anmeldelserne finder du herunder.

Januar: ‘Days of Blood & Starlight’
Februar: ‘Tænk på et tal’
Marts: ‘Den sidste mohikaner’
April: ‘Dealing with Dragons’
Maj: ‘The Book of Lost Things’
Juni: ‘Seraphina’
Juli: ‘Graceling’
August: ‘Krig og fred’
September: ‘Parasite’
Oktober: ‘Croak’
November: ‘Alice in Zombieland’
December: ‘Englefald’

Og apropos Goodreads så tjek også mit år på Goodreads.

Om et par dage afslører jeg bogfordringerne for 2018. Indtil da vil jeg blot ønske dig et godt nytår. Jeg håber, at du har haft en godt læseår, og at dit 2018 bliver fyldt med lykke og bogoplevelser.