Fremtidens araber bind 3

Jeg blev rigtig glad, da jeg opdagede, at tredje bind i serien ‘Fremtidens araber’ af Riad Sattouf var udkommet og kunne lånes på biblioteket. Du kan læse om de to første albums i min anmeldelse fra starten af året.

Stilen er meget som i de foregående to albums. Jeg synes dog, at der er lidt mere ro over fortællingen i dette album – som om at forfatteren har fundet sig til rette i historien og er helt klar på, hvordan han synes, den skal fortælles. Det betyder dog også, at historien virker mere ‘pæn’ og forudsigelig, og det føltes ind imellem også, som om der ikke var nær så meget kød på denne del af hans liv. Men når det så er sagt, så er det en solid og stemningsfuld fortælling, som fascinerer mig, og jeg synes, at det er en meget fin måde at fortælle om den komplicerede opvækst som barn af to vidt forskellige kulturer. Kan fortsat varmt anbefale serien.

Alice in Zombieland

I løbet af i år har jeg både genlæst ‘Alice in Wonderland’ samt fået læst en række moderne fortolkninger af denne klassiker. Da jeg så faldt over ‘Alice in Zombieland’ på min lange to-read-liste på Goodreads, tænkte jeg, at jeg ville slå to fluer med ét smæk – det skulle både være månedens to-read-bog, og så var det jo perfekt, at det var en bog med horrortema.

Bogen er skrevet af Gena Showalter og handler om teenageren Alice, som har mistet sine forældre og søster i en bilulykke. Alice starter på en ny skole og bemærker hurtigt de andre elevers sære opførsel. Især den mystiske Cole, som hun har svær ved at blive klog på, men som tydeligvis er interesseret i hende – blandt andet på grund af hendes evner. Og snart er Alice en del af en helt særlig gruppe, som kæmper mod de overnaturlige…

Ok, dette var en noget speciel læseoplevelse. Det er en bog, jeg længe har tøvet med at kaste mig over, for selvom den har en ret høj rating på Goodreads, så er det samtidig også en bog, som flere af mine bogvenner ikke bryder sig om. Jeg valgte dog at give bogen en chance, for det kunne jo være en interessant fortolkning af ‘Alice in Wonderland’. Det var det bare ikke! Hverken en fortolkning eller en interessant historie.

‘Alice in Zombieland’ er en standard ungdomsbog med overnaturligt tema, en hovedperson med særlige evner samt naturligvis et trekantsdrama. Jeg blev så skuffet, da jeg indså det. Jeg havde håbet på en twistet horrorudgave af klassikeren, men fik i stedet en yderst gennemsnitlig ungdomsbog med de sædvanlige klicheer. Intet nyt, intet spændende.

Hvis du skal sætte pris på denne bog, så skal du være indstillet på, at den har meget lidt med ‘Alice in Wonderland’ at gøre. Derudover hjælper det også, hvis du er vild med dominerende fyre i stil med Edward og Jacob fra ‘Twilight’, som kan agere frelsende helte i ny og næ.

Jul hele året

Her i december har jeg besluttet mig for at hygge mig med lidt jule-lydbøger. Den første, jeg kastede mig over, var ‘Jul hele året’ af Kasper Winding. En lydbog på lidt over fem timer, så selvom den er skrevet som en julekalender, så kan du sagtens høre den i løbet af en eftermiddag.

‘Jul hele året’ handler om de to nisser – Visse og Vasse. De bor i en hule på Bornholm, og hver gang, de bruger deres nissemagi, bliver de mindre, indtil de får en god lang lur. Det giver naturligvis visse (!) udfordringer – ikke mindst da den ene af dem ender hos to kaniner, der straks vil adoptere den lille nisse. Visse og Vasse møder dog også mange af øens andre beboere i løbet af året, der går i løbet af bogen, og det kommer der mange finurlige episoder ud af.

Dette er en bog, som virkelig vinder på indlæsningen. Den varme rolige stemme, der former de skøre stemmer til flere af personerne, får bare en til at komme i godt humør, og jeg grinede flere gange undervejs – ikke mindst af de bimsede kaniner.

Det er en lidt usædvanlig julekalenderbog, da handlingen strækker sig over et år og derfor ikke er specielt julet. Historien er måske ikke vanvittig spændende, selvom den da har sine øjeblikke, men her trækker oplæsningen op, og jeg vil derfor klart anbefale den som lydbog.

‘Jul hele året’ er som sagt en kort bog, så hvis du som jeg synes, at det er lidt bøvlet at nøjes med ét kapitel om dagen, så hør gerne flere  – eller hele bogen på én dag. Det bliver den bestemt ikke dårligere af.

Sort død

Så blev det tid til en krimi. Dem læser jeg ellers ikke så ofte, men jeg faldt over denne her på min læseliste på bibliotekets hjemmeside, og da jeg gerne vil gøre den liste lidt kortere, lånte jeg bogen med hjem.

‘Sort død’ er skrevet af Lotte Petri og handler om forskeren Selma, der bliver kontaktet af sin gamle studiekammerat, der vil diskutere noget vigtigt med hende til instituttets jubilæumsfest. Det når de dog aldrig, da studiekammeraten forsvinder og senere bliver fundet myrdet i kælderen på Rigshospitalet. Snart dukker der dog andre lig op, og disse bærer på den frygtede sygdom pest. Men det er ikke den almindelige udgave af pest – dette er en genmanipuleret udgave af sygdommen, og noget tyder på, at der er nogen har særdeles morbide planer…

Det er lidt svært at anmelde denne bog uden at røbe for meget, men lad mig starte med at sige, at denne bog virkede ganske lovende. Det var meget interessant med tilfældene af pest – ikke mindst da det var tydeligt, at der lå onde hensigter bag – og jeg syntes, at historien byggede op til en spændende afslutning. Det hele virkede i starten som om, at det var noget, der med lidt god vilje godt kunne ske i Danmark i dag.

Desværre var plottet i sidste ende ikke noget for mig. Det blev pludselig alt for utroværdigt, da man endelig fik en forklaring på, hvad der foregik. D det hele kammede over i et yderst sært sammensurium af… ok, nu kan jeg ikke skrive mere uden at røbe for meget. Men under alle omstændigheder – der skete en række ting, som virkede fuldstændigt utroværdige, og det ødelagde desværre læseoplevelsen for mig. Fra at være en udmærket bog endte det med at blive en lidt træls læseoplevelse, og det er derfor ikke en bog, jeg kan anbefale.

 

I morgen er alt mørkt – Marlens historie

I sidste måned læste jeg første bog i serien ‘I morgen er alt mørkt’ – nemlig historien om Brage – og nu fik jeg også læst efterfølgeren, ‘I morgen er alt mørkt – Marlens historie’. Bøgerne er skrevet af den norske forfatter Sigbjørn Mostue.

Jeg vil ikke give et resumé af bogen men i stedet referere til min anmeldelse af første bog, som også beskriver om det zombie-agtige angreb, som præger hele serien.

Marlens historie var en fin læseoplevelse meget i stil med den første bog, men jeg blev dog noget distraheret undervejs af de mange knudrede/sære formuleringer, der især prægede starten af bogen. Jeg ved ikke, om det var oversættelsesfejl, eller om det var forfatterens skyld, men det ødelagde desværre noget af læseoplevelsen.

Selvom jeg kunne regne en del af handlingen ud, da jeg havde læst første bog, så var der også tilpas mange overraskelser i bogen. Der var dog lige lovlig megen genbrug i forhold til konfliktsituationer, så bogen virkede ikke nær så original som forgængeren.

Marlens historie var et fint supplement til første bog. Jeg har lige lånt tredje bog, så den satser jeg på at få læst, inden året er omme.

Lyden af stilhed

Jeg har ikke været så heldig med lydbøgerne her på det sidste, men ‘Lyden af stilhed’ skilte sig heldigvis positivt ud.

Bogen er skrevet af Rosamund Lupton og handler om kvinden Yasmin, der sammen med den 10-årige datter flyver til Alaska for at besøge ægtemanden Matt. Yasmin er rasende, da hun tager af sted, da Matt har haft en affære med en lokal kvinde, men da hun ankommer, får hun at vide af politiet, at Matt er omkommet i en brand. Politiet har dog endnu ikke fundet liget, og Yasmin nægter at tro, at manden er død. Snart er hun og datteren på en farefuld køretur ud i snelandskabet for at lede efter ham. Vejret viser sig dog ikke at være den eneste udfordring – også en mystisk lastbilchauffør øger spændingen og gør deres køretur til en kamp mod tiden og ikke mindst kulden.

Jeg synes, at titlen er utrolig velvalgt til denne rolige og nærmest underspillede thriller. Den er meget stemningsfuld, og jeg kan næsten mærke frosten bide og sneen knirke, når forfatteren beskriver det vejr, som Yasmin og datteren kører ud i. Virkelig fascinerende og skræmmende omgivelser på samme tid.

Grundhistorien er enkel men troværdig, og jeg kan godt forstå Yasmins besættelse af at finde frem til manden, selvom det også virker ret ekstremt i forhold til vejrsituationen og det faktum, at hun har et barn med sig. Jeg var dog ikke så vild med twistet med lastbilchaufføren – det virkede bare ikke på mig, og det kom til at virke ret søgt.

 

Hvis du gerne vil læse en stemningsfuld vinter-thriller uden de store action-sekvenser, så kan jeg anbefale at læse denne bog. Plottet er ikke specielt nyskabende, men den iskolde og frostmættede stemning er helt perfekt til vinterlæsningen.

 

 

November bød på…

Længslen efter juleferie
Det her triste vejr får mig virkelig til at se frem til juleferien, hvor man kun skal udenfor, når man har lyst, og hvor der er masser af tid til at læse og hygge indenfor. Kun 22 dage til…

12 læste bøger
Det blev ikke til så mange læste bøger i november, men det var jeg egentlig ikke så overrasket over. Jeg brugte en del tid på andre ting – såsom Stranger Things 2 og The Expanse – og så tog det mig også et stykke tid at tygge mig igennem den over 800 sider lange bog ‘Rise’.

Månedens to-read-bog
Månedens to-read-bog var ‘Alice in Zombieland’, som jeg længe – virkelig længe – har overvejet at læse. Den har en meget høj rating hos Goodreads, men den har også fået nogle ret kradse anmeldelser med på vejen. Desværre var jeg enig med de sidstnævnte – dette var virkelig ikke en bog for mig, men det vil jeg uddybe i den kommende anmeldelse.

6 horrorbøger
Det blev til et pænt udvalg af horrorbøger denne måned – nemlig ‘Rise’, ‘I morgen er alt mørkt – Brages historie’, ‘Bidt af natten’, ‘Little Girls’, ‘Alice in Zombieland’ og ‘I morgen er alt mørkt – Marlens historie’. Jeg er lidt spændt på, hvor mange jeg når i december, for der skal jo også være tid til julelæsning! Men jeg overvejer dog at klemme lidt julehorror ind i decemberlæsningen…

3 bogkøb
Øhm… hov? Jeg havde ikke planer om at købe bøger i denne måned, men i et svagt øjeblik kom jeg til at kigge på Bookdepositorys tilbudsside, og her fandt jeg et par bøger, der stod på min shoppeliste samt en bog, jeg flere gange har overvejet at købe, såeh… ja, jeg købte ‘Frostfire’, ‘Dreamsongs Vol. 1’ samt ‘The Dog Who Dared to Dream’.

I december vil jeg:

  • JULE! Jeg elsker at julehygge, og vi har mange dejlige aftaler med venner og familie i denne måned, så der bliver god mulighed for at hygge igennem.
  • Gå i gang med at genlæse Harry Potter-serien. I denne måned læser jeg den første bog, og så er planen, at jeg læser en bog om måneden i første halvdel af 2018.
  • Planlægge næste års læseudfordringer. Jeg har allerede en god idé om, hvad det skal være, men jeg vil først afsløre dem omkring årsskiftet.
  • Holde verdens bedste juleferie. Vi har nogle enkelte aftaler i juledagene, men ellers skal de bruges på gåture, læsning, spille computer samt nok se en serie eller to på Netflix.

Little Girls

I min søgen efter horrorbøger til dette kvartals læsetema faldt jeg over ‘Little Girls’ hos Ereolen Global. En horrorbog om små piger? Det lød som noget, der godt kunne fungere.

‘Little Girls’ er skrevet af Ronald Malfi og handler om kvinden Laurie, hvis far netop er død – tilsyneladende et selvmord, der dog er foregået under mystiske omstændigheder. Laurie tager hjem til faderens hus sammen med sin mand og tiårige datter, og her finder hun snart ud af, faderen var ret plaget på sine sidste dage. Måske er det vanvid, der greb ham, da han styrtede i døden fra den øverste etage… eller måske er det noget andet? Der er i hvert fald noget uhyggeligt over stedet, og Laurie bliver mere og mere urolig. Da datteren Susan samtidig får en jævnaldrende legekammerat, der på en prik ligner en pige, som Laurie legede med som barn, bliver hun for alvor urolig. Er det fortiden, der er vendt tilbage for at hjemsøge hende?

Dette er en langsomt fortalt historie, og det er både godt og skidt. Især starten føltes ind imellem langtrukken, men det opbyggede samtidig også en mere og mere krybende fornemmelse af, at noget er helt, helt galt i det hus. Jeg fik virkelig fornemmelsen af den fortættede og ubehagelige stemning i huset, ligesom scenerne med den fremmede pige blev mere og mere freaky. Men historien kunne dog godt have været fortalt på lidt færre sider, uden at det ville have ødelagt opbygningen.

Laurie var en udmærket hovedperson – tilpas normal og sympatisk til, at hun var let at identificere sig med og dermed også let at sympatisere med og forstå, da hun bliver mere og mere frustreret, jo længere tid hun bruger i huset.

Der er nogle twists undervejs, og tak for det! Jeg elsker twists, og det er bestemt ikke alt, der er lige let at regne ud ved denne historie. Der er dog også visse ting, som pludselig gør historien meget… konkret. Noget, som på den ene side tilføjer historien en ret uhyggelig og ubehagelig vinkel, men som samtidig også bryder med den stemning, der er opbygget på det tidspunkt. Det havde jeg det noget blandet med, for jeg kunne godt lide, at der skete noget uventet, men omvendt passede det ikke helt sammen med resten af historien. Og derudover syntes jeg, at der blev brugt lidt for kort tid til at forklare, hvad der skete – det virkede nærmest, som om at forfatteren var ved at løbe tør for sider.

‘Little Girls’ endte med at være en ok læseoplevelse. Den var ikke helt så spot on, som jeg havde håbet, men den havde bestemt en række kvaliteter.

Fire filmatiseringer, der er bedre end bogen

Nu vil de fleste bogelskere hævde, at bogen altid er bedre end filmen, og sådan har jeg det også selv i det fleste tilfælde. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg stødt på flere filmatiseringer gennem tiden, som gør det bedre end den originale tekst. Det kan for eksempel være bøger, hvor grundideen til historien er fantastisk, men hvor fortællingen lider under at trække i langdrag eller bøger, hvor sproget er (for) knudret og utilgængeligt, så man som læser aldrig rigtig får et tæt forhold til teksten.

Jeg har lavet en top-fire-liste over film, som jeg synes er bedre end bogen. Det er på ingen måde en facitliste men de fire første film/serier, jeg kommer til at tænke på, når det drejer sig om filmatiseringer af bøger.

Ringenes Herre
Nu får jeg måske ørerne i maskinen, men jeg har aldrig været særlig vild med ’Ringenes Herre’. Jeg læste bøgerne som 18-årig, hvor jeg allerede havde læst masser af fantasy, og jeg var ærlig talt ikke særlig vild med det langsomme tempo i bøgerne. Det var dog et stort tabu i min omgangskreds, der primært består af rollespillere, men jeg holdt altså fast i, at trilogien absolut ikke hørte til min favorit-fantasy – klassiker eller ej. I filmudgaven var der til gengæld skruet godt op for tempoet. Bevares, der var fokuseret meget på de storslåede krigsscener, men jeg vil hellere have action end elversang.

Vendetta
Jeg elsker dystopiske fortællinger, og ’Vendetta’ er ingen undtagelse. I dette tilfælde så jeg filmen først, inden jeg et par år senere læste tegneserien, og her blev jeg ret skuffet. Tegnestilen var for grumset og udetaljeret til mig, og tempoet var igen for langsomt.

Ekstremt højt og utroligt tæt på
Jeg var lidt overrasket over, at denne bog slet ikke fangede mig, da jeg læste den i sin tid, for den er virkelig blevet rost til skyerne. Et par år senere så jeg filmatiseringen og kunne godt se, hvad folk faldt for, men historien fangede mig slet ikke, da jeg havde fingre i bogen første gang. Jeg har sidenhen tænkt over, at det måske skyldes, at jeg hørte bogen som lydbog, og at den fysiske udgave skulle være mere stemningsfuld, da den indeholder en række illustrationer. En dag vil jeg nok give den fysiske bog en chance mere.

The Road
Dette er en bog, der virkelig skiller vandene. Jeg så filmen først, og det er en meget barsk og trøstesløs fortælling. Et par år senere læste jeg bogen, og det var også en god oplevelse. Jeg er dog ret sikker på, at jeg ikke ville have holdt lige så meget af bogen, hvis jeg ikke havde set filmen først og derfra havde en masse stemningsbilleder, som min underbevidsthed ’supplerede’ fortællingen med, da jeg læste bogen.

Hvad med dig? Er der filmateringer, som du synes er bedre end bogen?

 

Løvinden

Jeg vidste ikke, at der fandtes en graphic novel over Karen Blixens liv før jeg faldt over denne her på biblioteket. ‘Løvinden’ er tegnet af Terkel Risbjerg og skrevet af Anne-Carolien Pandolfo og er en fantasifuld fortælling om Karen Blixens opvækst i Danmark samt voksenlivet, som blev brugt både i Danmark og i Afrika.

Historien er en poetisk fremstilling, hvor syv meget forskellige ‘feer’ i form af blandt andet Djævelen og Nietzsche velsigner hende i vuggen med forskellige gaver og derefter følger hende hele livet. Her ser man både Karen under opvæksten i Danmark, hvor hun havde en helt særlig samhørighed med faderen. Da han døde, var hun meget alene, for hun havde en helt anden udlængsel end de andre i familien. Skæbnen ville, at hun fik mulighed for at drage til Afrika, og der er ingen tvivl om, at årene sydpå var spændende men hårde. Til sidst ville familien ikke længere betale for Afrika-eventyret, og Karen vendte hjem til Danmark. Her begyndte hun at skrive bøger og blev snart kendt – men først da hun havde fået gennembrud i udlandet, for de danske forlag var ikke interesseret i hende i starten.

Jeg havde det lidt blandet med denne tegneserie. På den ene side var det en interessant fremstilling af Karen Blixens liv – ikke mindst på grund af de smukke, stemningsfulde og afdæmpede akvareltegninger. På den anden side syntes jeg, at det var en flad og meget overfladisk fortælling, og jeg var ikke særlig vild med rammefortællingen med ‘feerne’. Jeg blev ikke meget klogere på Karen Blixen som person – dog med undtagelse af det nære bånd til faderen, for det kendte jeg ikke til – og det havde jeg ellers håbet på at blive.

‘Løvinden’ skal læses på grund af de smukke, sårbare tegninger – og eventuelt hvis du er Karen Blixen fan og elsker at læse alt om hende. Men jeg synes, at tegneserien kræver et større kendskab til forfatteren, end jeg umiddelbart forventede.