Vampire Academy 1 – graphic novel

vaJeg er tydeligvis inde i en stime af anmeldelser af bøger og tegneserier, jeg har lånt fra Ereolen Global. For nylig læste jeg nemlig første bind i tegneserieudgaven af ’Vampire Academy’. Jeg har aldrig læst bøgerne – eller set tv-serien for den sags skyld – men jeg blev alligevel fristet, da jeg faldt over det første hæfte.

Det første hæfte følger handlingen i den samme bog. Her har de to gode venner, Alissa og Rose, været på flugt i et par år, men bliver dog fundet og bragt tilbage til St. Vladimir’s Academy. Det er en high school for vampyrer og halvblods, mens selvom eleverne ikke er almindelige dødelige, så minder konflikterne på skolen meget om de skærmydsler, der er på en normal high school. Alissa og Rose bliver snart rodet ud i forskellige problemer, hvor deres venskab kommer på prøve.

Jeg synes, at tegnestilen er meget passende til historien – sådan lidt ’pæn manga’-stil (dog med mere tydelige ansigtstræk) – ligesom farvevalget passer godt til stemningen. Historien er… hrm… sådan på det jævne. Der var tidspunkter, hvor handlingen virkede forhastet – mest i anden halvdel, og det virkede lidt, som om tegnerne var ved at løbe tør for plads. Det er dog svært for mig at vurdere, da jeg ikke har læst de oprindelige bøger, så jeg kan ikke afgøre, om der er udeladt noget i dette hæfte i forhold til originalen. Jeg har derfor heller ingen holdning til, hvordan denne tegneserieudgave er i forhold til de oprindelige bøger. Jeg var ok underholdt, og selvom det langt fra var den bedste tegneserie/graphic novel, jeg har læst i år, så kan jeg dog godt finde på at læse det næste hæfte i serien, hvis jeg finder et sted, hvor jeg kan låne den.

The Geek’s Guide to Unrequited Love

Ind imellem får jeg lyst til en letlæselig og hyggelig bog. Det sker ofte, når jeg lige har tygget mig igennem et digert værk, så det var ikke så underligt, at denne lyst opstod, da jeg var færdig med ’Anna Karenina’. Jeg faldt over ’Geek’s Guide to Unrequied Love’Ereolen Global og lånte den, selvom jeg havde en fordom om, at den nok var lidt for light og lidt forudsigelig. Men hey – man har jo lov at blive overrasket.

Bogen er skrevet af Sarvenaz Tash og handler teenageren Graham, der har planer om at tage til Comic Con sammen med sine to bedste venner og mednørder, Roxana og Casey. Graham har tænkt sig, at denne con skal være noget helt særlig – ikke blot håber han på at komme til en meget eksklusiv paneldebat med sin yndlingsforfatter – han har også planer om at erklære sin kærlighed til Roxana, som han har været hemmeligt forelsket i gennem lang tid. Det er dog ikke så lige til, når man er en genert nørd, men Graham har lagt en vild og ambitiøs plan, der dog bliver truet, da en anden begynder at interessere sig for Roxana….

Lad mig starte med min egen fordom – om bogen var forudsigelig. Det var den faktisk ikke – eller i hvert fald ikke i lige så udtalt grad, som jeg havde frygtet. Den første halvdel af bogen var so-so. Jeg hyggede mig med at læse om dagene på Comic Con, men der var ikke så meget kød på historien på dette tidspunkt. Det ændrede sig dog, da følelserne for alvor kom i spil i anden halvdel, og jeg må indrømme, at mine øjenkroge blev lidt fugtige på et tidspunkt. Åh, den teenagekærlighed! Det var altså rørende.

Der er ikke gjort så meget ud af personbeskrivelserne i bogen, men det er der strengt taget heller ikke brug for i en kort og simpel bog som denne, hvor handlingsforløbet strækker sig over få dage. Hovedpersonen er en sympatisk og betænksom fyr, som forelsker sig i sin bedste (pige-)ven. Det er et klassisk oplæg til et kærlighedsdrama, det naturligvis intensiveres, da den mulige romance bliver truet af, at der pludselig dukker en anden sød nørdfyr op, som virker interesseret i Roxana. Hovedpersonens kvaler er så letgenkendelige, uanset om man er nørd eller ej, og forfatteren formår virkelig at få beskrevet de der tåkrummende øjeblikke, hvor man er lige ved at erklære sin kærlighed, men så kommer der et eller andet tåbeligt i vejen. Eller de der mærkelige krumspring man foretager sig for at skabe den helt perfekte scene til sin kærlighedserklæring. Mega flashback til teenagetiden.

Du behøver ikke at være nørd for at sætte pris på denne bog, men det hjælper helt klart. Jeg er sikker på, at problemstillingerne mht. usikker kærlighed gælder for både nørder og ikke-nørder, men eftersom hovedpersonerne fangirler over en del tegneserier med mere, og da bogen primært foregår på Comic Con, så er der ret mange nørd-referencer.

’Geek’s Guide to Unrequited Love’ er ikke en stor bog, men det er hyggelig og rørende læsning om den første teenagekærlighed. Og da jeg selv scorede mig en nørd, som jeg senere hen blev gift med, så ved jeg, hvor dejlige de kan være 🙂

Lumberjanes Vol. 1

Jeg er begyndt at låne en del engelske bøger via Ereolen Global, og det er især praktisk mht. engelske tegneserier. Udvalget er ikke så stort, men jeg har da efterhånden fået læst nogle stykker derfra. Jeg blev positivt overrasket, da jeg så, at de to første hæfter af ‘Lumberjanes’ lå på siden, for de tegneserier er jeg efterhånden stødt på hos en række af de vloggers, jeg følger. Nu kunne jeg endelig læse dem og dermed få styret min nysgerrighed!

‘Lumberjanes’ handler om fem gæve tøser, der er på spejderlejr. Det er dog ikke et helt almindeligt sted, de er endt, for snart løber de ind i mærkelige ræve, hemmelige grotter, talende yetier og mange flere ting, som i den grad gør opholdet alt andet end kedeligt! Men det er piger med ben i næsen, så de lader sig ikke slå ud af udfordringer men kaster sig straks ud i eventyrene.

På papiret har denne tegneserie virkelig potentiale til at vinde mit hjerte. Fem gæve tøser med bad-ass-attitude og gang i den – jatak! Desværre blev jeg dog mere irriteret end begejstret, da jeg læste ‘Jumberjanes’. Tegnestilen er ret kantet og uregelmæssig, og hvor andre tegneserier ind imellem lider under, at der ikke er nok mimik hos de enkelte persontegninger, så har ‘Lumberjanes’ nærmest for meget. Det kom til at virke karikeret og overdrevent.

De fem tøser imponerede mig heller ikke. De skulle selvfølgelig have forskellige personligheder (ligesom diverse pige- og drengebands), men mest af alt kom de til at virke barnlige på grænsen til det hysteriske. Ud fra opførelsen ville jeg nærmere tro, at de var 8 år og ikke teenagere, og jeg var ærlig talt ikke særlig vild med den barnlige stil, tegneserien var holdt i.

Min konklusion er, at jeg nok ville have holdt af ‘Lumberjanes’, hvis jeg havde læst den, da jeg var 8-12 år. Men eftersom jeg er over 30 nu og er vokset fra hyperaktive børn, så regner jeg ikke med at læse videre i serien.

Anna Karenina

Anna Karenina

Et af mine sommerferieprojekter var at gå i gang med en rigtig mursten af en klassiker – nemlig ‘Anna Karenina’ af Lev Tolstoj. Det er en bog, der har stået på min to-read-liste en række år efterhånden, men bogens tykkelse er ret intimiderende, og så var jeg meget i tvivl om, hvorvidt det var en bog for mig. Men men – nu skulle det være, så jeg gik i gang med den knapt 950 sider tykke bog.

‘Anna Karenina’ er historien om Anna, der lever i et ulykkeligt ægteskab, men forelsker sig hovedkulds i den unge officer Vronskij. Deres åbenlyse forelskelse vækker forargelse og vrede, for det er en kærlighed, der fører til en dramatisk syndflod af følelser og konflikter – ikke blot for det forelskede par men også for deres nærmeste omgangskreds. Annas ægtemand Karenin forsøger at få styr på sin kone og dermed også sit ægteskab, men Anna er vilter og emotionel, og affæren truer med at splitte både familier og venskaber.

Jeg havde forventet en storslået – og måske også lidt forudsigelig – kærlighedshistorie, da jeg gik i gang med ‘Anna Karenina’. Historien er helt sikkert storslået, men den er heldigvis ikke nær så forudsigelig, som jeg frygtede. Samtidig blev jeg positivt overrasket over, at selvom bogens titel er ‘Anna Karenina’, så er der adskillelige sidehistorier, der fylder en hel del og er mindst lige så interessante. Jeg tror, jeg havde kedet mig, hvis hele bogen kun skulle handle om Annas og Vronskijs kærlighedshistorie (selvom den nu er både spændende og medrivende), men deres historie suppleres og perspektiveres ganske fint gennem sidehistorierne.

Dette er i sandhed en bog om kærlighed. Den altopslugende, frådende og destruktive kærlighed, som kan vælte konger og lægge lande øde. Jeg er normalt ikke til kærlighedshistorier, men denne her er simpelthen så velskrevet og troværdig, at jeg gang på gang måtte tage mig selv i at måbe over, hvor godt scenerne var skruet sammen. Forfatteren formår i den grad at beskrive en kærlighed, der får en til at sukke og vride sig i smerte på samme tid, for den er lidenskabelig, bittersød og dødsensfarlig. Der er noget eviggyldigt, ægte og skræmmende ved historien selv her ca. 150 år senere, for selvom rammen for fortællingen er Rusland i 1870’erne, så er det en udødelig historie om kærlighed og alle dens torne.

Bevares, der var tidspunkter, hvor jeg kedede mig. Jeg kunne grundlæggende godt lide de mere filosofiske og moralske diskussioner, som flere af hovedpersonerne kastede sig ud i undervejs, men der var også tidspunkter, hvor jeg følte, at fortællingen røg ud af en tangent.

Jeg kan varmt anbefale bogen – også selvom den har et par ‘knaster’ og er meget tyk. Jeg er meget imponeret over den troværdige og meget medrivende kærlighedshistorie, hvor jeg i den grad følte, at her var tale om mennesker af kød og blod, der virkelig følte.

Denne skønne læseoplevelse kan muligvis blive springbrættet til at få læst ‘Krig og fred’ til næste år… selvom den er på ca. 1500 sider (argh!!).

Grasshopper Jungle

Denne bog har virkelig delt vandene, og jeg tror faktisk, at jeg har læst flere negative end positive anmeldelser af ‘Grasshopper Jungle’. Det gjorde mig dog også lidt nysgerrig, så jeg lånte den som e-bog i ferien.

Bogen er skrevet af Andrew Smith og handler om den 16-årige Austin, der lever i en lille by i Iowa. Her hænger han ud sammen med vennen Robby og kæresten Shann, mens han tumler med en række klassiske teenage-problemer såsom hvordan han skal overtale Shann til at have sex med ham. Sex er i det hele taget noget, der fylder meget i Austins tankegang, og det bliver ikke bedre af, at han ikke kan finde ud af, om han også er tiltrukket af Robby, der er meget åben om sin homoseksualitet. Mens alt dette fylder i Austins tanker, sker der ting og sager i den lille by, da en svampevækst slipper løs og begynder at forvandle folk til kæmpegræshopper. Pludselig står Austin og vennerne over for langt større problemer!

Ok, dette er en ret speciel bog, men den var dog ikke helt så mærkelig, som jeg havde forventet. Man følger Austin, og selvom hans tanker på mange måder passer godt til en teenager, så blev jeg efterhånden ret træt af, hvor ofte han skulle pointere, at nu var han liderlig igen. Det var ret ensformigt og kedeligt. Jeg havde det også lidt blandet med hans tiltrækning af Robby – måske mest fordi det er kommet på mode at have spirende homoseksualitet med i ungdomsbøger, og jeg kunne ikke helt afgøre med mig selv, om jeg syntes, at det var påtaget eller ej i ‘Grasshopper Jungle’.

Der gik i det hele taget ret lang tid, før der for alvor skete noget. Personligt mener jeg, at bogen havde stået langt stærkere, hvis man tog den første halvdel og reducerede den til en tredjedel, for der er utrolig megen udenomssnak og småligegyldige scener. Så kunne man i stedet fokusere mere på actiondelen, som fylder noget mere i anden halvdel.

Jeg havde det lidt som at se en B-horror film, da jeg læste anden halvdel, og det er faktisk ment som et kompliment, for den genre var bogen rimelig tro over for, da først mutationerne gik i gang. Jeg var klart mere interesseret i at læse den del, der handlede om muterede græshopper end om Austins liderlighed.

‘Grasshopper Jungle’ var ikke særlig god læseoplevelse, men jeg giver helt sikkert folk ret i, at den er speciel. Desværre er der alt for mange ligegyldigheder med, hvilket trækker tempoet ned og udvander de mere eftertænksomme scener.

Fables Book 4

Så er det atter tid til at læse Fables – nærmere bestemt ‘Fables Book 4’, som jeg er kommet til. Jeg har tidligere anmeldt ‘Fables Book 1’, ‘Fables Book 2’ samt ‘Fables Book 3’.

Jeg vil vanen tro ikke komme så meget ind på handlingen, da det vil afsløre for meget i forhold til de foregående, men jeg vil selvfølgelig beskrive, hvad der var godt og skidt ved denne bog.

Den første historie skilte sig meget ud i forhold til de øvrige historier i bogen – desværre primært negativt. Jeg kunne ikke lide tegnestilen, og historien passede ikke rigtig ind i Fables-verdenen… eller i hvert fald i mit billede af, hvordan Fables-verdenen er. Ideen var som sådan ikke dårlig – men den fungerede bare ikke for mig. Heldigvis ændrede det sig med de øvrige historier, hvor plottet var ganske interessant, og tegnestilen mere lig den, der var i de foregående bøger.

Det er ikke fordi, jeg er modstander af eksperimenter og fortolkning, så længe jeg synes, de passer ind i den verden og den stil, som kendetegner den enkelte serie. Sådan er det også med Fables, så da der kom et ret interessant 1001 nats-fortolkning, var jeg alt i alt ganske tilfreds. Det var ikke alle historierne, hvor tegnestilen var lige velvalgt, men det var interessant at se, hvordan de enkelte historier var fortolket og illustrereret. Modigt og spændende valg.

Igen viste Fables-serien, at det er en serie, hvor der er plads til fortolkning og leg, og hvor grundhistorien ikke altid er lige let at forudsige. Jeg har lige købt den femte bog – da jeg fik et gavekort fra Saxo – så jeg glæder mig til at læse videre i serien inden længe.

Moskitoland

Af en eller anden grund fik jeg – helt ubevidst – valgt tre bøger med samme tema, da jeg pakkede bøger til ferien i Frankrig. I alle tre tilfælde var hovedpersonen en pige, der forsøgte at finde sin mor. Det var udgangspunktet i ‘Hvor blev du af, Bernadette’ og ‘The Secret Life of Bees’, og det var det også for ‘Moskitoland’ af David Arnold. Jeg havde medbragt bogen som e-bog på min mobil, så jeg kunne læse den, når jeg var et sted, hvor der var ventetid, og hvor jeg ikke havde en papirbog med mig. Jojo, det gælder om at optimere sin læsetid!

Bogen handler om teenagepigen Mim Malone, der efter forældrenes skilsmisse er endt med at bo sammen med faren og dennes nye kone. Men Mim hader det, og hun savner sin mor. Da hun finder ud af, at moren er syg, beslutter Mim sig for at finde frem til moren, og hun pakker derfor en taske og stikker af hjemmefra. Hun hopper på en Greyhound-bus, og så er hendes rejse startet – en rejse, der bringer mange underlige og særprægede oplevelser med sig.

Mim er en ret speciel hovedperson, og jeg havde lidt svært ved at beslutte, om jeg kunne lide hende eller ej. Hun har sine meninger og er ikke bange for at skille ud, men det er hendes venskab med en mentalt handicappet dreng, hun møder undervejs, der fik mig til at overgive mig. Deres venskab og samtaler er fantastiske. I det hele taget er det persongalleriet, der er bogens største styrke, for det er en virkelig broget flok, Mim møder på sin rejse gennem staterne.

Jeg havde valgt denne bog til min rejse, da det lød som en hyggelig roadtrip-bog, hvilket passer godt til ferielæsning. Det var dog ikke helt det, jeg fik. Bogen havde absurde og skøre scener, der nok var ment som humoristiske, men som ikke helt virkede for mig. Der var dog en del alvor i bogen – især hen imod slutningen – og dermed blev bogen en lidt surrealistisk hybrid mellem skæv humor og tragiske skæbner. Det var ikke nødvendigvis dårligt – det var bare ikke lige mig.

 

Elskede Elijah

Det er ikke blevet til så mange lydbøger i løbet af sommerferien, men en af de få, jeg har nået, er ‘Elskede Elijah’ af Christie Watson.

Bogen handler om den syvårige nigerianske dreng, Elijah, hvis far er død og mor er indlagt på et psykiatrisk hospital. Elijah skal derfor bortadopteres, men der er visse udfordringer ved at adoptere et barn som Elijah, der har været udsat for omsorgssvigt og vold. Man ved nemlig ikke, hvordan han vil reagere og regnes for at være mental ustabil, men det afskrækker ikke ægteparret Nikki og Obi. De har længe ønsket at få et barn, men har haft en del spontane aborter, så da de får mulighed for at adoptere Elijah, slår de straks til. De bliver gjort opmærksom på, at Elijah kræver megen kærlighed og tålmodighed, men det får dem ikke til at tøve. Elijah skal være deres barn.

Bogen tager fat i en række tunge emner såsom adoption, omsorgssvigt, kulturkløft og overtro og giver et interessant men også skræmmende indblik i, hvordan det er at være barn af en psykisk syg mor og blive udsat for overgreb. Elijah er en sød dreng, men han tror også, at der bor en ond troldmand inde i ham – en troldmand, der får Elijah til at gøre onde ting. Det er der dog ingen, der forstår, og Elijah har derfor ikke lyst til at fortælle andre om de problemer, han går og tumler med.

Historiens tragiske ramme betyder, at jeg som læser forventede, at problemerne langt fra var løst, da Elijah endte som adoptivbarn hos det kærlige ægtepar, Nikki og Obi. Jeg sad med en ret blandet følelse undervejs, for på den ende side håbede jeg på det bedste, og på den anden side undrede jeg mig over, hvor let og ligetil det hele virkede – trods de tragiske omstændigheder. Der var et eller andet ved bogen, der gjorde, at historien aldrig rigtig kom ind under huden på mig, og det ærgrede mig, for jeg syntes ellers, at oplægget var ret interessant.

Jeg blev slet ikke så følelsesmæssigt påvirket af historien, som jeg havde regnet med. Til gengæld var bogen rigtig god til at belyse de potentielle problemer og konflikter, der kan være ved adoption på tværs af kulturer og religioner. Hvor svært det kan være at forstå og acceptere ting, der er helt naturligt for andre mennesker, og hvilke udfordringer det kan give at lukke andre mennesker ind på livet af sig.

Men selvom jeg ikke var så overvældet af bogen, som jeg havde håbet på, så vil jeg alligevel anbefale den – netop på grund ovenstående overvejelser om kulturforståelse. Det satte i hvert fald nogle tanker i gang hos mig.

Sommer, sol og bogshopping

Så er der kommet en god stak nye bøger til boghylderne – helt præcis 14 stk! Jeg bestilte dem inden sommerferien via Saxo, men jeg måtte væbne mig med tålmodighed, for leveringstiden endte med at være tre uger (hvor det normalt tager en uges tid). Argh. Det endte også med, at de ikke kunne levere den ene af de bøger, jeg havde bestilt, så jeg endte med at købe den via en anden forhandler. På den positive side fik jeg dog et gavekort på 100 kr. samt en undskyldning fra Saxo i forbindelse med, at min levering var så forsinket. Mon ikke det gavekort skal brændes af på femte hardcover-bind af Fables…:)

Men hvad købte jeg så? Først og fremmest de sidste bøger i serier, jeg er i gang med at læse:

‘Jomsvikingen’ og ‘Odinsulven’, der er efterfølgerne til ‘Arnulf’.

‘Before They Are Hanged’ og ‘Last Argument of Kings’, der er efterfølgerne til ‘The Blade Itself’.

‘Moon over Soho’ og ‘Whispers Under Ground’, der er i samme serie som ‘Rivers of London’.

‘Englens spil’, der er efterfølgeren til ‘Vindens skygge’.

‘Daughter of Smoke & Bone’-trilogien. Jeg har tidligere læst den første bog i serien og var så begejstret for den, at jeg besluttede mig for at købe hele serien.

Det blev også til nogle enkeltstående bøger:

‘Alice In Wonderland’, ‘Challenger Deep’ samt ‘Lips Touch’. Jeg mener, jeg så Alice-udgaven hos Paperback Castles i sin tid og straks besluttede, at den ville jeg købe.

 

Og så var der jo en enkelt bog, som Saxo ikke kunne skaffe. Det var ‘Tigerman’ af Nick Harkaway, og den har jeg nu bestilt hos Wordery, så den dukker forhåbentlig op i løbet af de kommende uger.

Og ja, jeg glæder mig selvfølgelig til at gå i gang med dem alle sammen! 🙂

Arnulf

arnulf

‘Arnulf’ er en samling af de to bøger, ‘Arnulf’ og ‘Veulf’, der tidligere på udgivet hver for sig. De er dog blevet genudgivet som én bog nu – sandsynligvis i forbindelse med, at serien om Arnulf har fået nye bogforsider.

Bogen er skrevet af Susanne Clod Pedersen og foregår i vikingetiden i Danmark. Her lever teenagedrengen Arnulf sammen med sin familie, og ved bogens begyndelse venter alle på, at bopladsens krigere skal vende hjem efter togt. Arnulf er utålmodig, for hans bror, Helge, er med på båden, og han har lovet Arnulf, at næste gang krigerne skal på togt, så må Arnulf komme med. Og Arnulf har bestemt brug for at vise, at han er noget værd – ikke mindst for at kunne fri til den dejlige Frejdis, som han er forelsket i til op over begge ører. Men båden vender hjem uden Helge, og da ramler Arnulfs verdensbillede. Hans iltre temperament og manglende evne til at tænke, før han handler, resulterer i en lavine af ulykker, og snart ser han ingen anden udvej end at tage væk fra sit barndomshjem – ud på eventyr i den ukendte og farlige verden.

Da jeg begyndte på denne bog, kunne jeg mærke, at jeg åbenbart havde savnet at læse historier, der foregår i vikingetiden, for de første par hundrede sider slugte jeg råt! Det var så skønt at være tilbage i den verden, og forfatteren gjorde meget ud af at skrive så levende, at man nærmest kunne dufte røgen fra bålet og mærke saltsprøjtene fra havets brusen.

Når det så er sagt, så er sproget også så bombastisk og fyndigt, at man let bliver meget ‘mæt’ af at læse det, så jeg måtte holde nogle pauser undervejs, fordi mængden af svulstige tillægsord ganske enkelt blev for meget. Det er en speciel skrivestil, og den er ikke lige mig, så jeg nød i højere grad de passager, hvor der var skruet ned for det dramatiske sprogbrug.

Arnulf er en hovedperson, der er svær at holde af – i hvert fald for mig. Han er så temperamentsfuld og spontan, at han roder sig ud i alvorlige problemer adskillelige gange. Hans tankegang er ret ensporet, og selvom han i bund og grund gør sig nogle gode, moralske overvejelser, så får han også tit ødelagt meget for sig selv, fordi han ikke tænker, før han handler. Jeg havde også meget svært ved at tilgive ham for noget,  han gør over for Jofrid i den sidste del af bogen, selvom jeg et eller andet sted godt kan forstå, hvorfor han gør det. Det ændrer dog ikke på, at hans handling i mine øjne var utilgivelig.

Handlingen er rimelig actionramt, og det passer mig i store træk godt. Der var dog en kampscene i anden halvdel af bogen, der var så langtrukken, at jeg begyndte at kede mig temmelig meget, og efter dette punkt tabte bogen desværre lidt af pusten.

Helt overordnet var jeg ganske godt underholdt af bogen. Jeg var dog ind imellem udfordret af en hovedperson, jeg havde lidt svært ved at holde af, ligesom det bombastiske sprog og hovedpersonens usandsynlige held også trak ned. Men vikingestemning var der masser af – og ikke kun på grund af kampene!

Jeg har lige købt de efterfølgende bøger, som jeg glæder mig til at læse – sandsynligvis i løbet af efteråret.