Children of Time

Forventninger:
Jeg havde ret høje forventninger til denne bog. Godt nok var jeg ikke helt sikker på, hvad jeg kunne forvente, men jeg var helt overbevist om, at den var god! Jeg stødte nemlig kun på meget positive anmeldelser af bogen, så jeg tilføjede bogen til min læseliste for laaang tid siden. Derefter gik månederne, og da jeg så skulle til at læse ‘Children of Time’ af Adrian Tchaikovsky, så jeg en anmeldelse på Youtube. Og her blev jeg ret bekymret, for anmelderen advarede om, at hvis man ikke brød sig om store edderkopper, så ville man nok ikke synes om bogen! Argh! Ja, de står ikke ligefrem øverst på min liste over yndlingsvæsener, så jeg blev lidt bekymret. Men men… nu havde jeg besluttet mig for at læse bogen, så det gjorde jeg selvfølgelige.

Resumé:
Menneskeracen er ved at uddø, for Jorden ligger i ruiner, og de sidste mennesker flygter derfor ud i rummet for at lede efter en ny planet, de kan slå sig ned på. Men da de opdager en brugbar planet, viser det sig, at dyrelivet har udviklet sig i en sådan grad, at det udgør en trussel mod menneskene. Her er tale om væsener, der er intelligente i en grad, menneskeheden ikke tidligere har været vant til.

Det bedste:
Starten og slutningen af bogen. Jeg var helt sikkert farvet af, at jeg ikke bryder mig om store edderkopper, så da starten mere end antydede, at menneskene ville møde de intelligente edderkopper, tænkte jeg straks, at dette måtte være en horrorbog! (det ville det i hvert fald være for mig). Men det viste sig, at bogen i langt højere grad handlede om, hvordan edderkopperne og verdenen udviklede sig og knapt så meget om mødet mellem de to livsformer. Det betød så også, at størstedelen af bogen var meget forskellig fra, hvad jeg forventede, og derfor var starten og slutningen langt mere mig, da der her var skruet op for dramatikken.

Det værste:
Jeg havde meget svært ved at tro på den måde, som de intelligente edderkopper blev fremstillet på, og det ødelagde desværre meget af læseoplevelsen, da den del selvfølgelig fyldte ganske meget i bogen. Jeg havde ikke det store problem med, at der var edderkopper med i bogen, men jeg syntes simpelthen, at de blev for menneskelige i deres væremåde, og det blev lige en tand for mærkeligt for mig. Samtidig var kapitlerne med menneskene ikke særlig interessante, for de manglede sjovt nok personlighed…!

Kan anbefales til:
Er du til sci-fi i det hele taget, så synes jeg, at du bør læse denne bog. Godt nok var jeg ikke selv vild med den, men den har fået så mange rosende ord med på vejen, og konceptet er ganske interessant.

Dyrekirkegården

Forventninger:
Jeg læste ‘Dyrekirkegården’ for 16-17 år siden. Jeg mener, det var den anden bog af Stephen King, jeg læste, og jeg var vild med den. Der er gået en del år siden, så jeg var spændt på, om historien stadig holdt, eller om min smag havde ændret sig meget siden da.

Resumé:
Louis og hans familie flytter til Ludlow, hvor de har købt en hus. Ikke så langt fra deres grund ligger der en dyrekirkegård, hvor de lokale børn begraver deres kæledyr. Hvad de færreste ved er, at der dybere inde i skoven er en gammel indiansk gravplads, som siges at kunne vække de døde. Da familiens kat dør, mens Louis er alene med den, går han i panik og begraver den på den indianske gravplads. Tænk nu, hvis det faktisk virker og ingen opdager, at der er sket den noget. Men kan man overhovedet vække de døde til live?

Det bedste:
Dette er efter min mening en af de bedste bøger, King har skrevet. Der er skruet ned for de dramatiske effekter og blodige scener og i stedet er der en snigende uhygge, hvor du tydeligt kan fornemme, at noget er galt – og vil gå endnu mere galt – men hvor alt ser pænt og tilforladeligt ud på overfladen. Samtidig kan man – hvor vanvittigt det end kan se ud – godt forstå Louis’ beslutninger, selvom jeg ikke er enig i dem. Der er noget meget menneskeligt ved dem, og i det hele taget fremstår personerne troværdige, selvom de ikke var specielt sympatiske.

Det værste:
Tempoet er lidt langsomt. Selvom det på den ene side er med til at opbygge uhyggen, så kunne historien godt have været fortalt på lidt færre sider. Så mange overraskelser er der trods alt heller ikke i den.

Kan anbefales til:
Har du ikke læst King før, så er dette en af de bedste bøger at starte med. Der er skruet ned for de overnaturlige elementer og hæsblæsende scener og i stedet er den krybende uhygge i fokus. Har du læst bare nogle få horrorbøger, vil der nok ikke være så mange overraskelser undervejs, men det er ikke desto mindre en fed horrorbog, der kan give kuldegysninger.

Ambrosia / Live

Forventninger:
Da jeg lånte ‘Ambrosia / Live’ som e-bog, forventede jeg, at bogen indeholdt to horror-historier. Det var dog først, da jeg gik i gang, at jeg opdagede, at de nærmere hører ind under sci-fi, men det var også helt fint – det er også en af mine yndlingsgenrer.

Resumé:
Bogen indeholder som sagt to historier. Den første, ‘Ambrosia’, foregår et sted i Nordsjælland, hvor en lang række forskere og andre specialister er i gang med at undersøge et tophemmeligt fund fra en gravhøj – en 45 meter høj, gravid kvinde. Det lader til, at hun har ligget der i flere tusinde år, men børnene i hendes skød – og der er mange – ser ud til at kunne fødes, hvornår det skal være.

I ‘Live’ følger vi det sidste døgn i Jordens historie, hvor fem mennesker er samlet på et hospital, hvor den ene af dem skal føde. Og det skal hun, for det er der andre, der ønsker.

Det bedste:
Det er nogle ret originale historier – ikke mindst den første, hvor mysteriet om kæmpekvinden og hendes børn er både fascinerende og samtidig nærmest poetisk skrevet. Men også dommedagshistorien formår at opbygge en spændende og intens stemning, selvom man godt kender slutningen på forhånd.

Det værste:
Det kan være svært af afslutte så specielle og finurlige som ‘Ambrosia’ og til dels ‘Live’ er, og det haltede desværre især for ‘Ambrosia’. Det var en lidt flad fornemmelse, men omvendt havde jeg også svært ved at se, hvordan den skulle afsluttes i det hele taget. ‘Live’ var jeg generelt ikke særlig vild med, og det skyldtes mest af alt sproget mellem hovedpersonerne, som var alt for aggressivt og vulgært for mig.

Kan anbefales til:
Er du til originale og måske lidt sære historier med en vis portion mindfuck, så kan disse to historier af A. Silvestri måske være noget for dig. Vær opmærksom på, at de to historier er meget forskellige stilmæssigt.

De døde vågner


Forventninger:
Jeg havde ikke de store forventninger til ‘De døde vågner’ af Line Kyed Knudsen. Havde på fornemmelsen, at det ville være en standard ungdoms-horrorbog, men jeg håbede selvfølgelig på at blive overrasket.

Resumé:
En voldsom epidemi bryder ud og dræber mennesker i tusindvis. Emily overlever det sammen med en række andre unge, og de forsøger at finde ud af, hvordan de atter skal stable en hverdag på benene, når nu store dele af menneskeheden er udryddet, og mange ting ikke længere virker.

Det bedste:
‘De døde vågner’ er en letlæselig bog, hvor man (ok, hovedpersonerne) ikke ved fra starten, hvor galt det kan ende med at gå.

Det værste:
Der var ikke meget nyt i denne bog. Jeg syntes, jeg havde set det meste før, og historien fangede mig ikke rigtig, hvilket især skyldtes forudsigeligheden samt den (i mine øjne) ret kedelige og forudsigelige kærlighedshistorie.

Kan anbefales til:
Er du til enkle og rimelig forudsigelige dystopier for unge, så er denne sandsynligvis for dig. Den er bestemt ikke dårlig, men jeg synes dog ikke, at der noget nyt over den.

Mareridt & myrekryb 1


Forventninger:
Jeg har ikke så mange forventninger til ‘Mareridt & myrekryb 1’ af Nick Clausen. Nok mest af alt nogle ret simple horrorhistorier, som måske – måske ikke, ville være lidt for forudsigelige til min smag.

Resumé:
‘Mareridt & Myrekryb 1’ indeholder syv korte noveller om børn, der oplever noget uhyggeligt. Historierne er ret forskellige og spiller i flere tilfælde på de typer frygt, som børn har – for eksempel at ens yngre søskende løber med forældrenes opmærksomhed. Hver historie sluttes af med forfatterens noter om baggrunden for fortællingen.

Det bedste:
Det var nogle ret interessante, spændende og til tider sjove ideer, som hver novelle byggede på. Flere af dem mindede om noget, jeg havde læst før, men jeg syntes, at forfatteren formåede at gøre historierne til sine egne.

Det værste:
Plottet er måske til tider lidt for simpelt og forudsigeligt til voksne læsere, men det er rigtig god underholdning for børn og teenagere. Som voksen kunne jeg også sagtens nyde novellerne.

Kan anbefales til:
Er du til korte, uhyggelige og til tider morbide noveller, så er ‘Mareridt & myrekryb 1’ bestemt en novellesamling, du bør læse. Historierne er simple men effektive, og selvom målgruppen klart er børn, så kan du som voksen sagtens tåle at læse dem. Jeg skal helt sikkert læse videre i striben af novellesamlinger af forfatteren.

I Am Legend and Other Stories

Forventninger:
Jeg så filmatiseringen for en række år siden og tænkte, at jeg også gerne ville læse bogen på et tidspunkt. Jeg havde lidt på fornemmelsen, at bogen ikke ville være nær så poleret og sjov, og det fik jeg også ret i.

Resumé:
Bogen er en samling af en række noveller – dels den lange hovednovelle, ‘I Am Legend’, samt en række små noveller. Hovednovellen handler om den sidste mand på jorden, Robert, der har formået at holde sig i live, selvom resten af menneskeheden er forvandlet til blodtørstige vampyragtige væsener, der jagter ham om natten. Da han på et tidspunkt støder på en rigtig levende hund, får han en mistanke om, at han måske alligevel ikke er det eneste menneske, der har overlevet katastrofen. Men hvad gør han, hvis han faktisk finder frem til andre overlevende – kan han atter stole på et andet menneske.

Det bedste:
Det er en interessant – og dyster – verden, som ‘I Am Legend’. Hovedpersonen er en lidt sær snegl, er der lidt svær at holde af, men det syntes jeg passede rigtig fint til historien. Han har en noget akavet og desperat opførsel, hvilket virker meget troværdig omstændighederne taget i betragtning.

Det værste:
Selve ‘I Am Legend’ er en udmærket historie, selvom den desværre hverken fangede mig eller rørte mig så meget, som jeg havde håbet på. De øvrige noveller var til gengæld slet, slet ikke mig – mange af dem virkede for korte eller bare for ligegyldige.

Kan anbefales til:
Er du til dystopiske fortællinger, bør du overveje at læse ‘I Am Legend’ – ikke mindst fordi det er en klassiker inden for genren.

I oktober gik tiden med…


Readathon og tid til stearinlys
Det blev tid til den halvårlige readathon, og det blev tid til tæpper og kakao! Efteråret er for alvor over os, og selvom det også blev til en række pæne og ganske lune dage, så har slutningen af oktober budt på rusk, regn og mere lyst til at læse i skæret af stearinlys. Har allerede fundet adskillelige meget tykke bøger frem til de næste par måneder – så mangler jeg bare 42 timer i døgnet… 😉

15 læste bøger
Det blev til en ganske pæn mængde læste bøger i oktober, hvilket på ingen måde er overraskende, da der også var readathon. Selvom jeg ikke kunne deltage om søndagen, så fik jeg da læst en del graphic novels.

Månedens to-read-bog

I denne måned læste jeg ‘I am Legend and Other Stories’. Det er en udgave, hvor der – som titlen antyder – også er en række noveller. Det endte jeg faktisk med at ærgre mig over, da hovedhistorien, ‘I Am Legend’, var klart bedre end de andre.

10 horrorbøger
Oktober var min første måned i sidste kvartals læsetema, horror, og det gik overvældende godt! To tredjedele af de læste bøger denne måned passede til læsetemaet. Det blev til ‘Dæmoner’, ‘I am Legend’, ‘Ex’, ‘Når lyset slukkes’, ‘Locke & Key 4-6’, ‘The Walking Dead Book 10’, ‘Samlerne’ samt ‘Mareridt & myrekryb’. Jeg regner dog ikke med, at jeg kan fastholde den fordeling de næste to måneder, da jeg også har en række ikke-horror-bøger, jeg vil læse, men en fremragende start ikke desto mindre.

Gyselige bøger til boghylderne
Hehe. Jeg shoppede selvfølgelig bøger til readathonen, så i starten af oktober købte jeg fire graphic novels samt fem bøger. De fleste af bøgerne var dog ikke tiltænkt læsearrangementet men bliver nok læst i løbet af det næste halve til hele år. Jeg regner pt. ikke med at skulle købe bøger i løbet af november, men mon ikke der shoppes lidt flere bøger i december? Altså selvfølgelig mest til julegaver… !

I november vil jeg:

  • lave liste over julebøger, der skal læses i december
  • indføre flere timer i døgnet (på et eller andet tidspunkt må det da lykkes!)
  • læse mere i sofaen

Lue – Skovhuggerens saga 1


SPONSORERET INDLÆG

Forventninger:
Jeg fik bogen tilsendt som anmeldereksemplar i sommers og har siden flere gange haft fat i den uden at komme i gang med at læse den. Jeg blev pludselig bange for, at den ville være for banal og traditionel til min smag, men for nylig fik jeg endelig gået i gang med bogen, og det kom jeg ikke til at fortryde.

Resumé:
Da høvdingesønnen Ragner er elleve år, må han flytte fra hjemmet i ly af natten. Farens nye hustru stræber ham efter livet og har sendt sine familiemedlemmer efter Ragner. Med snilde og held formår han at undslippe, men nu står han alene midt i en kold og barsk verden. Hvor kan han søge ly? Og hvem kan han stole på?

Det bedste:
Den kølige nordiske stemning og de mange detaljer om hverdagslivet i bogen. Måske lige lovlig megen hverdag ind imellem men samtidig også godt i forhold til at skabe verdenen og et nuanceret billede af Ragner og hans omgivelser. Samtidig er det en meget reel historie, og så er der for en gangs skyld ingen kærlighedshistorie – et sjældent syn i ungdomsbøger. Bogen er i øvrigt smukt illustreret.

Det værste:
Jeg savnede lidt mere handling i anden halvdel af bogen. Den kom til at stå lidt for meget i kontrast til første del, hvor der virkelig var fart over feltet. Derudover brød jeg mig ikke om den lemfældige kommatering i bogen. Godt nok havde forfatteren advaret i forordet om, at tegnsætningen ville være lidt kreativ, da den skulle passe til højtlæsning. Det var ikke et problem i starten af bogen, men undervejs blev kommateringen mere og mere irriterende – ikke mindst fordi det ikke umiddelbart virkede som en hjælp i forhold til højtlæsning.

Kan anbefales til:
Er du til nordisk fantasy, hvor der er mere fokus på hverdagssysler og personlighedsopbygning end på storladent drama, så er ‘Lue’ noget for dig. Handlingen og tempoet er en anelse underspillet, så er du mest til actionpacked bøger, er den næppe noget for dig.

Ex


Forventninger:
Jeg havde ingen forventninger til ’Ex’ Teddy Vork. Jeg havde ikke hørt om bogen før, men blev nysgerrig, da jeg faldt over den som lydbog hos Ereolen.dk

Resumé:
Edmund er gymnasielærer og lever et stille og roligt liv sammen med hustruen og deres lille søn. I sin fritid pusler han med små dokumentarfilm, og alt går sin vante gang indtil Edmund en dag hører, at barndomskæresten Regitze er død. Pludselig optager hun hans tanker døgnet rundt, og han synes, han ser hende flere gange. Edmund undersøger omstændigheder ved hendes død, for han har en nagende mistanke til, at han måske kan have været skyld i den, siden han bliver ved med at se hende. Men hvad er virkeligt? Prøver hun faktisk at fortælle ham noget, eller er det Edmund, der er helt galt på den?

Det bedste:
Der er en ret troværdig setting for historien og personer, man kan relatere sig til. Samtidig leges der – ligesom forrige bog – med læserens opfattelse af hovedpersonen og situationen. Sker disse ting virkeligt, eller er det hovedpersonen, der er ved at blive sindssyg?

Det værste:
Historien er desværre for lang til, at det bliver rigtig spændende. Jeg savnede en tydelig fremdrift i historien, og jeg syntes, der for mange gentagelser.

Kan anbefales til:
Hvis du leder efter en (rimelig) socialrealistisk horrorbog med et roligt tempo, så kan ‘Ex’ være noget for dig.

Locke & Key 4-6


I weekenden blev den halvårlige readathon afholdt, og her deltog jeg vanen tro – og selvfølgelig med en stabel horror- og gyserhistorier i anledning af det kommende Halloween.

I min stabel var der blandt andet de tre sidste hæfter i ’Locke & Key’-serien. Jeg har læst de øvrige hæfter i løbet af de seneste år (i forbindelse med readathon), og nu syntes jeg, at det var på tide at læse serien færdig, for der gik ganske enkelt for lang tid imellem, at jeg fik læst de enkelte hæfter.

… og sikke en god idé! Ikke alene intensiverede det læseoplevelsen – de tre sidste hæfter var også fænomenale. Der var drama, action, grusomhed, blod, sorg og kampvilje for alle pengene. Jeg må indrømme, at der også blev fældet nogle tårer til sidste.

Min eneste anke var, at der især i fjerde hæfte var stilbrud i tegnestilen flere gange. Der var ganske enkelt flere af siderne, hvor tegnestilen var mere nuttet (lidt a la Steen og Stoffer), og jeg går ud fra, at det var fordi, det var en anden tegner, der havde tegnet netop disse.

’Locke & Key’ er en dyster fortælling om sorg og smerte i en familie, der er tæt på at falde fra hinanden. En historie om ansvar, kærlighed, tillid og svigt. Og så er den vanvittig flot tegnet.