Historien om A.J. Fikrys liv

Da ‘Historien om A. J. Fikrys liv’ blev udgivet, læste jeg en del blandede anmeldelser af bogen. Derefter glemte jeg alt om den, indtil jeg stødte på den hos Ereolen, og jeg tænkte, at da bogen kun varer lidt over 5 timer som lydbog, så den kunne jeg godt nå at høre i løbet af et par dage.

Bogen er skrevet af Gabrielle Zevin og foregår på den lille ø Alice Island. Her bestyrer A. J. Fikry en boghandel, men både den og han er ved at sygne hen, da han sørger over sin hustrus død. En dag tager hans liv dog en brat drejning, da han får en uventet gave, som vender op og ned på hans hverdag. Pludselig bliver han nødt til at handle på en række ting, og snart blomstrer hans liv op igen.

‘Historien om A. J. Fikrys liv’ er en kort bog – faktisk lidt for kort, for jeg syntes, at der var en række ting, der sagtens kunne foldes mere ud. Historien var lige lovlig kortfattet og fragmenteret til min smag, og jeg kom aldrig rigtig ind under huden på hovedpersonen eller hans omgangskreds.

Jeg havde hørt på forhånd, at bogen skulle være en feel good roman, men det synes jeg dog er misvisende. Jeg kan desværre ikke uddybe det nærmere uden at røbe for meget af handlingen, men jeg følte mig i hvert fald hverken glad eller opløftet efter at have læst den.

Alt i alt en ret middelmådig og desværre også rimelig ligegyldig læseoplevelse. Kan måske bruges som let underholdning i en ferie.

Hver dag starter det forfra

Jeg faldt over denne tegneserie, da jeg skulle på biblioteket for at hente bøger, og så røg den med i lånebunken, for hvornår kan man ikke lige læse en tegneserie?

‘Hver dag starter det forfra’ er tegnet og fortalt af Line Kjeldsen Jensen. Tegningerne startede op som en afreageringsprojekt på Instagram, mens hun var på barsel med det tredje barn, og manden ofte var væk 3-5 dage om ugen i forbindelse med sit musikerjob. Det gav en del udfordringer – ikke mindst fordi Line samtidig havde problemer med sin ene fod og ikke kunne gå i en periode.

Tegningerne er først og fremmest små glimt af hektiske og frustrerende situationer under barslen men også de små sejre, der ind imellem popper op i den grå hverdag. Billederne er gennemsyret af følelser – først og fremmest frustration men også kampvilje og ikke mindst kærlighed til børnene – og den lidt naive streg giver dem samtidig et ret autentisk udtryk.

‘Hver dag starter det forfra’ er helt sikkert relevant for forældre og især småbørnsforældre. Personligt har jeg ikke selv børn, så tegningerne påvirkede mig ikke så meget, men jeg er sikker på, at der er mange forældre, som (gysende) kan nikke genkendende til mange af situationerne. I øvrigt et tip herfra – læs ikke tegneserien på én gang. Det var tydeligt, at tegningerne var blevet uploadet drypvis, og derfor blev det lidt for meget af det samme, da jeg læste tegneserien på under en time.

I morgen er alt mørkt – Brages historie

Hvor tit læser du norske ungdomsromaner? Jeg mindes ikke at gjort det før, men da jeg faldt over ‘I morgen er alt mørkt – Brages historie’ blev min nysgerrighed vakt. Bogen er første del i en trilogi, som Sigbjørn Mostue har skrevet, og oplægget lød interessant.

Bogen foregår i Norge og handler om den helt almindelige fyr, Brage, der lever et helt almindeligt liv. Det ændrer sig dg, da der udbryder en epidemi, hvor mennesker bliver ramt af galskab og overfalder hinanden. Epidemien når også Norge, og snart må Brage og en række af hans venner flygte ud i vildmarken for at gemme sig for det gale mennesker. Men der opstår snart interne stridigheder, og Brage må kæmpe for at holde gruppen sammen.

Epidemien, der bryder ud, minder meget om et zombieangreb, men der er dog den forskel, at de smittede i ‘I morgen er alt mørkt’ er lige så hurtige som normale mennesker. Det gør dem væsentlig mere skræmmende som fjende, da de er langt sværere at flygte fra. Der er skruet godt op for den dystre og alvorlige stemning, og det bliver kun mere interessant af, at historien foregår i Norge. Det er et land, jeg som dansker let kan identificere mig med, men omvendt er der også en række forskelle, som kommer til udtryk i denne bog – for eksempel den barske norske vildmark og nordmændenes lidt lettere adgang til skydevåben (som lige i denne situation er meget belejlig).

Der er en række konflikter i bogen, og selvom der godt kunne være arbejdet lidt mere med nuancerne, så det ikke blev så sort-hvidt sat op, så synes jeg dog også, at der er nogle ok twists til historien. Der sker nogle uventede ting undervejs, og jeg kunne godt lide, at bogen ikke var så stereotyp men kunne byde på en forholdsvis original historie.

Persongalleriet er ikke voldsomt interessant. Nogle af personerne er lidt for klichéramte til mig, og det er især kritisk, når det drejer sig om flere af skurkene, men omvendt er niveauet ikke dårligt i forhold til andre ungdomsbøger i denne genre. Hovedpersonen Brage er dog en af dem, der skiller sig positivt ud, og det er spændende at følge hans udvikling i bogen.

Alt i alt en glimrende læseoplevelse – faktisk så glimrende, at jeg har lånt den næste bog i serien og regner med at læse den i løbet af de kommende uger.

Croak

Da jeg deltog i Dewey’s Read-a-Thon i sidste måned, nåede jeg blandt andet at læse ‘Croak’. Det var samtidig også oktober måneds læseudfordring, for den bog havde efterhånden stået på min to-read-liste i flere år.

‘Croak’ er skrevet af Gina Damico og handler om den sekstenårige pige Lex, der har visse adfærdsvanskeligheder, hvor hun blandt andet bider hendes klassekammerater! Hendes forældre beslutter, at hun trænger til luftforandring og sender hende på sommerferie hos onkel Mort, som bor på en gård. Det viser sig dog, at landmandslivet er et cover, for Mort har et ret sjældent – og hemmeligt – arbejde – han er sjælehenter. Han ser potentiale i Lex, og snart er hun involveret i arbejdet, men det giver selvfølgelig en række komplikationer. Hun kan for eksempel ikke fortælle familien derhjemme om sine oplevelser, og hun må heller ikke blande sig, når hun skal hente et mordoffer og samtidig ser, hvem gerningsmanden er. For det ville være let at angive vedkommende, men det er jo ikke hendes job.

Bogen levede desværre ikke helt op til mine forventninger. Jeg havde hørt, at den skulle være sjov, og jeg forestillede mig en bog med en god del action og et glimt i øjet. Humoren måtte jeg dog se langt efter – eller også faldt den bare ikke i min smag. Jeg syntes, at historien var på det jævne, for det var igen en ungdomsbog med en hovedperson, der ikke passede ind, men som pludselig fandt sit kald, fordi vedkommende var noget helt særligt.

Det hjælper heller ikke på det, at hovedpersonen Lex ikke er specielt sympatisk. Jeg kan ellers godt lide skæve hovedpersoner med ar på sjælen, men Lex er mest af alt en aggressiv og selvcentreret person, og der er ikke rigtig nogen begrundelse for det. Heldigvis bekymrer hun sig om sin søster, så lidt positivt er der trods alt ved hende.

Den vage kærlighedshistorie er heldigvis vag, for den havde heller ikke så meget at byde på men fulgte samme skabelon som andre ungdomsbøger – en dreng og en pige mødes, de kan ikke lide hinanden, de bliver tvunget til at samarbejde, de begynder alligevel at holde af hinanden.

Så – alt i alt kunne jeg godt lide den verden, bogen foregår i, men både plottet og hovedpersonerne havde ikke noget nyt eller charmerende over sig. ‘Croak’ er en gennemsnitlig standard YA – hverken bedre eller dårligere end de fleste – men af samme grund heller ikke en bog, jeg vil anbefale.

Forvandlingen

For et par uger siden var jeg på biblioteket, hvor jeg skulle hente nogle bøger, jeg havde reserveret. Her ‘kom jeg til’ at låne nogle graphic novels med – heriblandt ‘Forvandlingen’, der er en graphic novel-udgave af novellen af samme navn af Franz Kafka.

Jeg mindes at have læst novellen for en række år siden, men den var også så fjern i min hukommelse, at jeg sagtens kunne nyde historien uden at tænke på,  hvordan den endte.

‘Forvandlingen’ er historien om Gregor, der vågner op en morgen og opdager, at han er blevet forvandlet til et insekt. Historien beskriver den akavede stemning, det medfører, og ikke mindst de problemer han indirekte er skyld i. Han bliver skelet til, han bliver frygtet, han vurderes ikke længere som et menneske, ensidige et levende væsen. Han er en ting, en udeforstående, en fjende.

Jeg synes, at tegneren, Søren Jessen, har gjort et virkelig godt stykke arbejde i at fange den klaustrofobiske og ubehagelige stemning på en elegant måde, så den ligger subtilt og lurer under overfladen, uden at det bliver smurt ud i hovedet på læseren fra første side af. Den der følelse af, at hovedpersonen fjerner sig mere og mere fra sine omgivelser – eller at de fjerner sig fra ham – og hvordan stemningen fortættes. Det er en fortolkning, der er den originale historie værdig.

En anbefaling herfra, hvis du gerne vil læse Kafka på en lidt utraditionel måde.

Frygt-filerne

Jeg læser pt. en del horrorbøger. Det er samtidig en glimrende anledning til at kigge mine huskelister hos Ereolen.dk samt biblioteket igennem. Jeg har nemlig tilføjet en del horrorbøger til listerne gennem tiden, så lige for tiden får jeg lånt en pæn sjat bøger, så jeg også kan få gjort huskelisterne lidt kortere.

‘Frygt-filerne 1’ af Jonas Wilmann er en samling horror-noveller, som spænder rimelig bredt – lige fra de stille og drømmende historier til de rå og brutale. Jeg blev lidt overrasket over, at sex havde en dominerende rolle i flere af novellerne, og det var til tider meget detaljeret beskrevet. Det er ikke lige mig, men overraskende nok var det faktisk de historier, der fungerede bedst. Min favorit var klart novellen ‘Sirener’, selvom det nok var den mest sexfikserede af novellerne.

Læseoplevelsen var lidt blandet – der var noveller, der ikke rigtig faldt i min smag, og så var der dem, der fik mig til at smile på grund af forfatterens (morbide) kreativitet. I det hele taget synes jeg, at horror kan være en svær genre, og det skyldes måske, at det er meget forskelligt, hvad folk finder skræmmende. Personligt bliver jeg sjældent skræmt af at læse horror, men jeg elsker alligevel at søge efter det stille gys, som måske venter i den næste horrorhistorie. Og så nyder jeg også at se, hvor kreative horror-forfattere kan være, når de skal finde frem til folks inderste frygt og pirke lidt til den. Her er Jonas Wilmann ingen undtagelse, og jeg synes, at ‘Frygt-filerne 1’ virker ganske lovende. Jeg kunne godt finde på at læse efterfølgeren ved lejlighed.

 

Tunnelmanden

Dennis Jürgensen var blandt mine yndlingsforfattere, da jeg var barn/teenager, og jeg kunne derfor ikke nære mig, da jeg fandt ‘Tunnelmanden’ som lydbog hos Ereolen.dk.

Adelene bor sammen med sin mor – konsekvent omtalt som Edderkoppen – og det er absolut ikke en dans på roser. Moren er alkoholiker og har intet fast arbejde, så pengene er små. Samtidig herser Edderkoppen hele tiden med Adelene, der tilsyneladende ikke kan gøre noget rigtigt. I skolen er der ingen trøst at hente, for Adelene har ingen venner og mobbes jævnligt af de andre elever.

Men så en dag møder Adelene Tunnelmanden, og pludselig ændrer alting sig. For Tunnelmanden vil have, at Adelene gør modstand – at hun hævner sig på de, der gør hende ondt. Ellers vil han nemlig gøre det på hendes vegne. Adelene tror ikke rigtig på ham, og selvom det er fristende at få hævn, så er hun ikke interesseret i at skade andre. Hun tror, at hun kan ignorere ham, og så vil alt blive normalt igen, men hun tager fejl…

Adelene er i et ret ubehageligt dilemma. Det er sympatisk, at hun ikke ønsker, der skal ske noget forfærdeligt mod alle dem, der forpester hendes tilværelse, og der er nogle interessante moralske konflikter undervejs, da Tunnelmanden forsøger at afpresse hende til at slå fjenderne ihjel. Det er også fint, at der er nogle twists undervejs på personsiden, men jeg kunne godt have brugt lidt mere nuancerede personligheder. Edderkoppen irriterede mig for eksempel – hun var gennemført ondskabsfuld og idiotisk, og jeg havde det lidt svært med en mor-rolle, der var så usympatisk (selvom det desværre nok ikke er så usandsynligt, som jeg håber). Men det var også mest af alt det, at hun blev kaldt Edderkoppen gennem hele bogen. Der virkede alt for barnligt og distancerende, og jeg syntes, at det havde virket endnu mere brutalt, hvis hun blot havde fået lov til at hedde mor.

Jeg kunne godt lide alvoren i bogen. Selvom det er en ungdomsbog, så bliver der ikke lagt fingrene imellem, og der er flere dødsfald undervejs. Det er derfor også en bog, jeg ikke vil anbefale til børn men udelukkende til unge.

Grundideen i historien er fin, men desværre er bogen lige lovlig langtrukken – jeg synes, det ville have klædt fortællingen, hvis den havde været noget kortere. Det havde givet en skarpere og mere strømlinet historie. Men ellers en udmærket læseoplevelse, der dog ikke hører blandt forfatterens bedste.

Englens spil

Sidste år læste jeg ‘Vindens skygge’ af Carlos Ruiz Zafón og elskede den. Der var derfor ingen tvivl om, at jeg skulle læse efterfølgeren, ‘Englens spil’.

‘Englens spil’ foregår før ‘Vindens skygge’ – nærmere bestemt i Barcelona i 1920’erne, hvor man følger David. Han arbejder som journalist men nærer en hemmelig drøm om at blive forfatter. De kriminalromaner, han har skrevet indtil videre, har været populære, men der mangler lige det sidste. En dag modtager David et brev fra en beundrer, og her øjner han muligheden for succes, for beundreren viser sig at være bogforlægger og ønsker at betale David for at skrive en bog for sig. Bogen skal handle om en ny religion, og det lyder interessant, men projektet er omgærdet af mystik. Hvorfor er det lige David, der skal skrive den bog? Og hvad skete der egentlig med den forfatter, der oprindeligt skulle have skrevet bogen, men som pludselig døde? David bliver nysgerrig og begynder at grave i fortiden, men det viser sig snart at være en rejse i forfald, løgne… og død.

Jeg må desværre indrømme, at ‘Englens spil’ langt fra var lige så god som den første bog. En toer er altid svær, især når den skal følge en så stor succes som ‘Vindens skygge’, og jeg havde da også mine bange anelser. Alligevel ærgrer jeg mig over, hvor meget anderledes læseoplevelsen var.

Den dystre side af Barcelona er smukt og fængende skrevet, men det opvejer desværre ikke, at der var lidt for mange mystiske hændelser, som jeg ikke altid syntes blev forklaret eller hang ordentligt sammen. Historien var kort sagt ikke lige så forførende smuk og finurlig som den første. Der var bestemt passager, hvor jeg følte lidt af den samme mystik og overraskelse, som den første bog, men jeg syntes også, at der var lidt for meget, der føltes som fyld.

‘Englens spil’ er en bog, der frustrerer mig, fordi den ikke levede op til forgængeren. Det er dog også en bog, jeg overvejer at læse igen om et par år for at se, om der er gnister af magi i fortællingen, som jeg har overset.

Blood Rites og Dead Beat

Jeg har endelig fået genoptaget læsningen af ‘Dresden Files’-serien af Jim Butcher. Pausen fra serien blev væsentlig længere end planlagt, og det var der egentlig ikke nogen grund til.

I løbet af den seneste måned har jeg læst bog seks og syv – dvs. ‘Blood Rites’ og ‘Dead Beat’. Det er tydeligt, at serien har fundet et roligere tempo, hvilket passer mig fint. Selvom de første bøger var ganske underholdende, så var de samtidig også så actionpacked, at det virkede komplet usandsynligt, at hovedpersonen ville blive ved med at overleve. Men det roligere tempo klæder serien. Og bare rolig, der er stadig masser af action, det er bare ikke lige så ekstremt som tidligere.

Humoren er bevaret, og selvom Harry gentager sig selv lidt for tit med, hvor beskyttende han er over for kvinder, så er det ikke noget, der generer  mig synderligt. Det er også fint at se, hvordan forfatteren stille og roligt bygger flere lag på historien og opbygger en parallelverden, som i den grad kan give Harry grå hår.

Jeg har lovet mig selv, at der ikke skal gå lige så lang tid, før jeg læser de næste bøger i serien, så måske jeg skal se at få købt de næste bøger til december, når jeg bestiller en portion bøger.

Oktober bød på…

Et gensyn med biblioteket
Jeg nåede endelig på biblioteket igen i oktober måned. Jeg har nemlig en del horrorbøger på min biblioteks-huskeliste, og da det er mit læsetema resten af året, så var det jo oplagt at kigge forbi et af mine yndlingssteder. Eneste problem er, at jeg jo har lyst til at låne stort set alle bøger på biblioteket, så jeg plejer som regel at bestille en håndfuld, som jeg så kan afhente. Ikke noget med at vove mig ind imellem reolerne… så ved jeg godt, at det går galt…

20 læste bøger
Jeg læste ret mange bøger i oktober måned. Det skyldes dog først og fremmest tre faktorer – read-a-thon, flere tegneserier og flere korte lydbøger. Med de 20 bøger nåede jeg også op på mit Goodreads-mål om at læse 150 bøger i år. Jeg overvejede kort, om jeg skulle forhøje det til 200, men det har jeg fravalgt. Så må det bare blive en overraskelse, hvad jeg når i de to sidste måneder.

Månedens to-read-bog
Jeg fik læst ‘Croak’ i denne måned, og det var desværre ikke en lige så spændende læseoplevelse, som jeg havde håbet. Jeg havde forventet en mere humoristisk fortælling ud fra omtalen, og selvom bogen sådan set var udmærket, så var den ikke specielt nyskabende eller fængende.

11 horror-bøger

Kvartals-læsetemaet startede med et brag, for jeg nåede at læse hele 11 horror-bøger! Det skyldes især read-a-thon-eventen, hvor mit læsetema traditionen tro var horror/gys, men ja – alt i alt en fremragende start. Det blev til ‘Haunted Castles’, ‘De utilpassede’, ‘Det ender ikke godt’, ‘Frygt-filerne’, ‘Croak’, ‘The Walking Dead 9’, ‘Locke & Key 2’, ‘Darling Jim’, ‘Dødens mange facetter’, ‘Forvandlingen’ og ‘Tunnelmanden’.

Nul bogkøb
Jeg shoppede ikke bøger i denne måned. Jeg pønser på at bestille en pæn stabel bøger i starten af december, så pt. forhandler jeg lidt med mig selv om, hvad det skal være.

I november vil jeg:

  • skrive ønskeseddel til jul. Der kommer selvfølgelig bøger på listen. Og nogle gode cremer. Og lidt parfume. Og et computerspil eller to. Hm… måske også lidt køkkengrej…
  • læse endnu flere biblioteksbøger. Nu hvor jeg alligevel skal forbi for at aflevere de lånte bøger, så kan jeg jo lige så godt låne lidt flere…
  • glæde mig vildt meget til jul. Elsker december og al juleriet og selvfølgelig også juleferien, hvor der skal hygges for fuld skrue.